Sukkersyge (Diabetes)

Der er hovedsageligt to typer af diabetes kaldet type 1 og type 2.

Type 1 diabetes: Denne form for sukkersyge kaldes ofte lidt misvisende ungdomssukkersyge, da den kan ramme både børn, unge og voksne. Det er autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sine egne insulinproducerende celler, således at der slet ikke bliver produceret insulin. Dette betyder, at man er nødt til at tage insulininjektioner på livslang basis, for at holde sygdommen under kontrol. Der er ingen måder hvorpå man kan forhindre denne sygdom, og det er ikke muligt at sige hvorfor nogle mennesker udvikler denne sygdom.

Type 2 diabetes: Denne type sukkersyge opstår når kroppen ikke producerer insulin nok, eller hvis ens celler ikke er følsomme nok overfor den insulin, der produceres. Det er ofte ikke nødvendigt med insulininjektioner for at kontrollere denne sygdom. Ofte kan en livsstilsændring med sund kost og mere motion samt tabletter til at hjælpe kroppen med bl.a. at øge insulinfølsomheden, være tilstrækkeligt til at holde sygdommen under kontrol. Man kan desuden forebygge mange tilfælde af type 2 diabetes ved at have en sund livsstil med sund kost og rigeligt motion.

Sukkersyge har nogle forskellige symptomer, der dog også kan skyldes andre sygdomme, og det er derfor vigtigt at få undersøgt for, om det reelt er sukkersyge man lider af. Nogle typiske symptomer på sukkersyge er blandt andet øget tørst, hyppig vandladning, ekstrem træthed, nedsat appetit, vægttab, kløe omkring kønsorganerne og infektioner i hud og slimhinder. Derudover kan type 1 diabetes også vise sig som kramper, ændringer i synet og forstoppelse.

Type 1 diabetes kan udvikles over få dage og symptomerne er ofte kraftige i forhold til type 2-diabetes, der udvikles langsommere, ofte over flere år.

Sukkersygepatienter kan få problemer med blodsukkerbalancen, hvilket kan resulterer i enten for højt eller for lavt blodsukker. For type 1 diabetikere er det ofte for lavt blodsukker, der er problemet, mens personer, der lider af type 2 diabetes ofte har problemer med for højt blodsukker. Begge tilstande kan give nogle ubehagelige symptomer. Symptomerne på for lavt blodsukker kan være: bleghed, svedeture, rysten, hjertebanken, uro, træthed, synsforstyrrelsen og i værste tilfælde kramper og koma.

For højt blodsukker kan have symptomer som træthed, kvalme, tørhed i munden, større tissetrang og mere tørst end normalt.

Diabetes bliver ofte kaldt for en livsstilsygdom, hvilket dog på nogle områder er lidt misvisende. Type 1 diabetes hænger på ingen måde sammen med ens livsstil, da det er en autoimmun sygdom, man ikke kan påvirke på nogen måde.

Type 2 diabetes derimod ses oftere hos overvægtige og fysisk inaktive mennesker, og det indikerer derfor, at livsstilen har en større betydning for denne type diabetes. Der er andre tilstande, der giver forhøjet risiko for at udvikle diabetes blandt andet forhøjet kolesterol, for højt blodtryk eller blodpropper i hjertet eller hjernen. Den genetiske faktor spiller også en stor rolle i forhold til udviklingen af type 2 diabetes, og man har en 25-30 procent risiko for at udvikle sygdommen hvis ens søskende eller forældre har sygdommen.

I mange tilfælde vil man kunne holde sygdommen under kontrol ved at ændre på kost- og motionsvaner. Er dette ikke nok, kan en medicinsk behandling være påkrævet.