Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17

Vitiligo – behandling og info om de hvide pletter

Hvad er vitiligo?

Vitiligo er en hudsygdom, som giver hvide pletter på huden. Grunden til at nogle mennesker får vitiligo er en mangel på stoffet melanin. Kroppen får færre melanocytter, som er de hudceller, der danner pigment. Vitiligo er typisk tydeligst på de dele af kroppen, som får meget sol (ansigtet, hænder og nakke), men de hvide pletter kan forekomme over hele kroppen.

Hvor mange hvide pletter giver vitiligo?

Det varierer hvor store pletterne på huden bliver. I ekstreme tilfælde kan vitiligo fylde store dele af kroppen, men det er mest almindeligt, at man ser et par mindre hvide hudområder.

Man kan ikke sige sikkert, hvor meget din hud kommer til at blive påvirket, hvis du får Vitiligo. Udbredelsen og spredningen varierer fra person til person.

Hvor mange bliver ramt af hudsygdommen?

I de fleste lande er det mellem 1% og 2%, som har vitiligo-symptomer. I Danmark har tusindvis af mennesker vitiligo. Du er altså ikke alene, hvis du har symptomer på denne hudsygdom.

Hudlidelsen er ikke farlig, men kan være psykisk belastende, særligt hvis de hvide pletter viser sig i ansigtet.

Der er en lige fordeling blandt mænd og kvinder med vitiligo, ligesom der heller ikke er nogen tegn på, at nogle kulturelle eller etniske grupper er mere disponerede end andre. Dog vil de hvide pletter naturligvis være tydeligere, jo mørkere hud du har.

Behandling af vitiligo – findes der en kur?

Der er mange gode behandlingsmuligheder for vitiligo, selvom der dog ikke findes en decideret kur.

De mange behandlinger som findes mod vitiligo strækker sig fra solbeskyttelse til kortisoncreme – og derimellem findes der både kosttilskud og laserbehandling.

De to tilgængelige behandlinger hos 121doc.com/dk er Protopic og Betnovat, hvis du ønsker behandling sendt hjem til din dør. Eller du kan læse videre nedfor, hvis du ønsker mere information.

Solbeskyttelse

Solbeskyttelse virker måske som en detalje, men har du vitiligo, er det meget vigtigt at du er ekstra omhyggelig med at beskytte huden ekstra mod sollys. På de hvide pletter har du nemlig ingen pigment, og derfor bliver huden langt nemmere forbrændt. Forbrændinger på de ramte områder kan på kort sigt give ubehag og kløe, mens der på længere sigt er risiko for hudkræft.

Dette skyldes, at hudpletterne mangler melanin, og melanins primære formål er at danne hudpigment. Hudpigmentets primære funktion er at beskytte mod UV-lys. Så når dele af huden ikke producerer melanin, har du ingen beskyttelse mod UV-lys.

Derfor anbefales alle med vitiligo at bruge solcreme med solfaktor på 30 eller højere – eller dække området med tøj, hvis det er muligt.

D-vitamin

Da en person med vitiligo skal beskytte sig mere mod solen, vil der være risiko for D-vitaminmangel, særligt hvis du har store hudområder med hudlidelsen. Normalt får man sit behov dækket gennem 15-30 minutters daglig eksponering for solen. Det kan derfor i nogle tilfælde være nødvendigt med et tilskud af D-vitamin.

Har du vitiligo, men har du ikke lyst til at tage et kosttilskud, kan du også sørge for ofte at spise fed fisk som bl.a. laks og makrel, da denne type har et højt indhold af D-vitamin.

Make-up og dækkende creme

Hvis du ønsker det, findes der flere typer make-up og cremer, som du kan dække pletterne med. Hos 121doc.com/dk sælger vi kun lægemidler på recept, men du kan finde en lang række gode produkter, hvis du går til makeupeksperter, eller selv søger efter dækkende makeup.

Medicinsk behandling med kortisonpræparater som Betnovat

Kortisonpræparater indbefatter en gruppe lægemidler med kortison, også kaldet binyrebarkhormon. Disse lægemidler findes ofte som cremer eller salver og anvendes på huden som behandling mod visse hudsygdomme. Betnovat salve eller gel er et lægemiddel med binyrebarkhormon, og det hører til kortison gruppe III.

Betnovat:

  • Er den mest almindelige medicinske behandling mod vitiligo
  • Skal smøres på de hvide pletter dagligt i mindst 3 måneder
  • Mest effektiv når du lige har fået pletterne, samt når de breder sig
  • Effektiv behandling ifølge en metaanalyse. Der er dog også set tegn på bivirkninger, så brug af behandlingen skal ikke overdrives

Kan vitiligo behandles med Protopic (tacrolimus)?

Protopics effekt på vitiligo er endnu ikke hundrede procent gennemtestet fra A til Z, men en undersøgelse fra 2011 viste, at dette lægemiddel virker effektivt på vitiligo. Det virker på alle hudtyper, men er særligt effektivt til personer med typerne 3 og 4 ifølge Fitzpatrick-skalaen (de midterste farvenuancer). Du rådes dog til at tale med en specialist om en evt. Protopic-behandling mod vitiligo.

  • Protopic-salven smøres på de hvide pletter 2 gange dagligt
  • Der kan opstå repigmentering efter flere ugers behandling
  • I hoved- og halsområdet kan du opnå bedst resultat med den stærkeste koncentration (0,1% tacrolimus)
  • Ser du ingen bedring inden for 3 måneder, er anbefalingen at stoppe behandlingen

Øvrige behandlinger

Lysterapi

Nogle gange anvendes lysterapi til at behandle vitiligo. Denne behandling anvendes typisk først efter, at kortisonbehandling er prøvet uden tilfredsstillende resultat. Men lysterapi kan også bruges når de hvide pletter dækker store dele af kroppen.

