Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 09:00 - 18:30
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17.00

Følgesygdomme ved højt kolesteroltal

Kolesteroltallet er defineret som mængden af lipoprotein i blodet. De to primære kategorier for kolesterol er HDL, som er high density lipoprotein, der er det gode protein. Dette protein sørger for at transportere kolesterol ud af blodbanen og til leveren, hvor det kan blive nedbrudt og fjernet fra kroppen igennem urinen. LDL står for low density chelesterol, og er det dårlige protein, fordi det er denne type kolesterol, som ophober sig i blodbanerne og medfører blodpropper, slagtilfælde og forringet blodcirkulation. Jo mere LDL der er i blodbanerne, jo støre risiko er der for helbredskomplikationer.

Mulige følgesygdomme

Åreforkalkning

En bivirkning ved høje koncentrationer af kolesterol er en progressiv indsnævring af blodbanerne, samtidig med at blodkarrene bliver hærdet. Dette bidrager til tilstanden, som diagnosticeres som åreforkalkning. Høje mængder af LDL i blodbanen laver ophobninger af plader på væggene i arterierne. Arterierne bliver snævre og hårde, hvorfor risikoen for blodpropper stiger. Symptomerne på denne tilstand er hovedpine, svækkelse, brystsmerter, hovedpine og kramper i benene. Hvis du allerede nu lider af forhøjet kolesterol, vil det være helt essentielt, at du forsøger at sænke det. Åreforkalkning kan allerede tidligt i livet vise sig at være en hæmsko i forbindelse med fysisk aktivitet.

Mavesmerter

I meget alvorlige eller fremskredne tilfælde, kan forhøjet kolesteroltal medføre mavesmerter og bækkensmerter. Udover ophobningen af plader i arterierne, vil forhøjet kolesterol medføre fedtaflejringer i din hud, i leveren og i milten. Når din lever eller milt bliver forstørret grundet ophobningen af fedt, vil dette presse på de andre organer i dette område. Dette ekstra og konstante pres vil medføre mavesmerter og bækkensmerter, som kan være svære at komme af med. Hvis din familie har haft hjertesygdomme eller lider af forhøjet kolesterol, bør du tale med din læge mere regelmæssigt end normalt. Hvis du oplever mavesmerter kan forhøjet kolesterol være årsagen og din læge kan hjælpe dig med at afgøre den underliggende tilstand og eventuelt få dit kolesterol under kontrol.

Slagtilfælde

Man vil opleve øget risiko for slagtilfælde som følge af forhøjet kolesterol. Forhøjet kolesterol medfører åreforkalkning, som gør det sværere for blodet at løbe rundt i kroppen. Når blodet har sværere ved at blive transporteret rundt, vil hjertet for det første arbejde hårdere og derfor vil man også opleve forhøjet blodtryk. Der ud over, så vil mindre oxygen blive transporteret til hjernen, grundet klumper og ødelagte blodkar. Kolesterol, som ophobes i blodkarrene, kan medføre slagtilfælde, ved at forhindre blodet i at nå din hjerne. De tidlige tegn på slagtilfælde er, at man ikke kan kontrollere de finmotoriske mekanismer ved læberne, sådan man begynder at savle. Man vil også være følelsesløs eller svag i den ene side af kroppen og også have svært ved at tale. Et slagtilfælde er en meget akut tilstand, som skal behandles med det samme. Rigtigt mange mennesker, som bliver ramt af slagtilfælde ender med at blive handikappede, fordi dele af hjernen ikke overlever den akutte iltmangel.

Dårlig fordøjelse

Forhøjet kolesterol kan medføre en ubalance i galden, hvilket kan føre til galdesten. Denne tilstand opstår, fordi en stor del af den væske, som kommer igennem milten indeholder kolesterol. Dette betyder, at op mod 80 % af gallesten rent faktisk består af ren kolesterol. Åreforkalkning kan også være placeret et sådant sted, at blodcirkulationen til nyrer og maven bliver forringet. Dette kan medføre en tilstand, hvor arterierne til maven bliver blokeret, hvorfor ens fordøjelsessystem ikke fungerer optimalt. Dette medfører ofte mavesmerter, kvalme, opkast og blodig afføring.

Hvorfor får man forhøjet kolesterol

Forhøjet kolesterol øger som sagt risikoen for flere alvorlige følgesygdomme. Høje mængder af LDL medfører åreforkalkning, mens høje mængder af HDL sørger for at fjerne disse ophobede LDL plader og føre dem til leveren, sådan det kan blive fjernet fra kroppen. Forhøjet kolesterol er resultatet af flere risikofaktorer, hvoraf de fleste er livsstilsvalg. De to primære kategorier er diæt og motion, som begge kan påvirke kolesteroltallet, hvilket betyder, at du selv kan gøre en del for at reducere risikoen for forhøjet kolesterol.

Livsstilsfaktorer

Som nævnt, så kan livsstilsfaktorer øge din risiko for at udvikle forhøjet kolesterol.

Dette indebærer eksempelvis:

  • En usund diæt. Nogle madvarer, såsom lever og æg, indeholder kolesterol, som har en meget lille indflydelse på dit kolesteroltal. Det er derfor ikke let at sige, at man skal undgå en række madvarer. Så længe det ikke indeholder mange mættede fedtsyrer eller transfedtsyrer, så er der ikke en række madvarer, som vil eskalere tilstanden. Man skal i stedet se på den totale mængde mættede fedtsyrer, man spiser i løbet af en dag.
  • Mangel på motion. Hvis du ikke dyrker nok motion, vil du øge mængden af LDL kolesterol i kroppen. Motion forhindrer også mange af de følgesygdomme, som depression eller dårlig blodcirkulation, som kommer med forhøjet kolesterol. Så lidt som 30 minutters motion i løbet af dagen, kan bekæmpe bivirkningerne.
  • Overvægt. Hvis du er overvægtig, har du med stor sandsynlighed en større koncentration af LDL kolesterol og triglycerider, og mindre mængde af det 'sunde' HDL kolesterol.
  • Overdrevent alkoholindtag. Hvis du regelmæssigt drikker store mængder alkohol vil du have en større koncentration af LDL og kolesterol i kroppen. Når du indtager alkohol vil kroppen ikke nedbryde fedt, men i stedet fokusere på alkohol. I denne periode vil der derfor ophobes triglycerider i kroppen.
  • Rygning. Kemikalierne i cigaretter forhindrer HDL fra at transportere kolesterol ud af kroppen, fordi kemikalierne i stedet optager HDL kolesterolet.

Underliggende tilstande

Personer med forhøjet blodtryk og diabetes har ofte forhøjet kolesterol.

Nogle andre tilstande kan øge risikoen for forhøjet kolesterol, såsom:

  • Leversygdomme
  • Nyresygdomme
  • Miltproblemer

Hvis du oplever nogle af disse underliggende sygdomme, vil dit kolesteroltal med stor sandsynlighed også blive reduceret.

Andre faktorer

Der findes også en række andre faktorer, som kan hjælpe dig med at nedbringe dit kolesteroltal, men ligger udenfor din kontrol. Læger kalder disse faktorer for fikserede faktorer.

  • Familien oplever hjerteproblemer eller slagtilfælde. Du har en højere risiko for at udvikle forhøjet kolesterol, hvis du har en slægtning, såsom far, mor, bror eller søster, som har udviklet hjertesygdomme eller oplevet slagtilfælde, før de blev 65 år.
  • Familien har oplevet forhøjet kolesterol. Hvis nogle i din familie har udviklet forhøjet kolesterol uden at opfylde risikofaktorerne beskrevet herover, så vil dine gener muligvis gøre dig disponeret overfor forhøjet kolesterol. Du skal derfor jævnligt få gennemført et rutinetjek for at sikrer dig, at dit kolesteroltal er i orden.
  • Alder. Jo ældre du, jo større er risikoen for at udvikle forhøjet kolesterol.
  • Etnicitet. Personer fra Indien, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka har en større risiko for at udvikle forhøjet kolesterol.
  • Køn. Mænd er mere tilbøjelige til at få hjertestop end kvinder.

Hvis du har en fikseret faktor, eller flere af disse, så er det vigtigt at din livsstil er i orden, sådan du ikke øger risikoen for forhøjet kolesterol.

Kontroller dit indtag af triglycerider

Triglycerider er en anden form for fedtet substans i blodet. Triglycerider bliver produceret i leverne og findes også i de fleste mælkeprodukter, kød og olier.

Triglycerider bidrager til åreforkalkning og er en direkte følgevirkning af:

  • Overvægt
  • Indtag af fedtholdig diæt eller sukkerholdige madvarer
  • Indtagelse af store mængder alkohol
  • Genetiske faktorer
  • Diabetes

Hvordan forebygges følgesygdomme?

Den bedste forebyggelse er at håndtere de faktorer, som medfører forhøjet kolesterol. Du kan håndtere dit kolesterol ved at spise en sund, varieret diæt, som ikke indeholder mættet fedt, dyrke motion, undgå at ryge og sænke dit alkoholforbrug.

Diæt

Hvis du spiser en usund diæt, som indeholder mange fedtsyrer, er der støre risiko for at du vil opleve åreforkalkning på sigt. Dette sker, fordi fedtet mad indeholder kolesterol.

Der findes to forskellige typer fedtstof; mættet og umættet. Du bør undgå madvarer, som indeholder mættet fedt, da de blot vil øge koncentrationen a LDL kolesterol i dit blod.

Madvarer, som indeholder mættet fedt:

  • Rødt kød
  • Pølser og fedt på flæskesteg og kanten
  • Smør
  • Fløde
  • Hård ost
  • Kage og småkager
  • Madvarer, som indeholder kokosolie
  • Svinefedt

Det er ikke sundt at undgå fedt i din diæt. Det er meget vigtigt, at man i stedet erstatter mættede fedtsyrer med umættede, da disse øger mængden af HDL i blodet. Dette medfører, at risikoen for åreforkalkning reduceres.

Fødevarer, som indeholder umættede fedtsyrer:

  • Fisk – makrel, sild eller tun
  • Avokado
  • Nødder og frø
  • Solsikke, raps og olivenolie

Du bør også spise mange fibre, såsom fuldkornsris, -brød og -pasta, og rigeligt med frugt og grøntsager. Frugter og grøntsager indeholder mange vitaminer, mineraler og fibre, og hjælper din krop med at holde sig sund og frisk.

Rygning

Kemikalierne i cigaretter forhindrer HDL i at transporterer kolesterol til leveren, hvor kolesterolet vil blive fjernet med urinen. I stedet vil kolesterolet blive blodbanerne, hvor de vil samle sig og danne åreforkalkninger. Dette betyder, at rygning øger din risiko for åreforkalkning og derfor hjertestop og slagtilfælde.

Hvis du beslutter dig for, at du vil stoppe med at ryge, kan din læge henvise dig til rygestop kurser, som drastisk øger sandsynligheden for at du kan gennemføre et rygestop.

Der findes også medicinske hjælpemidler som hjælper dig med at stoppe med ryge. Disse er receptpligtige, så derfor skal du først tale med din læge.

Motion

Hvis du jævnligt dyrker motion, vil du øge koncentrationen af HDL i din krop, vil at stimulere kroppen til at flytte fedt til leveren, sådan disse kan blive nedbrudt.

Motion hjælper dig med at holde en sund vægt, og tabe dig, hvis du er overvægtig. Hvis du er overvægtig, vil du ofte have en større koncentration af LDL kolesterol og triglycerider i kroppen.

Motion hjælper dig også med at forbedre dit blodtryk, da forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol ofte følges ad. Derfor vil du også reducerer risikoen for flere følgesygdomme, som impotens og diabetes.

Du bør dyrke 150 minutters moderat til intens motion om ugen for at sænke dit kolesterol. Du bestemmer selv, hvad du vil dyrke, så længe det er hårdt og det motiverer dig. Svømning, løb, gang, cykling, havearbejde og rengøring er blot nogle få forslag til aktiviteter.

Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen