Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17

Kløe i underlivet - En udbredt plage for mange

Kløe i underlivet og svamp i underlivet er en udbredt plage for mange. For mange opleves det ekstra ubehageligt på grund af, at det er et intimt område som gør, at man føler det er tabu at tale om. Det er dog vigtigt at huske på, at i helse- og sundhedsbranchen er det hverdag at tale om disse emner, så der er ingen grund til at være flov.

Denne artikel vil gennemgå nogen af årsagerne til kløe og svamp i underlivet. Hos 121doc findes der flere behandlinger mod kløe i underlivet, alt efter hvad årsagen er, sådan at du kan behandle det hjemme hos dig selv. Dette kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Kløe i underlivet kan blandt andet være et symptom på bakteriel vaginose, klamydia (specielt hos mænd), andre kønssygdomme eller en svampeinfektion.

Nogle almindelige årsager til kløe i underlivet

Det er ikke altid let at skelne mellem de forskellige årsager. Alligevel kan det være behjælpeligt at have en oversigt. Nogle eksempler kan være:

Der kan selvsagt findes andre årsager, men de ovenstående eksempler er de mest nærliggende at nævne. Det kan også være mere end én årsag.

Skedebetændelse / Bakteriel vaginose

Skedebetændelse er også kendt under navnet bakteriel vaginose. Denne tilstand skaber ofte kløe i underlivet, ubehagelig lugt og udflåd fra skeden. Som navnet antyder er dette forårsaget af en overvækst af bakterier i skeden. Mange kvinder som får denne tilstand, tror at de har fået svamp i underlivet; faktisk så mange som halvdelen laver denne fejlvurdering. De mest sædvanlige symptomer på skedebetændelse er en ændring i udflåd, i konsistens, farve og lugt – og ofte også mængde. Der forekommer desuden ofte en fiskeagtig lugt i underlivet. I lighed med underlivssvamp, regnes det heller ikke som en kønssygdom. Løsningen på dette problem er sædvanligvis behandlingen Metronidazol, også kendt som Flagyl.

Behandling af bakteriel vaginose

Bakteriel vaginose behandles som oftest med Metronidazol. Det er en hurtig og effektiv behandling mod tilstanden.

Svamp i underlivet

Svamp er generelt ufarligt, men den kan være generende og medføre udflåd, kløe i underlivet, svie og sår i underlivet. Den mest almindelige årsag til svamp i underlivet er gærsvampen Candida. Denne svamp vil ofte sprede sig, hvis bakteriefloraen i underlivet er kommet ud af balance. De mest almindelige årsager til svamp i underlivet er nedsat immunforsvar, menstruationen, varme og tætsiddende tøj, diabetes, antibiotika, overdreven hygiejne og hormonændringer. En svampeinfektion kendetegnes oftest ved lugtfri udflåd; typisk hvidt og klumpet. Man kan også opleve smerter under samleje.

Svampe infektion og sex

Selv om Candida-svamp ikke anses som en seksuelt overført sygdom, så kan enkelte mænd få svamp på penis efter sex med en svampeinficeret kvinde. Dette vil kunne kureres med en receptfri behandling mod svamp, der kan købes på apoteket. Er begge parter inficeret med svamp, er det vigtigt at afstå fra sex i nogle dagen, til behandlingen har virket, ellers risikerer man blot at smitte hinanden inden I begge er kureret. Skulle infektionen komme tilbage, vil du muligvis have brug for en receptpligtig behandling som Bretan creme, der kan fjerne symptomerne fuldstændigt. Gentagende svampeinfektioner i underlivet kan være tegn på andre underliggende årsager.

Svamp i underlivet mænd

Som tidligere nævnt anser man ikke svamp som en kønssygdom, men det kan alligevel medføre kløe og svie i underlivet hos mænd, primært på penis. De typiske symptomer på svamp hos mænd er udslet og irritation under forhuden og generel kløe og svie rundt om kønsorganet. Vær opmærksom på at kløe i underlivet hos mænd ofte kan være tegn på en klamydiainfektion.

Behandling af svamp i underlivet

Hvis du har sikret dig, at du er inficeret med svamp, og at den kløende og sviende fornemmelse ikke skyldes bakteriel vaginose, kan du anvende Bretan. Denne behandling kan påføres direkte på det inficerede område med god effekt.

Udslet, kløe og svie som følge af seksuelt overførte sygdomme

Kønssygdomme kan også være en årsag til kløe i underlivet. Herpes genitalis er en af flere varianter af herpes vira, som skaber udslet og ubehag som svie i underlivet. Der er selvsagt også andre kønssygdomme, der kan give kløe og udslet i huden, men herpes er den mest almindelige.

Kønsvorter er ofte meget enkle at diagnosticere, mens mange andre kønssygdomme give forskellige symptomer fra person til person. Derfor kan man ikke udelukke andre kønssygdomme, hvis man oplever symptomer som sår i underlivet, udflåd, kløe eller lignende symptomer. Plages du med ubehagelig lugt, kløe udslet eller svie og tror du kan være smittet med en kønssygdom, så er det en god ide at blive testet, så årsagen kan findes. Du kan læse mere om forskellige kønssygdomme her. Det er vigtigt at være opmærksom på sit seksuelle helbred. Hvis du har haft ubeskyttet sex, vil det ofte være nødvendigt at blive testet for de mest almindelige kønssygdomme som klamydia og gonoré.

Overdreven hygiejne/sæbe/stramt tøj

Om det er en trend i tiden eller noget der altid har eksisteret, så en mange bange for at lugte ubehageligt i underlivet. Med overdreven hygiejne kan faktisk være med til at give kløe og svie i kønsdelene. Ved at vaske for meget, for hårdt eller med forkerte produkter, kan man opleve plager som svie og kløe i underlivet. Det bedste er at bruge en mild sæbe, olie eller bare vand og kun én gang om dagen. Hvis lugten fra underlivet minder om fisk eller surt, bør du opsøge en læge.

Et andet problem er for stramt tøj. Dette kan medføre sved og evt. gnidning i underlivet, som skaber irritation og til tider dårlig lugt, pga. dårlig ventilation. Dette kan ske for alle, men overvægtige vil ofte være påvirket af dette.

Underlivskløe forårsaget af fnat

Kløe kan også forekomme som følge af, at du er blevet inficeret med fnat i underlivet. Fnat opstår, når du får en infektion i huden af en mide som kaldes sarcoptes scabei – denne kan overføres både via tøj og seksuel aktivitet. Det tager alt fra en til to uger og optil to måneder fra du er blevet inficeres til du oplever symptomer. De typiske symptomer er ekstrem kløe, der bliver værre, når kroppen er varm, for eksempel om natten. Det er også nogen gange muligt at se blærer og knopper på de ydre kønsorganer. I tilfælde af fnat bør du opsøge din praktiserende læge for behandling.

Generelle råd for at behandle kløe i underlivet

Ofte er det nogle få og enkelte ting, du selv kan gøre for at undgå kløe og svie i underlivet.

  • Undgå at vaske for hårdt og brug gerne olievask
  • Nylonstrømper bør undgås
  • Klø mindst muligt og undgå at bruge neglene
  • Brug løstsiddende tøj og undertøj
  • Cykler eller rider du meget, bør du holde igen under behandling
  • Sørg for at området holdes køligt om natten
  • Brug gerne bind, men skift dem ofte
  • Du kan anvende steroidecreme i kortere perioder af gangen

Behandling mod kløe i underlivet

Der findes mange forskellige salver og behandlinger mod plager i underlivet, om det drejer sig om svamp i huden eller kønssygdomme. 121doc tilbyder behandling mod mange af disse problemer. Finder du ud af hvad kløen i underlivet skyldes, kan du finde den ønskede behandling på 121doc. Da alle vores behandlinger er receptpligtige, skal du udfylde en skriftlig online konsultation med spørgsmål om dit helbred og medicinske tilstand. Konsultationen vil blive set igennem af en af vores tilknyttede privatlæger, der bedømmer hvorvidt du egner dig til den valgte behandling. Derefter vil lægen udskrive en recept og sende den til vores samarbejdsapotek, der pakker og sender bestillingen i en pakke, der ikke røbe noget om indholdet.

Både konsultation, recept, behandling og levering er inkluderet i prisen. Det hele foregår anonymt og helt diskret. Dine oplysninger vil heller ikke blive videregivet. Bestiller du inden kl. 17.00, vil du kunne modtage behandlingen allerede næste hverdag, så du hurtigt kan blive kureret. Du kan desuden vælge først at betale, efter du har modtaget din bestilling, enten kontant eller med girokort.

Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen