Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17

Impotens grundet medicin

Impotens kan forekomme hos mænd i alle aldre. Lidelsen kendes under flere forskellige navne; erektil dysfunktion, impotens, libido forstyrrelser eller seksuel dysfunktion. Disse betegnelser dækker dog over den samme lidelse, hvor man som man ikke kan opnå eller opretholde en erektion, hvorved man ikke kan gennemføre et tilfredsstillende samleje. Impotens rammer rigtigt mange mænd, men forveksles ofte med rejsningsproblemer, som er en midlertidig tilstand. Rejsningsproblemer opstår ofte på grund af stress, præstationsangst eller alkohol, mens personer med impotens oplever problemer med erektionen i mere end 75 % af tilfældene.

Årsager til impotens

Impotens rammer mest ældre, fordi ældre mænd ofte lider af sygdomme, som påvirker blodcirkulationen og derfor erektionen. En sund og almindelig erektion vidner om et sundt kredsløb. Når ældre mænd rammes af impotens skal det ofte løses med potenspiller, såsom Viagra, eftersom der er fysiske årsager til den udeblevne erektion.

Impotens hos unge mænd skyldes sjældent fysiske årsager, som ligger til grund for den manglende erektion. Her er der ofte tale om præstationsangst eller andre psykiske lidelser, som sætter en stopper for erektionen. Præstationsangst kan være en svær tilstand at overkomme, da manden ofte bliver trukket ind i en ond cirkel. Man oplever præstationsangst, når man tvivler på sine kompetencer i sengen, om ens partner nyder det og man tænker på, om man er god nok. Dette medfører øget angst i intime situationer, hvilket gør det svært at præstere. Hvis man gentagende gange er bange for at opleve rejsningsproblemer foran sin partner, så vil det blot forværres for hver gang, man ikke kan opnå erektionen. I disse tilfælde er medicin sjældent løsningen på problemet.

Årsagerne til impotens kan overordnet set inddeles i 3 kategorier: fysiske årsager, psykologiske årsager og medicinske årsager. Man kan dog sjældent begrænse årsagen til én af kategorierne, men en af kategorierne har ofte det primære ansvar for impotensen.

Fysiske årsager

Fysiske årsager kan inddeles i tre forskellige grupper.

1. Der er utroligt mange mennesker – både mænd og kvinder – som har problemer med blodcirkulationen. De dyrker ikke nok motion eller har et stillesiddende job. En god erektion er tegn på en sund blodcirkulation og derfor viser de første tegn på dårlig blodcirkulation sig også i dette område. Dette sker, fordi blodet i dette område i forvejen kæmper mod tyngdekraften for at komme op tilbage til hjertet. Hvis man derfor har dårlig blodcirkulation vil denne opgave blive endnu sværere og derfor kan det blive en udfordring af holde blodet i penis. Men, dette er ikke den eneste helbredsmæssige konsekvens ved dårlig cirkulation; diabetes og blodpropper er også almindelige komplikationer og disse tilstande gør det endnu sværere at få en erektion. Diabetikere har eksempelvis op mod 50 % større risiko for at opleve impotens end ikke-diabetikere.

2. Selvom det neurologisk er lettere for mænd at komme i den rette stemning end for kvinder, så er det stadig en kompliceret sekvens af processer, som skal eksekveres i den rette rækkefølge, som skal føre til en erektion. Derfor er der også mange steder, hvor en erektion kan blive afbrudt. Når en mand bliver ophidset bliver der sendt signaler via nervebanerne fra penis til hjernen om, at venerne i roden af penis skal lukkes, sådan blodet kun kan komme ind, men ikke ud. Dette vil over tid skabe et tryk i penis og medføre en erektion. Blodkarrene i penis skal samtidig udvide sig, sådan de kan indeholde mere blod og selve erektionen kan opnås. For at dette kan lade sig gøre, så behøver man øget blodtilførsel til området. Disse nervesignaler kan dog relativt let blive afbrudt, hvis der bliver sendt stresssignaler på samme tidspunkt, som følge af eksempelvis præstationsangst. Men, andre sygdomme forstyrrer også kommunikationen mellem hjernen og penis:

  • Alzheimers sygdom
  • Parkinsons sygdom
  • Kræft i hjernen eller rygmarven
  • Multipel sklerose
  • Slagtilfælde
  • Epilepsi

Personer, som er blevet opereret i penis har muligvis også fået beskadiget nervebanerne, hvilket også kan medføre impotens. Lange cykelture kan også medføre midlertidig impotens, da presset på kønsdelene kan påvirke nervefunktionen.

3. En hormonel ubalance i kroppen kan også medføre impotens. Hormonerne kontrollere en stor del af kroppens funktioner og kvinderne oplever eksempelvis konsekvensen af faldende produktion af østrogen i overgangsalderen. En udsving i mængden af hormoner i kroppen medfører ofte komplikationer, hvor impotens blot er én af dem.

Hormoner fungerer som kroppens postvæsen, hvor de leverer signaler til forskellige dele af kroppen. De bevæger sig rundt i kroppen via blodstrømmen og de styrer alt fra hårvækst, dit humør og din appetit. Det mandlige kønshormon testosteron styrer mange processer i kroppen. En af de primære roller er at styre den seksuelle lyst og styring af din erektion. En lav mængde testosteron kan medføre impotens. Der findes en længere række hormoner i kroppen, som indirekte har en indflydelse på din erektion og derfor kan man ikke blot starte en testosteronbehandling for at få sin erektion tilbage.

Medicinske årsager til impotens

Medicin kan medføre forskellige bivirkninger, alt efter dosering og indtagelse. Der findes mange medikamenter, som er kendt for at have impotens som bivirkninger – i alt fra almindelige til sjælden bivirkning.

Impotens er ofte en bivirkning, hvis man tager medicin for forbedret kredsløb. Det samme er gældende, hvis man tager psykofarmika eller beroligende midler. Appetitnedsættende midler og antidepressiver har også impotens og manglende lyst til sex som relativ almindelig bivirkning.

Herunder er samlet en liste over nogle af de medikamenter, som kan medføre impotens. Det første ord, er det aktive stof, mens ordet i parentes er produktet, hvori det findes.

Antidepressiver og andet psykiatrisk medicin
Amitriptyline (Elavil) Amoxapine (Asendin) Buspirone (Buspar)
Chlordiazepoxide (Librium) Chlorpromazine (Thorazine) Chlorpromazine (Thorazine)
Antihestaminer
Cimetidine (Tagamet) Dimenhydrinate (Dramamine) Diphenhydramine (Benadryl)
Hydroxyzine (Vistaril) Meclizine (Antivert) Nizatidine (Axid)
Medicin mod forhøjet blodtryk
Atenolol (Tenormin) Bumetanide (Bumex) Captopril (Capoten)
Chlorothiazide (Diuril) Chlorthalidone (Hygroton) Enalapril (Vasotec)
Hydrochlorothiazide (Esidrix) Nifedipine (Adalat, Procardia) Guanethidine (Ismelin)
Medicin mod Parkinsson sygdom
Benztropine (Cogentin) Biperiden (Akineton) Bromocriptine (Parlodel)
Levodopa (Sinemet) Procyclidine (Kemadrin) Trihexyphenidyl (Artane)
Kemoterapi og anden hormonel medicin
Antiandrogens (Casodex, Flutamide, Nilutamide) Busulfan (Myleran) Cyclophosphamide (Cytoxan)
Ketoconazole LHRH agonists (Lupron, Zoladex)
Smertestillende medicin (Opiate analgesics)
Codeine Hydromorphone (Dilaudid) Fentanyl (Innovar)
Morphine Methadone Oxycodone (Oxycontin, Percodan)
Rekreative stoffer
Alkohol Amphetamines Barbiturater
Kokain Heroin Marijuana
Nikotine

Ovenstående liste er ikke komplet og man bør kontakte sin læge, hvis man mistænker sin medicin for at forårsage impotens. Man kan i nogle tilfælde ændre dosering eller medicin, hvorved man ikke vil opleve impotens. Det er dog ikke altid lige let for lægen at bestemme om det er lægemidlets skyld eller tilstanden, som medicinen forsøger at behandle, som forårsager impotens. Eksempelvis, så kan forhøjet blodtryk medføre impotens, mens medicinen også kan have samme effekt på erektionen.

Ubehag ved medicinering

Når man påbegynder en behandling vil man som regel starte med den lavest mulige dosering, hvorefter man gradvis hæver doseringen, når man kan se, hvordan ens krop reagerer – både i forhold til effekten og bivirkninger. Hvis man ser, at det aktive stof medfører impotens, så vil man ofte skifte medicinen ud. I de fleste tilfælde findes der flere typer medicin, som har den samme effekt, men indeholder forskellige aktive stoffer.

Hvis der er tale om en midlertidig sygdom, som skal behandles, så vil man i de fleste tilfælde leve med bivirkningen i den tid, hvor behandlingen står på.

Det anbefales, at man er meget opmærksom på bivirkninger, når man starter på en behandling. Man kan altid finde de mulige bivirkninger ved et produkt i indlægssedlen, som følger med produktet. Listen over bivirkninger inddeles efter fremkomst og det kan være, at man oplever mange bivirkninger eller slet ingen – det kommer an på, hvor tolerant din krop er overfor det aktive stof.

Impotens udvikler sig ofte gradvist, i modsætning til hovedpine eller opkast, som enten er der eller ej. Det vil sige, at en lav dosering kan have en mindre effekt på din erektion, mens en større dosering kan have en større effekt på din erektion og forårsage fuldstændig impotens, hvor man ikke kan opnå rejsning.

Mange bivirkninger er midlertidige og opstår, fordi kroppen vænner sig til tilstedeværelsen af de aktive stoffer. Når kroppen efter noget tid har vænnet sig til dette, vil nogle bivirkninger forsvinde. I nogle tilfælde, vil bivirkningerne først opstå, når man stopper med behandlingen.

Hvordan behandler man impotens?

Først og fremmest ser læger en tendens til, at så snart man er bekendt med de mulige bivirkninger ved en behandling, så vil patienten opleve disse. Det er derfor meget anbefalet, at man ser på den positive side af behandlingen; eksempelvis, at blodtrykket falder, at man ikke er nært så depressiv eller man får mere energi. Betablokkere er eksempelvis kendt for at medføre impotens ved højere dosering, men hvis man ikke tager medicinen, vil man øge risikoen for blodpropper. Ved at ordinere dig medicinen, har lægen i samråd med dig vurderet, at fordelene ved medicinen opvejer risikoen for bivirkninger.

Ingen patienter bør indtage medicin uden opsyn eller jævnlig konsultation med sin læge. Behandlingen skal bekæmpe en sygdom og bivirkningerne skal afhjælpes med medicinsk ekspertise. Din læge kan eksempelvis foreslå lavere dosering eller udskiftning af medicin, for at afhjælpe bivirkninger. Der findes mange produkter, som eksempelvis sænker blodtrykket. Mange af dem indeholder forskellige aktive stoffer og doseringer, og derfor er der en stor sandsynlighed for, at din krop er særlig tolerant overfor mindst én af stofferne, hvorved effekten vil være større og risikoen for bivirkninger lavere.

Psykiske årsager

Hvis man lider at psykiske problemer bør man tale med sin læge. Hvis det er stress eller depression skal man arbejde med problemet og muligvis understøtte disse initiativer med medicin. Men, i mange tilfælde kan man løse problemet ved at tale med en psykolog.

Er der tale om præstationsangst, bør man tale med sin partner om, hvorfor man har svært ved at opnå en erektion. Problemer i parforholdet er årsagen til de fleste tilfælde af præstationsangst.

Fysiske årsager

En sund diæt og mere motion er meget effektivt overfor impotens. Hvis man er overvægtig eller har dårlig blodcirkulation vil øget motion gøre hjertet stærkere, sådan det lettere kan transportere blod til penis. Samtidig vil man også have mere overskud i intime situationer.

Potenspiller er altid en mulighed

Potenspiller som Viagra, Cialis eller Levitra er meget populære blandt mænd, som oplever impotens, som ikke kan behandles ved at skifte medicinen ud eller sænke doseringen. Fælles for alle erektionspille er, at de indeholder PDE5 hæmmere. Når man oplever erektionsproblemer sker det ofte fordi PDE5 hormonerne i kroppen forstyrrer signalet til penis, som normalvis ville aktivere venerne og blodkarrene i penis. Når man tager erektionspiller vil de aktive stoffer stoppe produktionen af PDE5 hormonerne i et givent tidsrum, hvorfor det vil være lettere at opnå og opretholde en erektion.

viagra, cialis, levitra potenspiller

Pillerne virker fra 3 til 5 timer og aktiveringstiden varierer fra 20 til 60 minutter. Pillerne virker kun ved fysisk stimulans, så derfor slipper man for generende og upassende erektion. Erektionspiller medfører sjældent bivirkninger og derfor er det en behandlingsmetode, som rigtigt mange mænd tager til sig, for at genoprette sit sexliv og sit selvværd.

Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen