Højt kolesteroltal behandlinger

Kolesterol er et af kroppens naturlige fedtstoffer. Kolesterol er sammen med et andet fedtstof, triglycerid, vigtigt for kroppen og bruges blandt andet i forhold til skabelsen af celler, til vores energiomsætning og til dannelse af hormoner.

Vi producerer kolesterol i leveren og derudover afhænger vores niveau af kolesterol af vores kost. Der findes to typer af kolesterol: LDL-kolesterol og HDL-kolesterol. LDL-kolesterol er oftest omtalt som det dårlige kolesterol, mens HDL-kolesterol er det gode. Mens et for højt niveau af det dårlige LDL-kolesterol i blodet kan føre til hjerte-kar-sygdomme, så vil et højt niveau af HDL-kolesterolet i blodet beskytte mod hjerte-kar-sygdomme. Det der derfor essentielt, at forholdet mellem de to typer kolesterol er i balance.

Harvard Health Publications har samlet en liste af gode råd til at bekæmpe for højt kolesterol naturligt. Vi har her samlet deres vigtigste pointer:

1) Vær sparsom med dit indtag af kød. Sørg for at kødet bliver en mindre del af din kost og vælg altid magert kød, hvis muligt. Med andre ord, undgå fede udskæringer af oksekød, svinekød og lam og vælg i stedet fisk eller fjerkræ.

2) Vælg fedtfattige mejeriprodukter. Undgå sødmælk eller fløde, vælg i stedet nogle fedtfattige erstatninger.

3) Pas på med snacks. Vælg hjemmelavede popcorn, gulerødder og frisk frugt i stedet for produkter med et højt fedtindhold, som f.eks. kartoffelchips og chokoladebarer.

4) Skær ned på mættet fedt i madlavningen. Så vælg madolier snarere end smør eller margarine. Undgå at stege din mad, men vælg i stedet andre måde at tilberede din mad på, hvor det er muligt. F.eks. bagning og kogning.

5) Undgå palme- og kokosolier. De fleste vegetabilske olier er umættede, men netop disse to indeholder mest mættet fedt. Så vælg i stedet raps-, solsikke- eller olivenolie.

6) Reducér din kolesterolholdige diæt. Stræb efter at spise mindre end 200MG kolesterol om dagen. Det gør du ved at begrænse indtaget af æg til højst fire om ugen. Selv hvis du vælger magert kød, fisk og fjerkræ, skal du holde det til højst 170 gram om dagen. Hold dig helt fra kolesterolrig mad, som lever, hjerne og nyrer.

7) Forhøj komplekse kulhydrater og fibre. Vælg fuldkornsprodukter og bælgfrugter (tørrede bønner og ærter), da disse er lave i kalorier, men høje i fiberindhold.

8) Spis frugt og grøntsager. Beskyt dit hjerte ved at spise masser af frugt og grøntsager.

9) Spis nødder. Nødder er forbundet med lavere risiko for hjertesygdomme.

10) Tilføj fisk til din diæt. Ligesom nødder indeholder fede fisk essentielle fedtsyrer, det vi kender som Omega 3- og Omega 6.

11) Reducér indtaget af salt. Kost med et højt saltindhold øger risikoen for forhøjet blodtryk.

12) Undgå transfedtsyrer. De øger det dårlige LDL-kolesterol og mindsker det gode HDL-kolesterol. Undgå eller indtag kun meget små mængder af fødevarer, der lister hydrogeneret olie blandt deres ingredienser.

13) Drik alkohol i moderate mængder. Faktisk kan lidt alkohol mindske risikoen for hjertekarsygdomme, men er der tale om decideret druk forsvinder effekten. For kvinder betyder det højst én genstand om dagen, mens mænd højst bør indtage to. Hvis man vælger at indtage genstande, bør de indtages jævnt fordelt over flere dage, og altså ikke f.eks. 7 på én dag og 0 de følgende seks dage. Dét alkohol der virker bedst, eller gør mindst skade ved for meget brug, er rødvin.

14) Pas på med mad fra Fast-food restauranter og generelt produkter, der ikke har en label. Hvis du ikke ved hvad maden indeholder, så spis sparsomt.

15) Skift strategi. Hvis du efter tre måneder ikke har oplevet en forbedring af din LDL-kolesterol, bør du igen se på, hvad du indtager og muligvis ændre dine kostvaner igen og også begynde at overveje medicin.

Man snakker om forhøjet blodtryk når niveauet af kolesterol i blodet er over 5,0 millimol per liter. Under 5,0 er således ideelt. Et kolesteroltal på over 5,0 er forhøjet og bør sænkes, ikke mindst når LDL-kolesteroltallet er over 3.0. Har man diabetes skal kolesterolet være lavere, samlet under 4.5, mens LDL-kolesterolet skal være under 2.5. Jo højere ens samlede tal er, jo værre er det. Når man måler kolesteroltallet, er det totalkolesterolet man måler – altså både det gode og det dårlige kolesterol. Er din kolesterol mellem 5.0 og 6.0, er du på grænsen til at have et for højt kolesterol og er det over 6.0, så er det decideret for højt, og du bør straks foretage nogle skridt henimod at nedsætte det for at undgå potentielt farlige følgesygdomme, først og fremmest ved at ændre dine kostvaner.

Forhøjet kolesterol betegnes ikke som en sygdom i sig selv, men har man for højt kolesteroltal og ikke behandler det, har man højere risiko for åreforkalkning, der kan føre til hjertekarsygdomme.

Der er ikke umiddelbart nogle symptomer, der viser, at man har forhøjet kolesterol, så man kan nemt gå rundt med forhøjet kolesterol uden at vide det og mange gør det. Derfor er det vigtigt, at man regelmæssigt får det tjekket hos lægen, så man kan få det behandlet, hvis det er nødvendigt.

Ens kolesteroltal afhænger dels af ens livsstil, da kosten har en stor indflydelse kolesteroltallet. Herudover spiller ens gener en stor rolle, hvorfor mange lider af en særlig form for forhøjet kolesterol kaldet familiær hyperkolestrolæmi, der er arveligt betinget.

Selvom tilstanden kan være arveligt betinget, har ens kost også en stor indflydelse på ens kolesteroltal, og særligt mængden af mættet fedt har en betydning for ens kolesterolniveau. Mættet fedt kommer oftest fra animalske produkter med højt fedtindhold såsom smør, ost og kød som svine- og oksekød.

Alle kan få denne tilstand, men ofte er det lidt ældre mennesker, der får problemer med kolesteroltallet, fordi indholdet af kolesterol i blodet stiger med alderen.

Forhøjet kolesterol handler meget om den kultur man er en del af. Det kan ses i det faktum, at kolesterolniveauet i blodet er højere for mennesker i de nordeuropæiske lande i forhold til sydeuropæiske, ligesom de asiatiske lande også oplever et væsentlig lavere niveau i kolesteroltallet. Udover livsstilen, kan det igen også have noget at gøre med vores gener.

Forskellige sygdomme kan også have indflydelse på, om man får forhøjet kolesterol, f.eks. ses forhøjet kolesterol ofte hos folk, der har nedsat stofskifte, nyresygdomme, sukkersyge og ved alkoholmisbrug.

Har du fået konstateret forhøjet kolesterol hos din læge, vil du højst sandsynligt blive opfordret til at ændre på din livsstil, for at sænke dit kolesterolniveau i blodet. Nogle af de ting der kan hjælpe med at sænke kolesteroltallet er øget mængde motion og kostændringer. Medicin kan også være nyttig.