Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17

Forkølelsessår (herpes simplex virus)

forkølelsessår på læben

Forkølelsessår er blister, som oftest udvikles på læberne, rundt om munden og, i sjældnere tilfælde, i næsen. Disse blister er karakteriseret ved, at området rundt om dem ofte er rødt, hævet og ømt. Der kan gå hul på blisterne, som indeholder en klar væske, og dette vil føre til et sår på læben, som vil hele uden ar, når forkølelsessåret er aftaget. Til trods for, at forkølelsessår kan være smertende og en kosmetisk gene, forsvinder den af sig selv inden for 14 dage.

Årsagen til disse blister er herpes simplex virus (HSV). Der findes to typer af herpes simplex virus: HSV-1 og HSV-2. Begge virus kan føre til forkølelsessår i munden og i næsen (herpes labialis) og på kønsdelene (genital herpes). Begge typer af HSV kan smitte ved fysisk kontakt med en anden person og det er derfor langt de fleste danskere på et tidspunkt i deres liv vil kende til en person, der har et forkølelsessår.

Forkølelsessår er en hudsygdom der ikke kan kureres og der er stor variation, af antallet af udbrud hos den enkelte person. I gennemsnit oplever ca. 20 % af de smittede med herpes simplex virus mere end ét udbrud i løbet af deres liv, mens op mod 60 % af bærerne af virusset aldrig vil opleve ét eneste.

Hvordan smitter et forkølelsessår?

Herpes simplex virus finder oftest vej ind i kroppen via et sår i eller omkring munden. Virusset er en hudinfektion som angriber huden eller slimhinder. Langt de fleste mennesker oplever, at blive smittet med HSV-1 i 1 til 5 årsalderen. Man taler generelt om to smittekilder:

  • Man berører et forkølelsessår direkte, eksempelvis ved at kysse en inficeret person, rører personens savl eller ved sex.
  • Man berører et inficeret område, eksempelvis ved at dele bestik, glas eller skrabere med en inficeret person.

Man er smittefarlig indtil samtlige tegn på forkølelsessåret har fortaget sig. Dette betyder, at såret skal være helet og belagt med skorpe. Eftersom man blot skal berøre samme flade som en person med et forkølelsessår i udbrud, er der rig mulighed for smitte. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om ens familie udviser tidlige tegn på forkølelsessår.

Får man forkølelsessår umiddelbart efter smitte?

Man kan få overført herpes virus helt fra barnsben, hvor man eksempelvis bliver kysset af et familiemedlem med et forkølelsessår. Her bliver virus overført gennem huden, hvorefter den transporteret til nervebanerne, hvor det vil være inaktivt indtil det bliver udløst på et senere tidspunkt. Det er ikke alle bærere, som nødvendigvis får et udbrud.

Der er en række faktorer, som kan udløse et udbrud:

  • Hvis man har en anden infektion, såsom kraftig forkølelse eller lungebetændelse. I denne situation bliver immunforsvaret svækket og virus bliver aktivt igen.
  • Have en høj kropstemperatur (feber)
  • Følelsesmæssigt oprevet eller stress
  • Træthed eller udmattelse
  • Beskadigelse af det inficerede område
  • Menstruation
  • Kraftigt sollys

Men i de fleste tilfælde er der ikke nogen åbenlys årsag til, hvorfor et forkølelsessår netop går i udbrud.

Symptomerne på forkølelsessår

De første symptomer på et HSV-1 forkølelsessår omfatter ofte:

  • Ømhed og irritation omkring munden og på dine læber
  • Feber
  • En øm hals, som gør det besværligt at synke
  • Hævede kirtler

Det skal dog understreges, at selvom man er bærer af herpes simplex virus, får man ikke nødvendigvis forkølelsessår. Omkring 40 % af bærere af herpes simplex virus vil ikke opleve et udbrud af forkølelsessår. De resterende 60 % vil ofte opleve et udbrud 2 til 3 uger efter smitte.

Har man haft ubeskyttet sex med en mand eller kvinde, som har herpes på kønsdelene, vil man muligvis være smittet med HSV-2 i form af herpes på kønsdelene. Her optræder følgende symptomer:

  • Smertende blister på kønsdele
  • Ømhed og irritation omkring kønsdelene

Hvordan stilles diagnosen?

Din læge kan relativt nemt diagnosticere dig med forkølelsessår, ved at stille dig en række spørgsmål omkring din sygehistorik og en kort supplerende undersøgelse; en test er som regel ikke nødvendig, medmindre du har andre sygdomme. Ofte er det nok at se på såret, mens en afskrabning af såret kan påvise virus og en efterfølgende blodprøve kan understøtte diagnosen.

Behandling af forkølelsessår

Forkølelsessår forsvinder ofte af sig selv inden for 14 dage, men der er enkelte behandlingsmetoder som kan hjælpe kosmetisk og på hastigheden, hvormed såret heler. De første 10-12 timer efter sårets udbrud er de vigtigste, og omfanget af forkølelsessåret er i høj grad afgjort af, hvor hurtigt man påbegynder behandlingen. De fleste behandler er topikale behandler, hvor man putter behandlingen direkte på forkølelsessåret. Fælles for alle behandlingsmetoder er, at man bør konsultere sin egen læge før anvendelsen, hvis man er gravid.

Creme til forkølelsessår:

Creme kan påføres direkte på forkølelsessåret for at mildne ømheden, reducere behandlingstiden. Cremen vil også reducere den røde farve, som er resultatet af irritationen. Jo tidligere i forløbet cremen kan påføres des bedre, og hvis cremen påføres efter den indledende fase har den ikke megen effekt.

Cremen skal dubbes, fremfor at smøres på, da dette yderligere kan beskadige din hud. Til dette kan der benyttes en vatpind eller finger. Sørg for, at du ikke deler creme med andre, da dette kan inficere andre brugere.

Cremen vil som sagt være mest effektiv, hvis det påføres umiddelbart efter de første tegn på forkølelsessår (når området omkring munden virker irriteret og ømt).

Forkølelsessår plaster:

Man kan også benytte plastre, som indeholder hydrocolloid gelé, der generelt hjælper med at behandle alle former for sår på huden. Plastret placeres over forkølelsessåret mens det heler. Plastrer nedsætter også risikoen for smitte, da det dækker for såret og derfor er man mindre tilbøjelig til at berøre området. Plastre er også velegnede til situationer, hvor man ikke vil have creme på forkølelsessåret – eks. På arbejde eller i skole. I dette tilfælde er plastret velegnede, da det både skjuler og heler såret.

Piller mod forkølelsessår:

Topikale behandlingsmetoder skal ofte påføres for at bibeholde effekten. Det vil sige, at en creme skal påføres hver halve time for at opretholde din ønskede lindring af irritation og rødmen. Piller mod forkølelsessår er ofte kun ordineret til personer, som ofte oplever udbrud i voldsommere grad, da der i modsætning til de topikale metoder, kan opstå bivirkninger. Man kan nøjes med at indtage én pille, fire gange dagligt for at opnå samme resultater som ved brug af creme og plaster. Nogle vil opleve hovedpine og diarré, som følge af at benytte piller i stedet for creme og plaster. Personer som oplever hyppige udbrud kan også få antivirale piller mod forkølelsessår igennem deres læge, som forebyggelse.

Forebyggelse af forkølelsessår

Den bedste forebyggelse mod forkølelsessår er at undgå kontakt med personer, som har et eksisterende forkølelsessår, feberblister eller tidlige tegn på herpes. Der bliver aktivt forsket i en vaccine mod HSV-1 og HSV-2, men tilsyneladende virker vaccinen kun på personer, der aldrig er blevet inficeret med herpes simplex virus. Da langt de fleste bliver inficeret fra barnsben pga. kropslig kontakt i forbindelse med leg, er der ikke mange i målgruppen for vaccinen, med mindre denne gives tidligt.

En af de få forebyggende ting man kan foretage sig, er at påføre solcreme på læberne. Dette vil hindre forkølelsessår som følge af eksponering for solen. Der findes også antiviralt medicin, som hos nogle personer forhindrer et udbrud af forkølelsessår. Denne medicin er receptpligtig og ordineres kun, hvis man ved, at man i den nærmeste fremtid bliver stillet i en situation, som kan udløse et udbrud.

Eftersom alle berøreringsflader fra en inficeret person potentielt kan smitte den næste person, som berører samme overflade, skal man sørge for at begrænse risikoen for smitte.

  • Undgå at røre ved et forkølelsessår, medmindre du påfører creme
  • Sørg for at vaske hænder efter du har påført cremen

Komplikationer ved forkølelsessår

Forkølelsessår er som regel milde, men i nogle tilfælde kan der alligevel opstå komplikationer:

Dehydrering: Man skal være opmærksom på, at selvom det kan være en smertefuld oplevelse at indtage væske, så skal man drikke rigeligt med vand. Dette er især aktuelt for mindre børn, som er i risikogruppen for dehydrering. Væske kan evt. indtages som varm te, da varme drikke lindre inflammationen.

forkølelsessår herpes ved øjetSpredning: Herpex Simplex Virus kan også sprede sig til andre dele af din krop. Dette er kendt som en sekundær infektion og kan ofte blive behandlet med antiviral medicin. Sekundære infektioner kan være:

  • Hudinfektion, som ofte finder sted, hvis virus kommer i kontakt med beskadiget hud. Dette kan være et åbent sår, hudafskrabning eller eksem.
  • Inficeret neglerod, som kan føre til blisters på dine hænder.
  • Herpes keratoconjunctivitis, som er inflammation (hævelse eller irritation) i området omkring øjnene og fører til ømme øjenlåg.

Særlige risikogrupper

Det er ikke muligt at forbygge sig helt mod herpes simplex virus eller forebygge et udbryd af forkølelsessår.

Forkølelsessår er mest smitsomme når de brister, men de er stadig smitsomme indtil de er komplet helet. Du burde derfor undgå direkte kontakt med andre, indtil dit forkølelsessår er helt forsvundet.

Hvis du har et forkølelsessår, skal du især undgå kontakt med personer, som har et svækket immunforsvar, fordi de er mere modtagelige overfor infektioner. Undgå derfor kontakt med:

  • Nyfødte babyer
  • Personer med HIV
  • Personer, som modtager behandling, der svækker deres immunsystem. Eksempelvis kemoterapi
Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen