Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17

Xenical (orlistat) bivirkninger

Denne medicin skal bruges med din læges accept, samt suppleres af livsstilsændringer og et program der hjælper dig med reducere indtagelsen af kalorier. Dette skal ske sammenhængende, for at Xenical kan hjælpe dig til et vægttab. Xenical bliver brugt af flere personer, som er overvægtige eller har vægt relateret medicinproblemer. Den aktive ingrediens i Xenical er orlistat og er en af de mest benyttede slankepiller i verden. Xenical hjælper dig med at tabe dig og der følger en lang række helbredsmæssige fordele og reducerede risici med dette vægttab. Når man taber sig, og vedligeholder sin vægt, vil man reducerer risikoen for komplikationer, såsom hjertesygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk og deraf et kortere liv.

Xenical virker på en unik måde. Under normale omstændigheder vil fedt fra mælkeprodukter skulle nedbrydes til mindre stykker for, at kroppen bedre kan absorbere dem. Orlistat virker ved at blokere enzymerne, som netop nedbryder fedtet i din mad. Dette ufordøjede fedt passerer nu ud af din krop gennem din afføring. Orlistat blokerer ikke absorberingen af kalorier fra sukker og andre ikke-fedtbaserede molekyler, så du skal stadig begrænse dit indtag af kalorier.

Hvordan tager man Xenical?

Hvis du bruger håndkøbsproduktet, så læs indlægssedlen på produktet inden du gør brug af dette.

Hvis din læge har skrevet en recept på denne medicin, læs da først patientinformationen før du starter på orlistat og hver gang du starter en ny pakke. Du bør tage medicinen som beskrevet af din læge, og hvis der er mindre uoverensstemmelser mellem indlægssedlen og din læges anvisninger, skal du altid følge lægens anbefalinger. Hvis der er i stedet findes svar på spørgsmål, som du ikke har stillet din læge, så kan du følge indlægssedlens anvisninger. Du bør tage pillen med et glas vand til hvert måltid, der indeholde fedt eller senest én time efter et måltid. Denne procedure gentages normalt 3 gange dagligt.

For at begrænse risikoen for bivirkninger, er det meget vigtigt, at mindre end 30% af kalorierne i din diet kommer fra fedt. Dit daglige indtag af fedt, protein og kulhydrater skal fordeles jævnligt over de 3 hovedmåltider.

Øg ikke doseringen eller brugen af medicinen oftere eller længere end ordineret. Din tilstand vil ikke ændres hurtigere af denne grund, og du øger i stedet risikoen for bivirkninger.

Fordi denne medicin kan påvirke måden, hvorpå kroppen optager bestemte vitaminer (fedtopløselige vitaminer heriblandt A, D, E, K), vil et dagligt indtag af multivitamin med disse næringsstoffer være et godt supplement. Tag multivitamin mindst 2 timer før eller 2 timer efter du har taget orlistat (fx ved sengetid).

Hvis du tager cyclosporine skal du tage dette mindst 3 timer før eller efter orlistat for at være sikker på, at den fulde dosis cyclosporine er absorberet i dit system. Hvis du tager levothroxine så tag det mindst 4 timer før eller efter orlistat.

Alt efter, hvordan dig og din læge har struktureret din kostplan og motion, så burde du se vægttab i løbet af 2 uger efter du startede på orlistat. Fortæl din læge hvis din tilstand er uændret eller bliver forværret.

Hvad gør jeg, hvis jeg glemmer at tage pillen?

Hvis du glemmer at tage pillen sammen med et måltid mad er der ingen grund til at blive nervøs. Fedtet i dette måltid vil blive absorberet i kroppen på normal vis og du genoptager blot behandlingen hurtigst muligt. Du bør ikke tage to piller for at rette op på én glemt dosering. Dette vil blot øge risikoen for bivirkninger. Det hjælper derfor heller ikke at øge doseringen på egen hånd, da man ikke øger medicinens effektivitet på denne måde.

Xenical doseringer

Den anbefalede Xenical dosering for vægttab eller vægtvedligehold hos voksne og børn over 12 år er 120mg. Dette svarer til en pille efter hvert fedtholdigt måltid, op til tre gange om dagen. Det er bedst, hvis du tager Xenical sammen med måltidet, men effekten vil stadig bestå, hvis man tager det op til en time efter måltidet.

Bivirkninger ved Xenical

Ikke alle patienter oplever bivirkninger ved Xenical, men der er dog en reel risiko for dette, når man påbegynder behandlingen. Bivirkninger er ofte mest udtalte i starten af behandlingsforløbet, da din krop ikke er vant til tilstedeværelsen af orlistat i kroppen. Du vil også være mere opmærksom på de mest almindelige bivirkninger i starten, da disse ofte omhandler ændringer i afføringens struktur, samtidig med en anden mavefornemmelse. De mest almindelige bivirkninger opstår som regel grundet fedtet, som ikke er absorberet.

Xenical bivirkninger
Fedtet og olieagtig afføring En smule olie kan dryppe ud af endetarmen Der kan komme en smule olie med tarmluften
Følelsen af, at man skal på toilettet med det samme Øget antal toiletbesøg Forringet kontrol af afføring

Du bør huske, at din læge i samråd med dig har besluttet, at fordelene ved Xenical opvejer ulemperne. Ovenstående liste over bivirkninger rammer ikke alle, men derfor er det vigtigt at være bekendt med de mest almindelige bivirkninger. Man skal ikke være nervøs, hvis ens afføring er anderledes en normal.

Der findes dog også en række bivirkninger, som du bør tale med din læge omkring. Du bør tale med din læge, hvis du oplever:

  • Symptomer på en leversygdom (såsom konstant opkast eller kvalme, meget ondt i maven, mørk urin, gullige øjne og hud)
  • Symptomer på nyresten (smerter i ryggen, smerter ved urinering, lyserød eller blodig urin)

Det er meget sjældent, at man oplever en alvorlig, allergisk reaktion. Men, det er dog vigtigt at du kontakter din læge med det samme, hvis du oplever kløen, hævelse, udslæt eller vejrtrækningsbesvær.

Ovenstående liste er ikke komplet. Den komplette liste forefindes i indlægssedlen. Alternativt kan din læge hjælpe dig med at skaffe et overblik over de mulige bivirkninger.

Forholdsregler ved Xenical

Det er vigtigt, at du fortæller din læge, at du er allergisk overfor nogle ting. Xenical indeholder meget vel kun ét aktivt stof, men den indeholder en længere række inaktive hjælpestoffer, som man kan være allergisk overfor.

Du skal være ærlig og grundig når du gennemgår en konsultation med din læge. Du skal fortælle din læge, hvis du tager urter, kosttilskud, medicin eller håndkøbsmedicin. Du bør også fortælle om din sygehistorik, da en række fordøjelsessygdomme, galdeblæresygdomme og spiseforstyrrelser kan påvirke måden man skal tage Xenical på.

Du bør også fortælle din læge, at du tager Xenical før du bliver opereret, da smertestillende og bedøvende medicin muligvis kan reagere med Xenical.

Hvis du er diabetiker bør du tale med din læge, før du begynder et behandlingsforløb. Et vægttab kan gøre det lettere for dig at kontrollere dit blodsukker. Din læge vil skulle tilpasse doseringen af din diabetesmedicin, alt efter de resultater du opnår igennem en kombination af motion, kost og Xenical.

Denne medicin bør ikke tages, mens du er gravid. Det øgede vægttab man kan opnå som følge af en Xenical behandling vil ikke give moderen tilpas mange fordele i forhold til de ulemper, som barnet muligvis vil blive udsat for. Der er ikke foretaget nok kliniske undersøgelser til at fastslå, om Xenical kan skade et foster. Hvis du planlægger at blive gravid eller allerede er det, bør du fortælle dette til din læge.

Det er heller ikke helt klarlagt, om orlistat kan blive overført igennem modermælken til et ammende barn.

Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen