Nyd mere frihed med et p-plaster

Et P-plaster er ca. 5x5 cm stort. Det er tyndt og hudfarvet og fungerer lige så effektivt som en almindelig P-pille mod uønsket graviditet. Plasteret virker da også stort set på samme måde i kroppen.

Den klæbende del af plasteret indeholder de aktive stoffer norelgestromin og ethinylestradiol (som er to typer af hormoner, kendt som progesteron og østrogen), som optages igennem huden og føres over i blodbanen. Den vigtigste effekt af hormonerne er, at ægløsningen standser, således at befrugtning forhindres. Herudover påvirker gestagenet slimet i livmoderen, hvilket dels gør det sværere for sædceller at trænge igennem, men også gør slimhinden mindre modtagelig, for at et befrugtet æg kan sætte sig fast.

Man opnår 99% sikkerhed mod uønsket graviditet ved at bruge et P-plaster. Det er samme sikkerhed som ved brug af P-piller.

Før du benytter et P-plaster, er det en god idé at varme det mellem hænderne.

Du skal sætte et P-plaster på en ren, tør, hårløs, ucremet og rask hud den første dag (i løbet af de første 24 timer) i din menstruationscyklus. Mange vælger at sætte plastret på den nederste del af maven, men det kan også være på en balde, ydre overarm eller øverst på ryggen, hvor det ikke vil genere ved stramt tøj. Sæt ikke plastret på brysterne. Bemærk, hvis du ikke får sat plastret på inden for de første 24 timer, fra din menstruation er startet, så vil du ikke være beskyttet mod graviditet de efterfølgende 7 dage.

Du skal udskifte plastret én gang om ugen. Og på samme ugedag. Starter din menstruationscyklus på en tirsdag, så skal du udskifte plastret den efterfølgende tirsdag, den 8. dag og igen den følgende tirsdag, den 15. dag. Du skal IKKE bruge P-plaster fra den 22. til den 28. dag, hvor du har din blødning.

Hvis du oplever, at P-plastret løsner sig eller ligefrem falder af, så gælder der forskellige regler, afhængigt af hvornår det sker. Hvis det sker på den 1. dag, så prøv enten at sætte plastret på igen eller sæt et nyt plaster på. Hvis plastret har løsnet sig eller er faldet af efter 1. dag, skal du starte på en ny 4 ugers cyklus og bruge en anden præventionsform samtidig, der ikke indeholder hormoner – som for eksempel kondom.

Der er mange gode grunde til at vælge P-plastre som præventionsmiddel. Da man kun skal sætte plastret på én gang om ugen, slipper man for hver dag at skulle huske at tage en P-pille.

P-plastret indeholder de samme hormoner som findes i P-piller (østrogener og gestagener), og har samme høje sikkerhed (mod graviditet) som P-piller.

P-plastret har et lavt hormonindhold, og virkningen påvirkes ikke af diarré eller opkastning.

P-plastrer har den bonuseffekt, at de modvirker cyster og kræft i æggestokkene og øger modstandskraften mod underlivsbetændelse.

P-plastre er ikke for alle. Helt grundlæggende kan plastret have nedsat effekt eller ligefrem ikke virke, hvis noget af det følgende gør sig gældende:

Der er også andre tilfælde, hvor P-plaster ikke er egnet som præventionsmiddel for den enkelte kvinde, men er man ellers sund og rask, vil P-plastret kunne bruges.

Forskellen på de to præventionsformer er måden, de anvendes på. Når man tager en P-pille, går hormonet igennem munden og via tarmen. I denne proces vil en del af P-pillen blive omdannet, og således ikke blive udnyttet af kroppen.

Via P-plastret går hormonet igennem huden. Det betyder, at kroppen samlet set vil blive tilført mindre hormon via plastret, men det virksomme stof i blodet er det samme som ved P-piller.

Ligesom ved en "almindelig" P-pille så vil du kunne opleve samme bivirkninger ved brug af P-plastre, f.eks. brystspænding, kvalme og nedsat seksuel lyst. Mest almindeligt er det, at man kan opleve irritation på huden, hvor plastret sidder. Derfor anbefales det også, at man hver uge finder et nyt sted at sætte plastret.

På grund af faren for blodprop anbefales P-plastre ikke til rygere, der er over 35 år. Herudover bør det heller ikke benyttes af ammende kvinder, da østrogenet kan bidrage til at reducere mælkemængden.