Man kan ikke hævde, at lysterapi virker i alle tilfælde, men det virker typisk i varierende grad i de fleste tilfælde.

Ulempen ved lysterapi er, at det kan øge risikoen for hudkræft.

Hudtransplantation

Hudtransplantation er også en mulig behandling, om end mindre almindelig. Man kan her få taget et stykke frisk hud fra et andet sted på kroppen og dække angrebne hudområder. På denne måde kan pletter forsvinde. For denne behandling kræves det at:

  • Der ikke er opstået nogle nye hvide pletter de sidste 12 måneder
  • At ingen eksisterende hvide pletter er vokset de sidste 12 måneder
  • At vitiligoens udvikling ikke kan kædes sammen med solskoldninger

Denne behandlingstype tager tid, og der kan være lang ventetid, da fx patienter med brandsår vil blive behandlet først.

Årsager - Hvorfor får man vitiligo?

Det er uvist præcist hvorfor, nogle mennesker rammes af vitiligo. Hudsygdommen viser sig typisk i 20-30-års alderen, og opstår fordi kroppen får for lidt af stoffet melanin. Melanin produceres i hudcellerne og er det stof, som giver huden farve. Idet hudcellerne ikke fungerer, som de skal, produceres der for lidt melanin, hvilket fører til pletter på huden (pigmentfejl). Ved vitiligo produceres der slet ingen melanin i nogle områder, og derfor bliver pletterne helt hvide.

Men lægevidenskaben har endnu ikke fundet en forklaring på, hvorfor hudcellerne i nogle områder holder op med at virke, som de skal. Der er dog generelt enighed om, at vitiligo er en autoimmun sygdom. Autoimmun betyder, at der er en fejl i immunsystemet, så det angriber raske celler som om de var syge. Kroppen angriber så at sige sig selv.

Andre årsager, som har været på banen, er, at hudcellerne ødelægger sig selv ved mutation, og at omstændigheder som solskoldninger, stress eller et traume kan forårsage vitiligo.

Vitiligo har tidligere været et område, der ikke er blevet forsket meget i, men i dag er der flere og flere forskere, som begynder at se på hudsygdommen.

Er vitiligo arvelig?

Alle kan rammes af vitiligo, og hudsygdommen er ikke nødvendigvis arvelig – men mulig at arve. Omkring 30% af den danske befolkning er er arveligt disponeret, og ca. 1% vil blive ramt af vitiligo.

Den mest almindelige form for vitiligo har en arvelighedsrisiko på 6% mellem generationer. Dette betyder, at hvis en af denne forældre har hudsygdommen, har du selv en risiko på 6% for at få sygdommen.

Andre befolkningsgrupper med højre risiko for at udvikle vitiligo er:

  • Personer med en eller flere autoimmune sygdomme i familien
  • Dem som har andre autoimmune sygdomme
  • Især andre autoimmune sygdomme som dem i skjoldbruskitlen og perniciøs anæmi, da op til en tredjedel med vitiligo også lider af problemer med skjoldbruskirtlen
  • Personer som har eller har haft hudkræft

Symptomer på vitiligo

De første tegn sygdommen er små hvide pletter på huden. Den første hvide plet viser sig ofte på en kropsdel som er eksponeret for solen. Pigmentpletterne behøver ikke miste alt pigment på én gang. I de fleste tilfælde bliver pletten gradvist blegere ind til pigmentet er helt forsvundet. Det er derfor almindeligt, at man opdager ret sent, at man har fået sygdommen, da den viser sig gradvist og over længere tid.

I de tilfælde hvor der er et underliggende blodkar, kan pletten nogle gange være lyserød i stedet for hvid.

Kanterne på pigmentpletterne varierer. Oftest er de lidt runde, men dette varierer fra person til person. Nogle får røde kanter på pletterne, andre brune kanter.

Ud over at forandre hudens udseende, kan pletterne også nogle gange klø. Dette er særligt tilfældet, hvis du har fået forbrændinger i solen.

Det er som beskrevet mest almindeligt at få pigmentpletterne på hudområder, som er udsat for sollys. Dertil er de mest almindelige områder:

  • Huden rundt om munden og øjnene
  • Fingre og håndled
  • Armhuler
  • Lysken
  • Kønsdele
  • Inde i munden

Men vitiligo kan ramme alle hudområder på kroppen, og endda også håret.

Michael Jackson og vitiligo

Vitiligo går også under navnet Michael Jackson-sygdom. Det nu afdøde popikon hævdede nemlig i 1993 ifølge New York times, at hans tidligere mørke afro-hud var blevet lys som en konsekvens af hudsygdommen vitiligo.

Er det muligt at købe vitiligo medicin online?

Ja, finder vores læge dig via online konsultationen egnet, er det er muligt at købe to medicinske behandlinger hos 121doc.com/dk:

Anbefalingen er dog, at du bliver fulgt af en læge nøje – særligt hvis du benytter binyrebarkhormon, som kan gøre huden tynd og være skrapt i længere tid. 121doc anbefaler altid, at du følger din egen praktiserende læges råd og vejledning.

Ny kur for vitiligo?

I 2013 foretog man en undersøgelse med mus, som blev publiceret i Science Translational Medicine. Forskere tilførte ny DNA ind i mus, og de hvide pletter blev mindre og mindre. Forsøgene er dog stadig kun foretaget på mus, og der er endnu ingen helbredende kur. Forskerne håber dog på, at behandlingen i fremtiden kan overføres til mennesker

Billeder af vitiligo

Her på billederne kan du se nogle eksempler på, hvordan vitiligo ser ud:




Kilder:
Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen