Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17

Behandling af type 2 diabetes

Type 2 diabetes omtales ofte som en livsstilssygdom, der bliver påvirket af blandt andet dine kost- og motionsvaner. Det er dog ikke udelukkende din livsstil, der har indflydelse på om du udvikler type 2 diabetes, da sygdommen fx også kan være arvelig. Ikke desto mindre kan ens livsstil spille en stor rolle både i forhold til at forebygge sygdommen og til at behandle den hvis man først er blevet ramt.

Dette er til forskel for type 1 diabetes, der er en autoimmun sygdom, der ikke har nogen sammenhæng med ens livsstil, og ikke kan hverken forebygges eller kureres ved ændringer i motion og kost. Der er altså væsentlige forskelle mellem de typer diabetes.

Er du blevet diagnosticeret med type 2 diabetes, vil din læge ofte som det første anbefale dig at ændre livsstil og derved ændre dine kost- og motionsvaner. Dette kan måske virke lidt uoverskueligt, men med de rette ændringer vil rigtig mange diabetikere kunne behandles uden brug af medicin.

Kost og diabetes

Den kost der anbefales til diabetikere er baseret på sund fornuft, og ikke anderledes end den kost folk uden sukkersyge burde spise for at holde en sund livsstil og forebygge blandt andet diabetes og andre sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme. For folk med diabetes kan en sund kost dog virkelig gøre en forskel i forhold til deres sygdom, og det kan derfor virke som en stor motivationsfaktor, i forhold til at leve et sundt liv.

Diabetesforeningen har opstillet nogle retningslinier, de anbefaler folk med diabetes at følge, som vil være udgangspunktet for de følgende råd.

1) Man skal begrænse sig indtag af fedtstof. Særligt det mættede fedt.

Der har været mange diskussioner de sidste år, hvad der er sundt af fedt og hvad der ikke er. Men med til de gode fedt hører fx mandler, avocado og olivenolie.

2) Spise groft. Dette kan fx være rugbrød, groft, havregryn og grøntsager

At spise groft med mange fibre er godt for fordøjelse og sikre samtidig et stabilt blodsukker, hvilket er vigtigt for alle, men særligt vigtigt for diabetespatienter. Grove grøntsager kan fx være kål, broccoli og bønner. Vælg desuden fuldkornspasta, brune ris og rugbrød frem for de hvide udgaver.

3) Spise magert kød og fjerkræ

Vælg kød med en lav fedtprocent samt kød som kylling og kalkun er der meget fedtfattigt. Man kan også prøve at skifte kødet ud med bønner eller kikærter, der også rig på proteiner.

4) Spise fisk, gerne 300 g. om ugen

For mange mennesker kan det være svært at spise fisk, men man skal huske på at fx tun på dåse, en laksemad eller makrel i tomat også tæller med.

5) Spise mange grøntsager – mindst 300 g. om dagen

Har man svært ved at få spist grøntsager nok, kan man fx "snyde" dem ind i sin mad. Man kan fx tilsætte gulerødder, squashtern og champignon i sin kødsovs og på den måde få ekstra grøntsager indenbords.

6) Spis 2-3 stk. frugt om dagen

Frugt er blandt andet fuldt med gode vitaminer. Dog kan frugt få blodsukkeret til at stige i vejret, og man bør derfor ikke spise mere end 2-3 stk. om dagen.

7) Indtag gerne ½ liter mælk eller syrnet mælkeprodukt om dagen.

Det kunne fx være yoghurt – se dog på deklarationen på yoghurten, da mange yoghurter indeholder meget fedt eller sukker.

8) Spar på sukkeret

Begræns dit indtag af kager, slik, sodavand og lignende fødevarer, da de blandt andet sætter dit blodsukker i vejret for derefter at få det til at falde drastisk igen.

9) Spar på saltet

Vær opmærksom på, at der findes salt i mange produkter man måske ikke lige tænker over, såsom brød og færdigretter, sovse og dressinger.

10) Spar på alkoholen

Drik ikke mere end hvad de generelt anbefales, hvis du vil holde en sund livsstil. I nogle alkoholiske drikke kan der ligeledes være store mængder af sukker, der kan påvirke dit blodsukker betydeligt.

11) Spis varieret

Det kan måske være et lidt abstrakt råd, men prøv at varierer de forskellige madvarer du spiser ved blandt andet at lave en madplan for en uge af gangen. På den måde kan få overblik over hvad du spiser og om du får forskellige fødevarer i stedet for at spise det samme hver dag.

Motion til behandling af diabetes

Udover at kosten har en stor indflydelse på din generelle sundhed og din forebyggelse og behandling af type 2 diabetes, så er rigeligt med motion også vigtigt når du lider af type 2 diabetes eller ønsker at have en sund livsstil.

Når man lider af type 2 diabetes er ens følsomhed overfor insulin ofte nedsat og produktionen af insulin er ligeledes ikke optimalt. Ved at dyrke motion kan man øge optagelsen af glokuse i musklerne, da motion øger muskelcellernes følsomhed overfor insulin øges ved motion. Derfor skal der mindre insulin til for at optage sukkeret i musklerne, der hvad der ellers ville være tilfældet.

Effekten kan ses med det samme, og efter en times motion med moderat intensitet vil ens insulinfølsomhed være hævet i et par dage. Derfor et det en god idé at dyrke motion regelmæssigt for at opretholde insulinfølsomheden. 2-3 gange om ugen er derfor godt når du har sukkersyge. Det er en god ide at dyrke motion, hvor man bruger de store muskelgrupper, da insulinfølsomheden kun øges i de aktive muskler. Derfor er motionsformer, hvor hele kroppen bruges en god idé, såsom løb eller svømning.

Er man meget overvægtigt er det måske bedre at starte med at gå lange gåture i stedet for fx at løbe, da det kan slide meget på dine led fx knæene.

Behandling med tabletter

For mange mennesker, der lider af type 2 diabetes vil varige livsstilsændringer være nok til at få styr på sygdommen.

Er det dog ikke nok at ændre motions- og kostvaner, så kan tabletter være en mulighed for at få styr på sygdommen. Tabletter såsom Metformin, hjælper kroppen blandt andet ved at øge optagelsen af glukose i musklerne og øge insulinfølsomheden i cellerne. Samtidig kan det hjælpe dig til at tabe noget vægt, hvilket også kan være en god idé hvis du lider af diabetes eller gerne vil forebygge sygdommen.

Har du fået konstateret type 2 diabetes kan du købe Metformin online på 121doc.com/dk, så du kan få styr på din sukkersyge og leve et normalt liv.

Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen