Log ind på din konto
Daivobet er et lægemiddel som anvendes til at mindske inflammation og udbrud af psoriasis. Præparatet bliver fremstillet af den danske lægemiddelproducent Leo Pharma.
Lægemidlet består af to aktive ingredienser, som virker effektivt mod psoriasis:
Calcipotriol og betamethason.
Calcipotriol er et højkoncentrat af D-vitamin, som er det vitamin, der dannes i huden, når du får sollys. Mange psoriasispatienter får netop færre symptomer ved lysbehandling, og calcipotriol giver dig en høj dosis D-vitamin som erstatning for lysterapi.
Betamethason er et anti-inflammatorisk stof, som virker ved at mindske inflammationen i huden ved psoriasis.
Daivobet virker således på de to bagvedliggende årsager til psoriasisudbrud. Når du fx har plaque psoriasis bliver der dannet nye hudceller hurtigere end normalt. Dette bevirker, at huden bliver inflammeret. Og når huden bliver inflammeret, begynder den at skælle og blive irriteret. Ved at behandle både overproduktion af hudceller og inflammation modvirker dette lægemiddel begge årsager til plaque psoriasis.
Cremen eller gelen skal smøres i et jævnt og tyndt lag på de områder, hvor du har psoriasis. Da lægemidlet kan føles lidt klistret, kan det være en god ide at smøre det på om aftenen, så det ikke generer dig i løbet af dagen.
Du behøver ikke bruge en bandage eller forbinding på det ramte område efter behandlingen. En undtagelse er dog ved psoriasis på hænderne, hvor du bør bruge bomuldshandsker bagefter. Det er som altid vigtigt at være omhyggelig med hygiejnen, så forsøg at holde området rent, så du undgår unødige infektioner.
Efter du har smurt Daivobet på din hud, er det vigtigt at vaske hænderne, så du ikke får gnedet salve andre steder på huden eller i øjnene.
Daivobet er en anbefalet behandling til plaque psoriasis, som er den type ca. 80% af psoriasisramte har.
Derimod bør du ikke anvende lægemidlet, hvis du har typerne erytrodermisk, eksfoliativ og pustuløs psoriasis.
Daivobet gel eller salve skal smøres i et tyndt lag på de angrebne områder 1 gang dagligt. For psoriasis i hårbunden er den anbefalede behandlingstid 4 uger, mens den for områder på resten af kroppen er 8 uger. Er der brug for at fortsætte behandlingen længere end denne periode, bør du tale med en læge om det.
Ved lægemidler med calcipotriol bør den samlede dagsdosis ikke være højere end 15 g gel/salve. Og det samlede areal på kroppen, som du smører lægemidlet på, bør ikke være over 30 %. I så fald kan det påvirke kalciummetabolismen, da der kan forekomme hyperkalcæmi, hvis dagsdosis overstiges. Serum-calcium når dog igen et normalt niveau, når behandlingen stoppes. Der er dog minimal risiko for hyperkalcæmi ved den normale anvendelse af lægemidlet.
Du kan bruge Daivobet gel til alle angrebne områder i hårbunden. Normalt er en dosis på 1-4 g daglig nok til behandling af hårbunden (4 g er det samme som en teskefuld).
Lægemidler på recept har altid en vis risiko for bivirkninger, men de er begrænsede for Daivobet salve/gel. De mest almindelige (0-10%) er kløe, udslet og en brændende fornemmelse i huden.
Er du i tvivl om bivirkninger, henviser vi altid til, at du læser indlægssedlen.
Virker daivobet? Ja, Daivobet er en effektiv behandling mod psoriasis. Dels virker lægemidlet ved betamethason (binyrebarkhormon), som dæmper vævsreaktionen. Dels ved calcipotriol (D-vitamin), som begrænser den øgede deling af celler, der ellers sker i hornlaget i huden, når du har psoriasis.
Nej, Daivobet kan ikke købes i håndkøb i Danmark, for da det er et effektivt lægemiddel med stærk virkning mod psoriasis, er det receptpligtigt. Du kan dog via en online konsultation hos 121doc.dk blive vurderet egnet af vores læge til behandlingen, og lægen vil ordinere cremen eller gelen til dig med levering i hele EU.
Daivobet kan ikke købes uden recept, men 121doc.dk tilbyder en service, hvor du kan foretage en online konsultation hos en af vores læger. Vurderer lægen ikke at der er problemer i forhold til at du kan anvende denne behandling, vil din recept blive sendt til vores engelske apotek. Herfra vil din behandling blive sendt til din ønskede leveringsadresse.