Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17

Rygerlunger, passiv rygning og graviditet

Rygning kan medfører mange skadelige virkninger, der kan nedsætte livskvaliteten, være invaliderende eller decideret dødelige. Røgen er desuden være skadelig for andre end rygeren selv. Indånder man røg, udsættes man for mange af de samme risici som rygeren. I Danmark bliver tusindevis af personer hvert år påvirket af tobaksrøg. Her på siden kan du læse mere om røgens skadelige virkning, både for rygere og ikke-rygere.

Rygerlunger (KOL)

Rygerlunger er en betegnelse for sygdommen KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). 8 ud af 10 patienter med KOL har tilegnet sig sygdommen som en konsekvens af rygning, og derfor refereres tilstanden KOL i hverdagssprog til som rygerlunger. Det er en meget udbredt lidelse i Danmark, især blandt rygere. Ifølge Sundhedsstyrelsen drejer det sig om cirka 320.000 danskere, der har rygerlunger. Det menes at i omkring halvdelen af tilfældene er personen ikke klar over, at der er tale om KOL.

Hvis man har rygerlunger, diagnosticeret eller ej, vil man på daglig basis opleve hosten. Dette er ikke på grund af traditionel sygdom, men skyldes i stedet, at ens svælg udsættes for røg. Rygerlunger resulterer også i vejrtrækningsproblemer og åndenød. Dette betyder, at ens hvilepuls vil være relativ høj, og i tilfælde af fysisk aktivitet vil man hurtigere blive forpustet og opleve åndenød. Ydermere vil folk med rygerlunger højst sandsynligt opleve en større eller mindre mængde opspyt og slim, som er svært at hoste op.

For at bremse udviklingen af rygerlunger er det oplagte tiltag at stoppe med at ryge og undgå alle former for passiv rygning, da passiv rygning har samme skadelige effekt som aktiv rygning.

KOL kan nedsætte ens livskvalitet og i alvorlige tilfælde være decideret invaliderende. Den mest effektive måde at forebygge rygerlunger, er ved ikke at ryge. Er man ryger og har begyndende KOL, bør man stoppe med at ryge så hurtigt som muligt. Derved kan udviklingen af sygdommen bremses.

Hvad er passiv rygning?

Passiv rygning er en betegnelse for en situation, hvor en ikke-ryger indånder tobaksrøg produceret af en eller flere rygere. Passiv rygning er et stort problem, da personer, som udsættes for passiv rygning, ofte ikke lader sig udsætte for den passive røg frivilligt. Ydermere har passiv samme skadelige effekter som egentlig rygning. Og selvom omfanget af den skadelige effekt ved passiv rygning ikke er på helt samme niveau som ved aktiv rygning, er passiv rygning stadig yderst sundhedsskadeligt.

Potentielle konsekvenser og gener ved passiv rygning er irritation omkring øjnene, hovedpine, ubehag og kvalme, hoste samt irritation omkring slimhinder i hals og næse.

Komplikationerne relateret til passiv rygning er især et problem, når det er børn, der passivt udsættes for tobaksrøg. Børn, hvis forældre ryger, vil generelt opleve flere sundhedskomplikationer og have flere sygedage sammenlignet med børn, hvis forældre ikke ryger. Udsættes børn jævnligt for passiv rygning øges risikoen for astma, forskellige former for allergier, luftvejsinfektioner, mellemørebetændelse og tarmkolik.

Passiv rygning er derfor yderst sundhedsskadeligt, og det kan i bund og grund have samme negative indflydelse, som hvad rygning gør ved kroppen.

Rygning & graviditet

Det at blive gravid, selve graviditeten (perioden mellem undfangelse og fødsel) og perioden efter fødslen er moderens krop og den funktioner i fokus. For at blive gravid kræves fertilitet, og under graviditeten og i perioden efter fødslen er barnet uden undtagelse afhængig af moderens kropslige funktioner. Disse funktioner hæmmes kraftigt af rygning. Graviditet bliver derfor vanskeliggjort, og barnets også barnets sundhed bliver skadet. Farens tobaksforbrug spiller også en negativ rolle, da passiv rygning har samme skadelige effekt som moderens aktive rygning.

  • silhuet af kvinde, der ryger en cigaretRygning før graviditeten: Rygning er skyld i åreforkalkning, hvilket resulterer i gradvis nedsættelse af blodomløbet. Dette betyder, at kvindens fertilitet og dermed frugtbarhed nedsættes. Mandlige rygere vil også have større risiko for at have dårlig sædkvalitet og opleve impotens – hvilket igen hæmmer muligheden for befrugtning.
  • silhuet af en gravid kvinde med en cigaret i mundenRygning under graviditeten: Helt banalt er rygning og graviditet er dårlig kombination, da det kan føre til en række komplikationer i forbindelse med graviditeten såsom spontan abort, problemer med moderkagen, misdannelser og kromosomforandringer, fosterdød, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.
  • silhuet af en mor med en cigaret i munden, der går en tur med barnevognRygning efter graviditeten: Efter graviditet og overstået fødsel er barnet stadig dybt afhængig af moderen krop og livsstil. Under ammeperioden kan det helt firkantet siges, at hvad moderen indtager videregives til spædbarnet. Hvis moderen ryger, vil barnet blive udsat for passiv rygning og samtid få overført de tobakkens skadelige stoffer gennem modermælken. Dette øger risikoen for vuggedød.
  • silhuet af en familie. far mor og barn. begge forældre rygerRygning under barnets opvækst: Udsættes barnet for passiv rygning under opvæksten, kan det have skadende fysiske og psykiske konsekvenser for barnets udvikling. Barnet vil kunne blive ramt af nedsat lungefunktion, lungevejssygdomme, uro og kolik, overvægt samt nedsat intelligens og hæmmet motorisk udvikling.
  • silhuet af en voksen mandRygnings påvirkning af barnet: Hvis barnets under sin opvækst er blevet udsat for passiv rygning, vil barnet bl.a. kunne opleve nedsat fertilitet som voksen.

Rygning - statistik og fakta

Det kan altid være en god ting at tage et kig på statistikkerne for rygning. Dette kan give et indblik i, hvad rygning egentlig fører med sig. Det er f.eks. fakta, at:

  • hvis du ryger 20 cigaretter om dagen, vil det koste dig 1.200 kr. om måneden eller godt 14.000 kr. om året
  • en cigaret indeholder over 3.800 kemiske stoffer, hvoraf over 400 af disse stoffer har en sundhedshæmmende virkning. Af kemiske stoffer i en cigaret findes bl.a. nikotin, oxygen, nitrogen, aceton, pyrrol og metan
  • over 5 millioner på verdensplan dør hvert år af sygdomme, som affødes af rygning
  • der på verdensplan dør over 600.000 hvert år som konsekvens af passiv rygning

Hvis du overvejer at påbegynde et rygestop, findes der også interessante statistikker. Vidste du f.eks., at:

  • over 85% af nuværende, aktive rygere fortryder, at de startede med at ryge
  • ca. 10 % af nuværende, aktive rygere planlægger at stoppe med at ryge inden for den næste måned
  • ca. halvdelen af nuværende, aktive rygere har indikeret, at de med største sandsynlighed er stoppet med at ryge om fem år
  • ca. 70% af alle nuværende, aktive rygere har forsøgt sig med et rygestop minimum én gang
  • af alle tidligere ryger stoppede 32% i forbindelse med første rygestop, 32% stoppede i forbindelse med andet rygestop, mens 36% stoppede efter tre eller flere rygestop

Ønsker du et succesfuldt rygestop? Læs mere om mulighederne her

Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen