• Privat og fortrolig serviceDiskret emballage og betaling
  • Ægte medicinFra vores britisk registrerede apotek
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • dag-til-dag leveringLevering same dag i London

Gonoré – online recept og behandling

Læs om hvad gonoré er, symptomer og behandling

Gonoré er en bakteriel infektion, man risikerer at få ved at dyrke ubeskyttet sex. Gonoré forårsages af bakterien Neisseria gonorrhoeae, populært kaldet gonokokker.

Rigtig mange smittede personer oplever ikke nogen tegn på gonoré, efter de er blevet smittet. Derfor er det vigtigt at få taget en test, der kan vise om du er smittet eller ej. Er testen positiv, bør du straks få behandling, så du hurtigt kan blive kureret uden at få varige mén.

Du kan læse mere om smitte, symptomer og behandlingsmuligheder for gonoré på denne side.

Gonoré er en bakteriel infektion, der kan kureres fuldstændig med et behandlingsforløb. Vi kan desværre ikke tilbyde behandling mod gonoré på nuværende tidspunkt. Har du mistanke om, at du er smittet med gonoré er det vigtigt, at du konsulterer din læge eller en kønssygdomsklinik. Her kan du blive testet og modtage den nødvendige behandling for at blive kureret for gonoré.

Vidste du?

Vi har behandlet mere end

1290390 patienter

Og dette er deres mening...

Er du en af dem?

Login for at genbestille

Vores behandlinger

Behandlingspakke mod gonoré

4.6 (5 Anmeldelser)
  • Indeholder to typer antibiotika: Cefixime og Azithromycin
  • Effektiv kombinationsbehandling mod gonoré
  • Kurerer gonoré med en enkeltdosis behandling
Læs mere

Hvordan smitter gonoré?

Man smittes primært af gonoré gennem seksuel kontakt. Dette sker ved samleje, hvis væskerne præsæd, sæd eller skedesekret kommer i forbindelse med en slimhinde. Dette kan ske ved ubeskyttet vaginal-, anal- og oralsex.

Risikoen for at blive smittet med gonoré stiger i takt med antallet af sexpartnere, man dyrker ubeskyttet sex med. I den forbindelse er der øget smittefare for mænd, der har ubeskyttet sex med andre mænd.

Gonoré kan også overføres under fødslen. Hvis moren er smittet med gonoré, er der således risiko for, at bakterien videregives til barnet.

Gonoré statistik

Da gonoré var på sit højeste i Danmark i 1972 var der, i følge Sundhedsstyrelsen, 17.000 nye tilfælde af gonoré. Heldigvis faldt dette tal kraftigt gennem årene og i 1996 blev der blot konstateret 178 nye tilfælde, fordelt på 142 mænd og 36 kvinder. Desværre er udviklingen igen vendt. Ca. 400-500 nye tilfælde har vi årligt i Danmark og nogle år over 600.

WHO, Verdenssundshedsorganisationen, anslår, at 62 millioner nye tilfælde af gonoré opstår hvert år. Sygdommen er mest udbredt i Afrika og i Syd- og Sydøst Asien, blandt andet også ved populære rejsemål som Thailand.

Symptomer på gonoré

Symptomer opleves sjældent, hvis man er blevet smittet. Tegn på gonoré kan dog forekomme, og hvis de viser sig, kan de fremkomme i et tidsspænd fra allerede et par dage efter smitteoverførsel, til op til to-tre uger efter man blev inficeret.

Gonoré symptomer – mænd:

Ca 20-30% af gonoré-inficerede mænd vil ikke opleve nogle tegn. Skulle symptomerne vise sig, kan der være tale om:

  • Indledningsvis svag svie ved vandladning. I værre tilfælde kan graden af svie tiltage, og det kan føles som "at tisse glaskår"
  • Udflåd fra urinrøret. Indledningsvis er udflåddet slimet og kommer i begrænset mængde, men i værre tilfælde kan mængden af udflåd stige og samtidig ændre konsistens og farve (gulligt)
  • Betændelse i endetarmen (opleves primært ved ubeskyttet analsex). Smerten forbundet med denne betændelsesform kan spænde fra at være stort set smertefri til at være meget smertefuld, hvor der udløber en flydende gullig substans ud af endetarmen

Gonoré symptomer – kvinder:

Ca. 50% af smittede kvinder vil ikke opleve nogle symptomer på gonoré. Skulle symptomerne dog vise sig kan der være tale om:

  • Svie ved vandladning
  • Udflåd fra skeden (ofte lugtende)

Gonoré-test

Man diagnosticerer gonoré smitte med en test. Hvis din krop udviser symptomer på en gonoré infektion, eller hvis du blot har en mistanke om, at du kan være inficeret, er det vigtigt, at du får foretaget en test for kønssygdomme. Du kan blive testet anonymt på en klinik for kønssygdomme eller hos din praktiserende læge. Nogle steder tilbydes også hjemmetest for gonoré, så du kan tage testen derhjemme. Skulle testen vise sig at være positiv, skal du have en behandling for gonoré. Dette kræver en recept fra en læge, før du kan få en behandling.

Hvordan behandles gonoré?

Er man smittet med gonoré kan man blive kureret fuldstændig. Viser man symptomer på gonoré er det derfor vigtigt at konsultere sin læge. Derved kan man blive testet, så man kan modtage den rette behandling. Er testen positiv vil din læge kunne rådgive en om den bedst mulige behandling.

Hvad er konsekvenserne af manglende behandling?

Gonore-smitte kan have nogle alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, hvis man ikke modtager rettidig behandling. Disse konsekvenser kan være:

  • Røde øjne, urinrørsbetændelse og smerter i ledende (Reiters syndrom)
  • Betændelse og infektion i kirtler omkring det inficerede område
  • Mænd kan få betændelse i bitestiklerne, hvilket kan føre til sterilitet
  • Kvinder kan få infektion i æggelederne. Dette kan føre til underlivsbetændelse, hvilket kan resultere i sterilitet
  • Blodinfektion, hvilket kan afføde feber, betændte bylder på huden og ledbetændelse

Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen