Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17

Atopisk eksem og andre eksemtyper

Eksem er en hudinflammation som opstår i hudens ydre lag. Der findes forskellige typer af eksem, men den absolut mest almindelige er atopisk eksem. Atopisk er en eksemtype, som kan arves fra forældre og giver kløende udslet. Men grunden til at man får eksem kan variere. Det kan være allergisk, nedarvet eller kædet sammen med andre sygdomme.

De fleste mennesker kommer på et eller andet tidspunkt i livet til at rammes af en form for eksem.

Hvad er eksem?

Eksem er en skade i det ydre hudlag, som gør at huden bliver inflammeret og som forandrer hudens overflade. Når huden er beskadiget, så ændres overfladen, og herefter begynder huden at klø.

Eksem smitter ikke, uanset hvilken type du har. Sygdommen er meget individuel, hvilket betyder, at symptomerne varierer meget fra person til person.

Hudsygdommen rammer mennesker i alle aldre, men i størst grad børn. Det skyldes bl.a. deres mere følsomme hud, og børneeksem er almindeligt. Mange som havde store problemer med eksem som børn, kommer også til at få eksem som voksne.

Mange mennesker som har atopisk eksem har også problemer med astma og høfeber. Dette skyldes, at sygdommene er relaterede, så får du den ene, er der højere risiko for, at du udvikler en af de andre.

Forskellige former for eksem

Endogent eksem - skyldes faktorer indefra: Eksogent eksem - skyldes faktorer udefra:
Atopisk eksem Kontakteksem - irriteret hud og allergi
Skæleksem/Seborrhoisk eksem Kontaktnældefeber/Kontakturticaria
Nummulat eksem
Staseeksem

Atopisk eksem – forskellige typer af dermatitis

Atopisk eksem er som nævnt den langt mest udbredte form for eksem (også kaldet atopisk dermatitis, børneeksem og astmaeksem). Atopisk eksem er så almindeligt, så hele 15-20% af all børn og unge i Danmark rammes. Heraf har ca. en tredjedel stadig symptomer, når de er voksne. Har du atopisk eksem vil du altid opleve kløe. Små børn får typisk også væskende blærer, mens eksemen hos voksne snarere er tør og med fortykket hud i udslættene.

Skæleksem (Seborrhoisk) – ses ofte i hårdbunden

Skæleksem hører også til de almindelige former for eksem i Danmark, især i mildere grad er den meget udbredt. Seborrhoisk eksem ses hos omkring 3-5% af befolkningen i Danmark.

Eksemtypen ses ofte som eksem i hårbunden, og er desuden almindelig rundt om næsefløjene, i øjenbrynene samt øverst på ryggen og brystet. Som navnet beskriver, giver denne type eksem skæl. Typen er ofte kædet sammen med høj produktion af talg (sebum) som en af årsagerne, og som det latinske navn angiver.

Skæleksem ses hyppigere hos personer med tendens til fedtet hud pga. relationen til talg/sebum-produktion. Desuden er personer med nedsat immunforsvar langt mere tilbøjelige til at få skæleksem.

De fleste undersøgelser peger på, at en vigtig del af årsagen til skæleksemen også ligger i gærsvampen Malassezia furfur eller Pityrosporum ovale. Denne mikroorganisme lever naturligt i huden på alle mennesker, men den findes i ekstra store mængder hos personer med skæltypen. Gærsvampen lever bedst i områder med stor talgproduktion, og det er derfor, at den giver eksem i hårbunden, i ansigtet, samt på brystet og ryggen.

Symptomer på skæleksem – eksem i hårbunden

De første symptomer ses typisk ved eksem i hårbunden i form af skæl efterfulgt af rødme og kløe. Er du begyndt at få skæl, er det således tit et tegn på skæleksem. Du vil opdage skællene i form af tørre hvide flager, der er drysset ned på skudrene, særligt hvis du har mørkt tøj på. Dertil kan du se flagerne nede i hårbunden. Skællene kan dog også være fedtede, og derfor klistre sig sammen i håret i større flager.

Hårbunden kan ændre farve til det mere rødlige, og nogle taber også lidt mere hår end normalt. Ligesom i hårbunden, kan også huden bagved ørerne begynde at skælle og blive rød.

Har du i forvejen psoriasis, kan det være vanskeligt at se forskel på de to hudsygdomme.

Eksem i øret

Kløe og eksem i øregangene skyldes ofte skæleksem, som du kan læse mere om ovenfor.

Vores hud – hvorfor får man eksem?

For at forstå hvad der præcis sker, når vi får eksem, er det relevant først at se på, hvordan vores hud fungerer.

Et menneskes hud er en stærk beskyttelsesbarriere, som beskytter kroppen mod infektion og irritation. Huden består af et tyndt ydre lag, et mellemlag som er meget fleksibelt, og et tykt inderste lag, som mest består af fedt. Hvert lag indeholder hudceller, vand og fedtceller, der tilsammen vedligeholder og tager sig af din hud.

Rask hud med nye hudceller

Når et menneske har en rask hud, er det fordi der er fuldt fungerende hudceller som er fyldte med vand. Hudcellerne fungerer som beskyttelse mod alle former for hudskader. Fedtstoffer og olier i huden sørger for, at hudlaget ikke tørrer ud, samt at holde kropstemperaturen og holde skadelige stoffer og bakterier ikke kommer ind i vores krop.

Hvad sker der i huden ved eksem

Når en person får eksem, så producerer huden ikke så meget fedt og olie, som når den er rask. Dette påvirker hudens evne til at beholde vandet inde i hudcellerne, og hudens evne til at beskytte sig bliver derfor forringet.

Først og fremmest kommer der huller i huden ved udtørringen, da hudcellerne bliver mindre og ikke så fulde af vand som normalt. Dette resulterer i, at det mellemste og inderste lag i huden mister evnen til at holde sig fugtigt, hvilket gør det lettere for bakterier og fremmedlegemer at trænge ind gennem huden.

Når man får eksem, bliver huden mere følsom. Så hvis du tidligere har haft allergi (over for fx hund, kat eller græs) og fået allergiske reaktioner på huden, kommer de til at blive kraftigere i fremtiden.

Flere grunde til skæl ved eksem

Som beskrevet længere oppe på siden kan den øgede talgproduktion i skæleksem give skæl. Men også ved atopisk eksem kan huden skælle. Dette skyldes, at det yderste hudlag begynder at have flere døde hudceller end normalt pga. udtørringen som beskrevet oven for. Det er disse ekstra hudceller, som er skæl og typisk også giver kløe.

Hvilke årsager findes der til eksem?

Årsagerne til eksem varierer. Eksem skyldes en skade i hudlaget, og disse skader kan skyldes en bred vifte af forskellige årsager. Du kan fx udvikle eksem hvis huden er blevet udtørret. Men du kan også udvikle eksemen pga. hormonelle ubalancer.

Følgende årsager kan forårsage eksem:

  • Overdreven brug af renseprodukter som fx sæbe
  • Alder – ældre mennesker får tørrere hud
  • Åreknuder – har du åreknuder har du forhøjet risiko for udtørring af huden
  • Hudsvamp - hudsvamp beskadiger de ydre hudlag
  • Arveanlæg – eksem kan opstå, hvis du er arveligt disponeret. Har du en eller flere i familien med eksem, har du større risiko for at udvikle hudsygdommen
  • Allergisk reaktion - hvis du kommer i kontakt med et emne, som du er allergisk over for, kan der opstår allergisk eksem. Et almindeligt eksempel er latex-allergi, som kan give alvorlig eksem
  • Ikke allergisk-kontakteksem – du kan også udvikle ikke allergisk-kontakteksem, som ligner allergisk kontakteksem. Denne type af eksem opstår oftest på hænderne og er almindelig i erhverv, hvor der ofte anvendes meget stærke rengøringsmidler (fx sygehusverdenen og rengøring)

Desuden mener man, at faktorer som ammeperioden når man er nyfødt, samt større mængde af husstøvmider og dyrehår kan spille en rolle.

Behandling af eksem

De fleste tilgængelige behandlinger handler først og fremmest om at dæmpe og læge inflammationen som er opstået på grund af eksemen. Dette giver huden tid til at læges.

Den mest almindelige behandling er fugtende og blødgørende behandlinger som salver og cremer. Denne type af medicinske behandlinger kan anvendes på alle typer af eksem.

Der findes også kortison-lægemidler (binyrebarkhormon) som er mulige at købe på apoteket uden recept. Disse lægemidler hjælper med at dæmpe inflammationen og hjælper mod kløe.

Virker præparaterne i håndkøb ikke, og har du behov for kraftigere behandlinger på recept, tilbyder vi hos 121doc.com/dk online konsultation og mulighed for recept og levering af Betnovat med binyrebarkhormon og Protopic med tacrolimus både i form af creme og salve.

Protopic mod eksem i ansigtet og anden følsom hud

Protopic 0,1% er en salve og creme med tacrolimus, som kan behandle moderate og alvorlige tilfælde af atopisk dermatitis (eksem) – foruden flere andre hudsygdomme som bl.a. psoriasis. Da det hverken indeholder steroider eller binyrebarkhormon, er salven/cremen mindre skrap ved huden. Dette lægemiddel er derfor særligt velegnet til eksem i ansigtet og andre steder på kroppen, hvor du har tynd og sart hud, fx i lysken. Det er ligeledes velegnet, hvis du ikke tåler de almindelige kortison- og binyrebarkhormonbaserede behandlinger for eksem.

Tacrolimus er et immunomodulerende lægemiddel. Med andre ord, så virker det ved at styrke kroppens eget immunsystem. Allergi og atopisk eksem skyldes netop forstyrrelser i immunsystemet. Den aktive ingrediens i salven/cremen påvirker de hvide blodlegemer (TC-celler). Disse celler producerer proteiner kaldet cytokiner, hvoraf nogle er inflammatoriske og fremmer en allergisk reaktion, så inflammationen opstår. Lægemidlet nedsætter celleaktiviteten i immunforsvaret, og bremser udbredelsen af atopisk dermatitis på huden.

Salven/cremen skal smøres på huden ved de første tegn på eksem (rødme og kløe på huden), da dette kan modvirke, at eksemen udvikler sig mere voldsomt. Hvis du er i tvivl, kan du læse om personlige erfaringer – senere kan du klikke dig videre og læse mere og købe Protopic hos 121doc.com/dk.

Hvis der ikke er nogen bedring af din eksem efter 2 ugers behandling med Protopic, bør du stoppe og konsultere din læge. Fortsat brug over lang tid frarådes.

Betnovat creme mod atopisk eksem

Betnovat er et stærkt virkende middel mod eksem, psoriasis og andre hudsygdomme. Det hører til gruppen af topikale glukokortikoider gruppe 3 (stærkt virkende). Har du moderat til svær grad af atopisk eksem, vil dette type lægemiddel med binyrebarkhormon typisk være første behandlingsvalg. Du kan læse mere om recept og køb af Betnovat hos 121doc.com/dk.


Kilder:
Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen