Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17

Diastolisk Systolisk Blodtryk

Det er en god idé at kunne læse og forstå de to cifre, der beskriver ens blodtryk. Ofte beskrives blodtrykket med f.eks. 120/80, eller 120 over 80. Det øverste tal beskriver systolisk blodtryk og det nederste tal beskriver diastolisk blodtryk. Det at kende tallene for sit blodtryk kan i sidste ende redde ens liv, så derfor er det vigtigt at kende til dem. I denne artikel beskrives de to cifre og deres betydning.

Hvad er systolisk blodtryk?

Når hjertet slår, trækker det sig sammen for derefter at sende blod ud i blodårerne og ud i hele kroppen. Denne bevægelse lægger pres på blodårerne, og dette kaldes for systolisk blodtryk og er det øverste tal i beskrivelsen af blodtrykket. Et normalt systolisk blodtryk ligger under 120.

Hvad er diastolisk blodtryk?

Diastolisk blodtryk indikerer presses på blodårerne, når hjertet hviler mellem sine sammentrækninger og fyldes med blod. Dette tal beskriver altså presset på blodårerne mellem hjerteslag. Et diastolisk blodtryk er normalt under 80.

Hvad skal et blodtryk være?

Ideelt set bør et blodtryk være på 120/80 eller lavere. Det systoliske blodtryk bør altså ikke være over 120 og det diastoliske bør ikke være over 80. Hvis de to cifre bliver højere end dette, kan man komme til at lide af forhøjet blodtryk.

Hvilket blodtrykstal er vigtigst?

Normalt vil lægen være mere opmærksom på det systoliske blodtryk (det øverste tal), da det er en stor risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme hos folk over 50. Hos de fleste mennesker vil det systoliske blodtryk stige støt med alderen på grund af åreforkalkning og øget stivhed i blodårerne.

For lavt blodtryk

For lavt blodtryk kaldes hypotension, og kan være en kilde til bekymring for mange mennesker. Sandheden er dog, at man generelt ikke behøver at bekymre sig, hvis man har for lavt blodtryk. Det sænker nemlig risikoen for at få et hjerteanfald eller komme til at lide af en hjertesygdom. Dog kan det i nogle tilfælde betyde, at man kan lide af andre problemer, såsom svimmelhed. Derfor er det altid en god idé at tale med en læge, især hvis ens blodtryk pludselig bliver meget lavere end normalt. Mange mennesker har et naturligt lavt blodtryk, hvilket ikke bør være grund til bekymring.

Lavt systolisk blodtryk

Systolisk blodtryk på 90 eller lavere kan være indikator på for lavt blodtryk. Har man et systolisk blodtryk under 100, kan man vælge at tjekke sit blodtryk oftere for at være sikker på, man ikke får problemer med blodtrykket. Som sagt er det dog generelt ikke et problem at have for lavt blodtryk. Det kan tværtimod være en fordel.

Lavt diastolisk blodtryk

Når det nederste tal er 60 eller mindre, har man et lavt diastolisk blodtryk. Nogle former for medicin eller lidelser kan gøre, at man udvikler for lavt blodtryk. Normalt behandles for lavt blodtryk ikke, men hvis man har mange problemer på grund af dette, vil lægen normalt forsøge at finde årsagen til det lave blodtryk og på den baggrund beslutte sig for et behandlingsforløb.

Forhøjet blodtryk

Hvis ens blodtryk konsekvent er 140/90 eller højere over en periode på flere uger, lider man højst sandsynligt af forhøjet blodtryk. Dette kan også være tilfældet, hvis der i løbet af perioden bare er et enkelt udsving, hvor et af tallene er forhøjet. En enkelt måling med forhøjet blodtryk betyder dog almindeligvis ikke, at man har forhøjet blodtryk. Der findes mange elementer, som kan have indflydelse på blodtrykket i løbet af en dag, så derfor vil lægen altid lave flere målinger før en diagnose gives.

Forhøjet systolisk blodtryk

Når det første tal i blodtryksmålingen konsekvent ligger over 120, er det systolisk blodtryk for højt. Ligger det over 140 er det meget for højt, og man bør almindeligvis tale med sin læge om at gå i behandling.

Forhøjet diastolisk blodtryk

Når et diastolisk blodtryk er for højt, ligger det over 90. Et diastolisk blodtryk over 100 er meget for højt, og man bør i dette tilfælde tale med sin læge om behandlingsmuligheder.

Over tid vil det ekstra pres på blodårerne fra et forhøjet blodtryk tære ekstra meget på hjertet og blodårerne, hvilket kan øge risikoen for et hjerteanfald eller et hjertestop. Forhøjet blodtryk kan desuden være årsag til hjerte- og nyresygdomme, og det er tæt relateret til visse former for demens.

Årsager til forhøjet blodtryk

For det meste vil der ikke kunne findes en bestemt grund til forhøjet blodtryk, og man ved stadig ikke præcist, hvad det er, der er årsag til, at man får det. Dog ved man, at en persons livsstil kan have indflydelse på risikoen for at få det. Følgende faktorer øger risikoen for forhøjet blodtryk:

  • For stort indtag af salt
  • For lidt indtag af frugt og grøntsager
  • For lidt motion og bevægelse
  • Overvægt
  • For stort indtag af alkohol

Derudover findes der nogle andre faktorer, som forbindes med forhøjet blodtryk:

Alder: Det er almindeligt at ens blodtryk stiger med alderen. Har man en usund livsstil, vil denne proces ofte gå hurtigere.

Etnisk oprindelse: Folk fra afrikansk-caribiske og sydasiatiske samfund har større risiko end andre grupper for at lide af forhøjet blodtryk.

Familiehistorie: Hvis der er tendens til forhøjet blodtryk i familien, har man større risiko for selv at komme til at lide af det.

Andre sygdomme: Forhøjet blodtryk kan være relateret til andre lidelser, såsom nyreproblemer. Hvis man behandler den oprindelige lidelse, kan blodtrykket i nogle tilfælde blive normalt igen.


Blodtrykskategori Systolisk mmHg (øvre #) Diastolisk mmHg (nedre #)
Lavt mindre end 90 eller mindre end 60
Normalt 90 - 120 og 60 - 80
Præhypertension 120 - 139 eller 80 - 89
Forhøjet blodtryk (Stadie 1) 140 - 159 eller 90 - 99
Forhøjet blodtryk (Stadie 2) 160 < eller 100 <
Hypertensiv krise (kræver øjeblikkelig lægehjælpe) Højere end 180 eller Højere end 110

Man kan godt have et normalt diastolisk blodtryk og et forhøjet systolisk blodtryk eller omvendt. Bare et af tallene er for højt, kan man få forhøjet blodtyk.

Symptomer på forhøjet blodtryk

Mange tænker at for eksempel et diastolisk blodtryk som er for højt giver symptomer, og det samme for et for højt systolisk blodtryk. Men i mange tilfælde vil man slet ikke opleve symptomer, selv om man lider af hypertension. Det første symptom kan være et hjerteanfald, hjertestop eller nyreskader, hvilket er grunden til, at forhøjet blodtryk også kaldes "den tavse dræber.

Hvordan måler man blodtryk?

Det er nemt og smertefrit at måle sit blodtryk med en blodtryksmåler, og det kan både gøres hos lægen ellers af en selv. Det anbefales at undgå koffein, nikotin og motion mindst 30 minutter før en blodtryksmåling for at få et korrekt resultat.

Blodtryksmåling hos lægen

En blodtryksmåling foregår ved at lægen sætter et bredt armbånd på patientens overarm, som derefter pustes op for at lægge pres på armen. På armbåndet sidder en måler, som kan måle blodtrykket. Blodtryk bliver altid målt i mmHg, hvilket står for millimeter kviksølv. Lægen vil langsomt begynde at lukke luft ud af armbåndet samtidig med at han eller hun aflæser måleren og lytter til patientens puls med et stetoskop.

Armbåndet pustet så meget op, at det lægger et pres på blodårerne, som er højere end det systoliske blodtryk. Når luften lukkes ud, vil den første lyd, man kan høre gennem stetoskopet, være det systoliske blodtryk, hvilket giver en susende lyd. Når lyden forsvinder, kan man aflæse det diastoliske blodtryk på måleren.

Blodtryksmåling hjemme

Man kan også selv måle sit blodtryk derhjemme. Dette kan især være vigtigt for at holde øje med sit blodtryk, hvis man ved, man har for højt blodtryk, da det kan hjælpe med at tjekke, at behandlingen virker. Det armbånd, man bruger, ligner det, som lægen har. Det er vigtigt at få et armbånd, som passer til ens arm, så derfor bør man lave en konsultation for at få den rigtige størrelse. Man bør også sammenligne tallene fra sin måler med tallene fra lægens for at være sikker på, at den måler korrekt.

blodtryksmåler

Når man laver en blodtryksmåling hjemme, bør man sidde ret op i en stol med begge fødder placeret på gulvet. Lad armen hvile på et bord eller en anden flad overflade. Lægen kan demonstrere, hvordan man korrekt placerer sin arm for at få nøjagtige målinger. Måler man regelmæssigt sit blodtryk derhjemme, bør man gøre det omkring samme tidspunkt på dagen hver gang, for at målingerne bliver mere præcise. Lav flere målinger ad gangen med et minuts mellemrum. Husk at notere dem i en oversigt, der derefter kan tages med til lægen, som kan beslutte, om der er grundlag for behandling.

Hvor ofte bør man måle sit blodtryk?

Det er en god idé at måle sit blodtryk regelmæssigt, især hvis man ved, man lider af forhøjet blodtryk. Har man normalt blodtryk, bør man blive tjekket mindst en gang hvert femte år. Med alderen er der tendens til, at blodtrykket hæves, så derfor bør man blive tjekket oftere. Følg lægens henvisninger.

Hvis man har præhypertension, altså let forhøjet blodtryk, bør man tjekkes mindst en gang om året eller oftere.

Har man et blodtryk på 140/90 eller derover, lider man af forhøjet blodtryk, og man bør tale med sin læge for at få yderligere information og behandling.

Behandling for forhøjet blodtryk

Der findes mange forskellige former for blodtryksmedicin. Disse sænker blodtrykket på forskellig vis, og kan derfor godt tages i kombination med hinanden. Der findes fire overordnede typer medicin til behandling af forhøjet blodtryk:

  • ACE-hæmmere: Denne behandlingsform hjælper med at kontrollere de hormoner, der har indflydelse på blodtrykket.
  • Angiotensin receptor-blokkere (ARB): Denne type medicin hjælper også med at kontrollere de hormoner, der har indflydelse på blodtrykket.
  • Kalciumantagonister: Denne medicin får arterievæggene til at afslappes, hvilket gør dem bredere. Dette letter blodtrykket.
  • Thiaziddiuretika: Denne behandling fjerner uønskede væsker fra kroppen, hvilket hjælper med at sænke blodtrykket.

Ud over disse former for medicin, findes der også andre alternativer, såsom beta-blokkere. Disse er generelt ikke lige så effektive som de ovenstående behandlinger, men kan bruges, hvis man også lider af andre sygdomme, da beta-blokkerne kan bruges til at kontrollere disse.

Først og fremmest bør man tale med sin læge om, hvilken mulighed der er den bedste i den enkelte situation.

Kilder:

Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen