Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17

Ringorm – behandling online

Ringorm er en art af hudsvamp, og navnet kan derfor være misledende, da hudlidelsen ikke har noget med orm at gøre. Det latinske navn er Tinea corporis (kropssvamp). Svampeinfektionen kommer overfladisk i huden og skyldes dermatofytter (en bestemt gruppe af svampe). Svampen viser sig derimod i en ring, da den vokser fra centrum af en cirkel og kun er synlig/aktiv i randzonen. Dette giver det ringformede udslæt, som kan forklare noget af navnet 'ringorm'.

De ringformede udslæt er desuden røde og skællede, og de klør. Ringormen kan vise sig på huden og i ansigtet, og du kan også få svampeinfektioner i hårbunden (tinea capitis), samt fødder og negle – men her kalder man det fodsvamp (tinea pedis) og neglesvamp (tinea unguium).

Ringorm: Behandling i håndkøb eller på recept?

Ringorm behandles lokalt med creme, og kan også behandles med en nem og effektiv tabletkur, som fx Diflucan eller Sporanox. Tabletter er særligt oplagte, hvis hudsvampen er meget udbredt, sidder i hårbunden eller, hvis der er tale om fod- og neglesvamp. Generelt kan det dog være nemmere og mere effektivt at behandle ringormen indefra med tabletter, så du ikke skal sidde og smøre cremen på og være forsigtig med, at den ikke bliver tørret af ved berøring eller blot sætter sig i dit tøj.

Behandlinger, der kræver recept, er typisk kraftigere virkende, mens håndkøbsmedicin oftest er mildere med en lavere koncentration af den aktive ingrediens. Via 121doc.com/dk's online konsultation kan du få receptpligtig behandling uden at skulle forbi din egen læge. Det betyder, at du kan foretage konsultation og køb inden kl. 17 mellem to hverdage, og få leveret allerede næste dag til døren.

Går du på apoteket, kan du købe mindre kraftige behandlinger mod ringorm i håndkøb i form af bl.a. Lamisil og Canesten cremer med terbanafin.

Hvilke symptomer er der på svampeinfektionen?

symptomer på ringorm er et rødt, ringformet udslet på huden

Ringorm er som oftest nem at identificere pga. det karakteristiske udsenende, som har lagt navn til denne form for svampeinfektion. Symptomerne er, at udslettet er ringformet uden angreb i midten af cirklen. Med tiden vil ringen blive større og større, og du kan også få flere ringe, som flyder sammen. Huden i udslettet bliver rød, skællende og klør. Det kan dog også forekomme, at udslettet har mindre karakteristiske symptomer, så har du et udslet, som minder om en ring med mistanke om ringorm, er det også værd at overveje en af de mulige ringormbehandlinger.

Forsvinder dine symptomer fra svampeinfektionen ikke efter et par ugers behandling med creme, bør du overveje en af de receptpligtige tabletkure som Sporanox eller Diflucan.

Smitter ringorm?

Ja. Ringorm smitter typisk fra kæledyr til mennesker, og kan også smitte fra én person til en anden ved direkte hudkontakt med de angrebne områder. Når mennesker bliver smittet fra dyr, er det fx typisk fra katte, hunde og marsvin. Men det er også muligt at blive smittet med svampene fra dyr som heste, grise, køer og geder.

Ringormen kan også smitte via sengetøj, håndklæder, tøj og fx hårbørster.

Ringorm fra hund eller kat?

Ringorm smitter ofte fra hund eller kat til børn

Har du hun eller kat i hjemmet og stærk mistanke om, at du eller dit barn er blevet smittet med ringorm derfra, bør du tjekke pelsen for ringformede udslæt, hvor pelsen typisk er faldet af. Er det tilfældet, bør du købe en specifik shampoo til at vaske hunden eller katten i samtidig med, at du også selv tager en behandling med creme eller tabletter. Ellers vil du blot blive smittet igen, hvis ikke smittekilden behandles. Vær opmærksom på, at ringorm hos dyr særligt ses i nogle sæsoner på året, hvor vejret er fugtigt og immunforsvaret generelt lavere.

Årsag: Hvem bliver typisk ramt af ringorm?

Ringorm er mest udbredt blandt børn, som typisk bliver smittet fra et kæledyr som hund eller kat. Herefter kan børn også nemt smitte hinanden, når de leger sammen. Voksne med mindre børn vil således have større risiko for at blive smittet, samt hvis der er kæledyr i familien. Ringorm kan dog ramme personer i alle aldre. Andre mennesker med større risiko er personer med nedsat immunforsvar, samt personer med atopisk eksem, da hudbarrieren er svækket.

Kan du forebygge ringorm?

Der er ikke nogen sikker forebyggelse for ringorm. Derimod er der nogle forholdsregler du kan følge for at sænke risikoen for smitte. Disse indebærer:

  • Check eventuelle kæledyr jævnligt for ringformede udslet, hvor pelsen ofte er faldet af
  • Hav separate håndklæder i familien, så I ikke deler
  • Del ikke hårbørster med andre
  • Vær særlig omhyggelig med at undgå hudkontakt med eventuelt ramte hudområder mellem voksne og børn, samt begræns kontakt med kæledyr, hvis der er risiko for smitte. Smitten mellem mennesker ophører dog allerede efter én dags behandling

Vær desuden opmærksom på, at dermatofytterne (svampene som forårsager ringorm) vokser mest i fugtige og tætte omgivelser, så du kan med fordel være opmærksom på, at huden skal være tør og få luft.

Findes der en test for ringorm?

Det er normalt ikke nødvendigt at teste for ringorm, da symptomerne er meget karakteristiske. Det er dog muligt at teste, hvis lægen tager et skrab fra hududslettet og kigger efter svampesporene i et mikroskop, samt evt. dyrker dem.

Desuden vil en læge først udelukke, at udslettet ikke skyldes andre hudlidelser som atopisk eksem, psoriasis eller mindre kendte hudlidelser som pityriasis rosea og nummulat eksem.

Er det muligt at købe behandling for ringorm online?

Ja. Her hos 121doc.com/dk kan du gennemgå en online konsultation og i den forbindelse få recept og købe en behandling mod svampeinfektioner med enten Diflucan eller Sporanox.

Vil du vide mere om svampeinfektioner generelt, kan du her finde mere information om hudsvamp.



Kilder:

Sundhedsguiden.dk

Sundhed.dk

Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen