Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 09:00 - 18:30
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17

Hvem opfandt Viagra?

Den diamantformede pille er ansvarlig for at give samfundet et helt nyt syn på seksualitet. De oprindelige opfindere af Viagra søgte rent faktisk efter en formel for at behandle kredsløbsproblemer, men held i uheld, så udviklede de den første medicin, som kunne behandle impotens.

I 1991 fandt en række forskere ved Pfizer et stof, som kunne vise sig effektiv til at behandle symptomerne på hjerteproblemer og brystsmerter. Under de kliniske undersøgelser fandt man dog ud af, at stoffet ikke havde den store effekt på brystsmerter. Men i denne fase fandt man også en uforudset bivirkning. Det aktive stof i medicin var sildenafil og testpersonerne rapporterede, at de havde oplevet forbedret erektion i testperioden. Pfizer stoppede derfor med at undersøge sildenafils effekt på hjertet og i stedet fokuserede på dens effekt på erektionen.

Som med alle steder i medicinalindustrien hædrer Pfizer ikke en bestemt forsker, men mener i stedet, at det er en fælles indsats som har ledt til opdagelsen. Ikke desto mindre, så har Pfizer noteret to navne; Dunn og Wood i deres patentansøgning, hvori Pfizer har beskrevet en grundig proces på ni trin, som fortæller, hvordan man isolerer Sildenafil, sådan det kan bruges til at behandle impotens.

Hvordan opstod Viagra?

Viagra har siden godkendelsen af det amerikanske FDA solgt mere end 35 millioner pakker over hele verden. Pfizer har ikke kun opfundet den første erektionspille i verden, men har også belyst et område, som i rigtigt mange år har været et tabu blandt mænd. En erektion er indbegrebet af mandighed i mange samfund og derfor er det tegn på det modsatte, hvis en mand ikke kan få en erektion.

Viagra var ikke let at få godkendt hos den amerikanske sundhedsstyrelse, men efter 7 års forskning fik Pfizer forfinet opskriften på Viagra, hvorfor risikoen for bivirkninger blev sænket, samtidig med at effekten blev forbedret.

Forbrugerne efterspurgte i høj grad Viagra, så derfor lå der også et eksternt pres på FDA for, at de skulle træffe en beslutning. Eftersom Viagra var det første potensmiddel, så er det også det mest testede stof på markedet og derfor er man meget bekendt med både bivirkninger og effekten blandt forskellige befolkningsgrupper.

Pfizers historie

Pfizer er en virksomhed, så spænder helt tilbage til 1849. Hovedkontoret ligger i New York, mens forskningsafdelingen ligger i Connecticut. Pfizer er en af verdens største producenter af medicin. Pfizer udvikler medicin og vacciner for en længere række sygdomme.

Charles Pfizer grundlagde sammen med Charles F. Erhart virksomheden i 1849. Her producerede de parasitmedicin. Dette blev meget hurtigt til en stor succes, selvom det egentligt var produktionen af citronsyrer, som virkeligt satte gang i deres forretning i 1880erne. Virksomheden blev hurtigt nødt til at købe flere lokaler for at kunne håndtere deres vækst.

Under Første Verdenskrig blev det dog svært at importere citronsyre fra Italien, og derfor begyndte virksomheden at kigge på alternative leverandører. Virksomheden var på dette tidspunkt specialister indenfor citronsyre og da de fandt ud af, at citronsyre i kombination med andre stoffer havde en hæmmende effekt på svamp, begyndte de at udvikle penicillin. Pfizer blev den foretrukne leverandør af penicillin, som behandle de Allieredes tropper. Størstedelen af den penicillin, der blev sendt til D-Dag blev også produceret af Pfizer.

I 1940erne blev adgangen til penicillin dog mere udbredt og derfor tabte man fortjeneste på dette forretningsområde. I stedet skiftede Pfizer fokus til at være en forskningsvirksomhed. Dette førte til, at man fandt anvendelsesområder for mange stoffer, som man hidtil havde brugt indenfor andre kategorier. Dette medførte blandt andet opdagelsen af Viagra, men også mange andre stoffer, hvor man testede deres effekt på én sygdom og fandt, at de også havde en effekt på en anden.

Siden da har Pfizer udviklet sig i mange retninger og mellem 2000 og 2010 solgte de dele af deres virksomhed fra, sådan de kunne fokusere på receptpligtig medicin.

Impotensmidler gennemtiden

De tidligste forsøg på forsøg på at behandle tilstanden blev gjort i middelalderens Islam. Her stod muslimske fysikere og farmaceuter for at udvikle nye behandlingsformer, som skulle hjælpe mænd med at få deres erektion tilbage. Disse fysikere var de første til at ordinere medicin. De ordinere en enkelt dosering for tilstanden eller en kombination af receptpligtig medicin og diætændringer.

De prøvede at dosere stofferne på forskellige måder. Den mest oplagte metode var igennem oral medicin, men man prøvede også i form af creme og indføring i urinrøret. Dette stod på mellem det 9. og 16. århundrede. Det var meget berømte fysikere, som forsøgte sig med potensmedicin og det vides ikke, i hvor stor udstrækning de havde succes.

Testosteron

I starten af 18. tallet forsøgte man sig med testosteronbehandling, for at rette op på impotens. Dette gjorde man netop ud fra tesen om, at en erektion er indbegrebet af mandighed og eftersom testosteron er det mandlige kønshormon, så måtte der være en sammenhæng mellem disse. Man brugte en kanyle til at give denne behandling og man så en effekt hos nogle patienter, som netop fejlede de rette sygdomme. Hos størstedelen så man dog ingen forbedringer.

Implantater og vakuumpumper

I 1970erne forsøgte kirurger sig med en ny form for behandling. Når man vurderede at manden ikke ville kunne få en erektion på naturlig vis igen, ville man tilbyde ham at man indsatte et implantat i penis. Dette er en let bøjelig stav, sådan man i praksis altid har en erektion. Erektionen er dog så tilpas bøjelig, at man kan "gemme den væk" når den ikke er nødvendig. Den er dog tilpas stærk til, at man kan gennemføre et samleje. Ulempen ved denne behandlingsform, som dog stadig bruges i dag, er, at man bliver nødt til at ødelægge vævet i penis for at indsætte staven. Derfor er implantatet sidste udvej, da man ikke har mulighed for at få en almindelige erektion efter dette indgreb.

Vakuumpumpen blev også opfundet i midten af 70erne. Dette er en cylinder, som man sætter ned over penis, hvorefter man bruger en pumpe til at lave undertryk i cylinderen. Når penis bliver udsat for dette undertryk, vil blodkarrene udvide sig og fyldes med blod. Man vil sætte en elastik på roden af penis, som sørger for, at blodet ikke blot løber tilbage i kroppen igen. Faren ved denne metode er, at man ikke må lave et for stort undertryk, da dette kan beskadige penis permanent. Man bør heller ikke have elastikken om roden i mere end 30 minutter ad gangen af samme årsag.

Udviklingen af medicin mod impotens

Alle forsøg på at behandle impotens medicinsk slog fejl indtil 1983, hvor en britisk læge viste lægeverdenen phentolamins effekt på erektionen. Her havde en indført en alpha blokker i hans egne vener, som medfører, at musklerne slapper af. Dette gør, at blodet lettere kan strømme igennem blodårerne, og derfor kan blodet lettere blive tilført penis. Dette havde dog også sine begrænsninger, da dette muskelafslappende middel ikke alene kan behandle impotens i relativt svære tilfælde. Men, hans forskning lagde grundlaget for fremtidens forskning indenfor samme felt; afslappede muskler medfører bedre blodcirkulation og forbedret erektion.

Opdagelsen af Viagra

Impotensmedicinen blev revolutioneret med opdagelsen af Viagra. Pfizers ansatte blev fremhævet som opfinderne af sildenafil, som også er kendt som Viagra. Dette syntetiske stof blev fundet i 1989 og i de efterfølgende år, hjalp flere instanser med at udvikle pillen.

Siden hen er der kommet mange andre erektionspiller til, som har samme effekt som Viagra. De indeholder også stoffer, som hæmmer produktionen af PDE5 enzymet. Folk reagerer dog forskellige på de enkelte stoffer, så derfor er der nogle, som ikke kan tåle Viagra, som så kan tåle andre PDE5 hæmmere.

Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen