Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17

Insulin

Hvad er insulin?

Insulin er et hormon, som naturligt produceres i kroppen. Bugspytkirtlen producerer insulinen, som er det hormon, der hjælper med at balancere blodsukkeret og holde det indenfor en hvis øvre og nedre grænse, så kroppen kan fungere ordentligt. Insulinproduktionen reguleres gennem både blodsukker og andre hormoner i kroppen. Hos et almindeligt, sundt menneske, er dette en ekstremt stramt reguleret proces, som medvirker til, at kroppen er i balance. Hvis man derimod lider af eksempelvis diabetes, er bugspytkirtlen ikke selv i stand til at producere al eller en del af den insulin, kroppen har brug for. I dette tilfælde, er man derfor nødt til at gøre brug af medicinsk insulin for at kunne balancere blodsukkeret.

Hvordan virker insulin?

Som nævnt er insulin er det stof, der hjælper kroppen med at kontrollere blodsukkeret i kroppen. Specifikt fungerer det ved, at bugspytkirtlen registrerer en stigning i kroppens blodsukker og efterfølgende udløser insulin ved hjælp af betaceller. Insulinet sendes ud i alle dele af kroppen, hvor det binder sig til de forskellige celler ved hjælp af en insulin receptor, som gør det muligt for insulinen at "sætte sig fast" på vævet. Her fungerer insulinet som en slags "nøgle," der åbner en passage for sukkeret, som dermed kan passere fra blodbanen og ind i musklens celler, hvor det omdannes til energi. Hvis man har for meget sukker i kroppen, kan insulin hjælpe med at lagre det i leveren. Hvis kroppens blodsukker bliver lavt, og man har brug for ekstra ressourcer, kan det oplagrede sukker udsluses i kroppen og give et energiboost.

Insulinfølsomhed

Insulinfølsomhed bruges til at beskrive, hvor følsom den enkeltes krop er overfor effekten af insulin. Har man høj insulinfølsomhed, vil kroppen effektivt kunne udnytte insulinen, og man har derfor ikke brug for så store mængder insulin. Har man derimod en lav følsomhed over for insulin betyder det, at kroppen har brug for større mængder insulin for at kunne sænke blodsukkeret. Insulinfølsomhed varierer fra person til person og kan testes hos lægen.

Meget lav insulinfølsomhed kendes også som insulinresistens. Cellerne har svært ved at optage glukose, hvilket skaber en stigning i sukker i blodet. Dette kan resultere i flere forskellige tilstande og sygdomme, hvoraf diabetes type 2, også kaldet gammelmandssukkersyge, er den mest velkendte. Ofte vil personer med insulinresistens først lide af en tilstand, der kaldes prædiabetes, som derefter kan udvikle sig til sukkersyge.

På grund af den lave insulinfølsomhed, vil bugspytkirtlen forsøge at kompensere ved at producere større mængder insulin. Store mængder insulin cirkulerende i kroppen kan dog være farligt, og er blandt andet relateret til skader på blodårerne, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og overvægt. Forskerne er stadig ikke helt sikre på, hvad der får kroppen til at blive resistent overfor insulin, men det associeres blandt andet med et overskud af fedt omkring de indre organer, det såkaldt viscerale fedt. Modsat det "ydre" lag af fedt, kaldet det subkutante fedt, sidder det viscerale fedt inde mellem organerne. Man kan altså godt se slank ud og stadig have en stor mængde visceralt fedt, som i sidste ende er meget farligere end det subkutante fedt.

Insulinchok

Insulinchok er en meget farlig tilstand, som i værste tilfælde kan resultere i død. Den opstår, når ens blodsukker er faretruende lavt, hvilket kan få dem til at miste bevidstheden og gå i chok. Dette sker normalt ikke hos raske personer, da kroppen selv kan regulere mængden af insulin i kroppen, men det er en konstant risiko for personer, som lider af diabetes, da de selv skal regulere denne mængde. Dette er de mest almindelige symptomer på et insulinchok:

Tidlige symptomer
Forhøjet puls Hjertebanken Sved
Svimmelhed Hovedpine Følelse af ekstrem sult

Symptomer på, at personen er på vej i insulinchok
Kold og bleg hud Voldsomme krampeanfald Ekstrem svaghed
Talebesvær Besvimelse

Oplever man at man selv eller en anden er på vej i insulinchok, er det ekstremt vigtigt at ringe til en ambulance med det samme. Dette gælder selv ved de tidlige symptomer på insulinchok. Derefter bør man forsøge, at øge blodsukkeret i kroppen ved at få personen til at indtage sukker, hvis han eller hun stadig er ved bevidsthed. Nogle diabetikere har altid en pakke druesukker tabletter på sig, men hvis dette ikke er tilfældet, kan enhver anden snack, der indeholder godt med sukker være lige så god. Indtaget af sukker bør kombineres med en mere "langtidsmættende" mad, såsom nødder eller lignende. Er personen meget svag, kan man vælge at give dem en sukkerknald, slik eller lignende, som har et meget højt indhold af sukker.

Hvordan bruger man insulin?

Hvis kroppen ikke selv kan producere den mængde insulin, den har brug for, er man nødt til at hjælpe den på vej ved at give et tilskud af medicinsk insulin. Dette gøre normalt ved hjælp af injektioner, som den enkelte person selv administrerer.

Injektionsteknik til insulin

Der findes to almindelige former for teknik til at injicere sig med insulin, nemlig ved brug af injektionspen eller injektionssprøjte. Normalt vil en læge eller sygeplejerske vise, hvordan man korrekt bruger den form for injektion, man har valgt, hvorfor det ikke vil blive forklaret her. Til gengæld er der nogle andre injektionsteknikker til insulin, som kan være gode at kende.

Stiksteder

Hvor skal man stikke sig? Det er individuelt hvilket sted på kroppen det er bedst at stikke sig, men disse områder er de mest ideelle:

  • Maven
  • Bagsiden af overarmene
  • Øvre baller/hofterne
  • Lårenes yderside
Stiksteder til insulin

Grunden til at netop disse steder er bedst, er at de normalt har et lag fedt lige under huden, som kan optage insulinen og samtidig ikke har så mange nerver, hvilket gør at injektionen er mindre smertefuld end andre steder på kroppen. Det anbefales netop, at man injicerer sig i det subkutante væv, hvilket er nemmere på disse områder.

Desuden er det en god idé at rotere mellem stiksteder, da man ellers kan få hårde knuder eller ekstra fedt på det område, hvor man injicerer sig, hvilket både er uskønt og dårligt for insulinabsorptionen. Dette er især vigtigt, hvis man stikker sig tre gange eller mere om dagen. Det er ideelt at stikke sig i samme område på samme tidspunkt hver dag, da hastigheden af insulinoptaget skifter mellem områderne. Til gengæld bør man rotere inden for de enkelte områder, så man for eksempel skifter mellem at stikke sig i venstre og højre lår. Stikker man sig i maven, kan man bevæge sig i en cirkel med urets retning og prøve at forestille sig et ur, så der er nogle centimeters afstand mellem hvert stik.

Med tiden finder man sin egen ideelle injektionsteknik til insulin, som passer til en selv. Læger og sygeplejersker kan være en god hjælp i forhold til at finde de bedste stiksteder og skabe den bedste rotation for netop dig.

Insulin pumpe

Hvis man ikke har lyst til eller kan administrere injektioner, kan alternativet være en insulinpumpe. Insulinpumpen er en lille computerstyret enhed, som giver insulin i en konstant, opmålt dosis gennem et kateter, som indsættes i fedtvævet med en lille nål og tapes fast til huden. Den konstante dosis fungerer ligesom det almindelige "basisinsulin". Derudover kan man selv styre pumpen, så den giver et ekstra skud insulin omkring dagens måltider, hvor man normalt har brug for mere insulin for at kontrollere blodsukkeret. Dette system er det, der kommer tættest på at efterligne kroppens egen insulinproduktion.

insulinpumpe

Der findes en del fordele ved at bruge en insulinpumpe i stedet for at stikke sig. Det er nemmere, fordi man ikke skal stikke sig hver gang, man har brug for insulin. Insulinpumpen er også mere nøjagtig i afleveringen af insulin, hvilket giver færre store svingninger i blodsukkerniveauet. Vigtigt af alt, giver en insulin pumpe meget større fleksibilitet end injektioner, da det er nemmere at tage ekstra doser af insulin, måltider kan være mere fleksible og man kan motionere uden at skulle spise store mængder af kulhydrater på forhånd.

På den anden side, kan en insulin pumpe resultere i vægtøgning og det kan være dyrt at få pumpen. Derudover kan man blive generet af, næsten altid at skulle have pumpen på sig. Samtidig eksisterer risikoen for, at katederet falder ud og man derfor ikke får insulin indtil man opdager det, hvilket kan være farligt.

Typer af insulin

Der findes flere forskellige typer af både langtidsvirkende og hurtigtvirkende insulin. Herunder findes en oversigt over de forskellige typer og mærker af insulin samt varigheden af hver injektion.

Type Mærker Varighed inden virkning
(tid før insulinet når ind i blodstrømmen)
Højdepunkt
(periode, hvor insulinet er mest effektivt)
Varighed
(varighed af insulinets effekt)
Hurtigtvirkende Humalog
Novolog
Apidra
10 - 30 minutter 30 minutter - 3 timer 3 - 5 timer
Korttidsvirkende Regular (R) 30 minutter - 1 time 2 - 5 timer Op til 12 timer
Mellemlang virkning NPH (N) 1,5 - 4 timer 4 - 12 timer Op til 24 timer
Langtidsvirkende Lantus
Levemir
0,8 - 4 timer Minimal peak Op til 24 timer

Insulin pris

Der findes flere forskellige mærker i insulinindustrien, og insulin pris kan variere fra mærke til mærke og alt efter, om du foretrækker insulinpumpe eller en af de to forskellige injektionsformer. I dag er insulin dog langt billigere, end det var tidligere. Det vigtigste er at finde den rette form for insulin, der passer til netop dig.


Kilder:

Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen