Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 09:00 - 18:30
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17.00

Hvad er en fedmeoperation?

Overvægtige mennesker vil altid blive anbefalet at tabe sig. Der er mange måder, hvorpå dette kan opnås og førstevalget vil altid være, at dyrke motion og spise de rigtige madvare. Men, der er en række mennesker, hvor motion og livsstilsændringer ikke har haft den ønskede effekt. I disse tilfælde vil lægen overveje muligheden for at få foretaget en fedmeoperation – denne procedure er også kendt som gastrisk bypass.

Hvordan foregår en fedmeoperation?

En gastrisk bypass hjælper dig med at tabe dig, fordi den ændrer måden, hvorpå du føler dig mæt. Efter operationen vil din mave være mindre og derfor skal du spise mindre mad, før du føler dig mæt. Maden vil ikke længere fylde hele din mave og derfor vil kroppen heller ikke nedbryde maden lige så effektivt. Derfor vil kroppen også optage færre kalorier.

Før operationen vil man få en fuld bedøvelse. Du vil sove under operationen og derfor vil den være helt smertefri.

Et gastrisk bånd

Et gastrisk bånd er et blødt silkebånd, som er kirurgisk anbragt i den øvre del af maven. Dette gastriske bånd bestemmer, hvor meget man kan spise, før man føler sig mæt. Man kategoriserer derfor dette indgreb som et restriktivt indgreb. Man sænker på denne måde mængden af kalorier og understøtter derfor et effektivt vægttab. Det gastriske bånd kan indstilles efter behov og omfatter en ballon med saltvand, som kan tilpasses.

Selve operation kræver et minimalt indgreb, da der kun er behov for nogle få snit. Der laves fire udskæringer i maven, hvorigennem båndet anbringes. Her bliver båndet viklet rundt om den øvre del af maven, sådan mavesækken bliver opdelt i to dele. Efter indgrebet har man lavet en fortarm, som er på størrelse med en bordtennisbold. Det er denne fortarm, som efterfølgende er ens mavesæk. Efter et par dage kan de fleste patienter forlade hospitalet og efter en måned skal båndet tilpasses på ny. Mavesækken er herpå blevet væsentligt mindre, og derfor kan dem optage meget mindre mad.

I starten vil patienter opleve et tryk i maven når man spiser hård kost. Dette er meget naturligt. Det er kun hårde fødevarer som medfører dette tryk, mens blødere madvarer blot tilpasser sig mavens dimensioner, når de kommer derned. Ens sult bliver ikke påvirket af båndet, så derfor skal man spise oftere.

Man kategoriserer operationen som vellykket, hvis man kan tabe 50 % af den overskydende vægt. Derimod betragtes indgrebet som en fiasko, hvis man kun tager 25 % af den overskydende vægt. Typisk, så vil patienter tabe sig 0,5 kilo per uge og derfor vil de fleste patienter kunne tabe sig 25kg om året. For at opnå dette skal man spise den rigtige kost og dyrke motion.

Et gastrisk bånd er kun anbefalet til patienter, som har en BMI over 40 eller 35, og med alvorlige helbredsmæssige konsekvenser som følge. Samtidig skal patienten have væsentlige gener ved vægten. Grunden til, at ikke alle kan få en fedmeoperation er, at der er en sundhedsmæssige risiko ved at gennemføre operationen. Samtidig, så er overvægtige i særlig risiko for at opleve komplikationer under operationen.

Gastrisk ballon

En gastrisk ballon er en oval ballon, som fyldes med saltvand. Denne ballon placeres i maven og kan pumpes op eller gøres mindre efter behov. Ballonen sikrer en hurtigere mæthedsfornemmelse. En gastrisk ballon bliver ofte brugt som en støttende foranstaltning, som blot skal understøtte andre livsstilsændringer.

Den gastriske ballon kan enten indsættes kirurgisk eller blot sluges, hvorefter den fyldes med saltvand. Røret fjernes efterfølgende. Ballonen bruges ofte i forbindelse med en gastroskopi. Patienten er bedøvet under proceduren. Proceduren tager ca. 30 minutter og patienten kan tage hjem samme dag.

Ballonen flyder ovenpå maden i maven, så derfor forhindrer ballonen ikke nogle af de naturlige processer der ske ri kroppen. Ballonen skal blot sikre, at man opnår en mæthedsfornemmelse hurtigere end normalt. Det er meget normalt, at en patient taber 15-30kg igennem denne behandling.

Der er naturligvis en risiko for, at ballonen revner. Derfor fjerner man ofte ballonen efter 3 måneder for at forhindre irritation af maveslimhinden. Nogle patienter lider af mavesmerter, kvalme og opkast i denne periode. Det er vigtigt, at patienten vedligeholder sin sunde kost og dyrker motion, for ellers vil man på kort tid tage fedtet på igen.

Hæftning af maven

En mavehæftning er en støttende aktivitet, som skal understøtte sund kost og motion. Dette er et minimalt invasivt indgreb, som altid foretages under fuld bedøvelse. Her laves der nogle små snit i bugvæggen, hvorfra man kan tilgå maven. Her fjerner man ca. 80 % af maven, hvorefter resten formes som et rør. Den nye mave kan indeholde mellem 100 og 150 mL, hvor en almindelige mave kan holde mellem 2 og 3 liter.

Fordi maven har markant mindre kapacitet, vil man også hurtigere føle sig mæt. Når man anvender netop denne procedure, vil man også fjerne den del af maven, som producerer hormonet ghrelin, som giver følelsen af sult. Succeskriterierne for denne operation er lidt mere abstrakte, da de ofte fastsættes sammen med patienten. Derfor afhænger det meget af patientens egen motivation. Hvis patienten spiser rigtigt og dyrker motion kan man tabe op mod 70 % af det overskydende fedt inden for 2 år.

Som med enhver operation med overvægtige mennesker, er der en risiko for at der kan opstå komplikationer i forbindelse med bedøvelsen. Derfor skal patienter minimum have en BMI på 35 eller 40 og have stærke generende konsekvenser af sin overvægt, før man bliver anbefalet en hæftning. Efter operationen er der øget risiko for blødning eller inflammation og derfor er det vigtigt, at såret bliver lukket korrekt.

Gastrisk bypass

En gastrisk bypass er den mest komplicerede maveoperation. I begyndelsen reduceres maven til at kunne indeholde mellem 15 og 20 ml væske. Der bliver bundet en løkke på tyndtarmen og det er netop denne del af operationen, der kategoriseres som 'bypass'.

Den såkaldte Biliopancreativ Diversion (BPD) er også en bypass procedure, hvor formaven reduceres til 200 til 300 milliliters kapacitet. Ligesom ved de andre fedmeoperationer, så vil man hurtigere føle sig mæt. Tarmens størrelse reduceres også, sådan der optages færre kalorier. For at en gastrisk bypass kan kaldes vellykket, skal kosten også være i orden. Derfor er det vigtigt, at man taler med sin læge om, hvad man bør spise og hvor meget motion man bør dyrke.

En gastrisk bypass er en større operation, og derfor er der større risiko for komplikationer. Generelt set, er der større risiko for komplikationer, jo mere overvægtig man er. Når man afkorter tarmen, vil kroppen også optage færre vitaminer, såsom B12 og derfor skal man tage disse i form af piller. Nogle patienter lider af oppustethed eller diare efter operationen.

Hvem kan blive opereret?

Der findes tre måder man kan blive opereret i Danmark:

  • Selvbetalende
  • Det offentlige betaler
  • Forsikringen betaler

Privatbetalende patienter

Hvis man ikke opfylder de offentliges betingelser for en fedmeoperation, eller hvis man selv ønsker at bestemme sygehus eller kirurg, så kan man blive undersøgt og efterfølgende opereret på et privat sygehus.

Her er det ikke nødvendigt med en henvisning fra egen læge. I stedet møder man som regel op og får en privat rådgivning, hvor man også vurderer, om man skal tabe sig før operationen for at reducere risikoen for komplikationer.

Der er dog følgende generelle kriterier:

  • Du skal være over 18 år
  • Du skal have en BMI på 35 eller derover
  • Du skal tidligere have gennemført andre ikke-kirurgiske behandlingsforløb, såsom diæt, motion eller medicinsk behandling, hvor der dog ikke er opnået et varigt vægttab.

Offentlige patienter

D. 1. januar 2011 blev der indført nye regler for, hvem der kan få en fedmeoperation dækket af det offentlige. Dette betyder, at der er flere betingelser, der skal opfyldes for, at det offentlige får ind og dækker ens operation.

Betingelserne er som følger:

  • BMI større end 35 og mindst én alvorlig følgesygdom forårsaget af fedme
  • Polycentrisk Ovarie Syndrom (PCO)
  • Behandlingskrævende søvnapnø
  • Slidgigt i knæ eller hofter
  • BMI større end 50 uden følgesygdomme
  • Du skal være 25 eller derover

Alle patienter skal præstere et vægttab på 8 – 10 % før de kan ordineres en fedmeoperation.

Forsikringspatient

En arbejdsgiver har muligvis en sundhedsforsikring som dækker fedmeoperationer. For disse patienter gælder de samme betingelser, som for en privatbetalende patient.

Hvad er fordele og ulemper ved fedmeoperation?

Vægttabet er kun én ud af flere fordele ved at få gennemført en fedmeoperation.

  • Reduceret risiko for type 2 diabetes. Undersøgelser har vist, at en fedmeoperation reducerer risikoen for type 2 diabetes. Patienter med eksisterende diabetes har oplevet, at symptomerne er væsentligt mildere efter operationen. Flere patienter melder, at de ikke skal tage insulin tre år efter operationen,
  • Forbedret kredsløb. Vægttab reducerer en person risiko for hjertekarsygdomme, slagtilfælde og hjertestop. Blodtrykket og kolesterolet falder til normale værdier, og derfor får man det generelt bedre.
  • Mindre depressiv. De fleste overvægtige mennesker er ikke tilfredse med deres krop og har dårligt selvværd. Selv yngre personer, som er overvægtige, føler det er svært at deltage i fysiske aktiviteter. Derfor får man det mentalt bedre af at tabe sig.
  • Sov bedre om natten. Når du opnår en normal vægt, vil du kunne sove bedre om natten.
  • Færre ledsmerter. Når du bærer rundt på ekstra vægt, vil du ligge et ekstra pres på dine led, hvilket ofte fører til smerter. Dette ses normalt på hofter og knæ, hvor man relativt tidligt skal gennemgå en hofte- eller knæoperation.
  • Forbedret frugtbarhed. Vægttab forbedrer frugtbarheden.
  • Undgå andre følgesygdomme. Når du taber dig, vil du reducere risikoen for følgesygdomme, såsom forbrændingsproblemer, graviditetsproblemer, galleblære sygdomme osv.

Risikoen ved fedmeoperationer

Selvom der er en længere række fordele ved fedmeoperationer, så er der også tilsvarende ulemper. Du skal også huske på, at hvis du får en fedmeoperation, men ikke taber dig – eller du tager det på igen senere – så forsvinder fordelene, mens ulemperne vil bestå.

Herunder er nogle af de risikoer, som kan opstå under operationen:

  • Forblødning
  • Infektion
  • Komplikationer med bedøvelsen
  • Blodpropper
  • Lungeproblemer eller vejrtrækningsbesvær
  • Lækage fra mavesækken
  • Død (sjælden)

Der er dog også andre komplikationer, som kan opstå på længere sigt. Risikoen varierer efter, hvilket indgreb der skal foretages:

  • Dårlig mave
  • Diare, kvalme eller opkast
  • Problemer med gallesteonen
  • Lavt blodsukker
  • Dårlig fordøjelse
  • Mavesår
  • Død (sjælden)

Andre fedmebehandlinger

Det første din læge vil anbefale dig er, at du skal tabe dig uden kirurgisk indgreb. Dette betyder, at du skal tale med en diætist, som kan hjælpe dig med at lægge en kostplan og motionsprogram. Det er anbefalet, at du holder dig til planen, fordi man ved denne naturlige fedmebehandling vil opnå fordelene ved et vægttab – og flere til – uden risikoen for komplikationer.

Hvis man skal have en fedmeoperation betalt af det offentlige, så skal man vise systemet, at man kan tabe sig 8 – 10 % ved egen hjælp. Dette gøres for at vise, at man kan holde vægtabet efterfølgende.

Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen