Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 09:00 - 18:30
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17.00

Hvad er bronkitis?

Bronkitis er en inflammation i slimhinderne i bronkierne. Bronkierne er en vital del af vores vejrtrækningssystem, da det er bronkierne som forbinder lungerne og munden. Når bronkierne bliver irriterede i forbindelse med bronkitis, er en af de første tegn, at man begynder at hoste farvet slim op. Det er en meget generende sygdom, som gør det svært for den berørte at lave fysiske aktiviteter og sove hele natten, grundet vejrtrækningsproblemer.

Akut bronkitis er meget almindelige og kommer ofte i forbindelse med forkølelse eller andre luftvejssygdomme. Her er akut bronkitis blot en følgesygdom af den egentlige underliggende sygdom. Kronisk bronkitis er en meget alvorligere sygdom, hvor man oplever en konstant irritation eller inflammation i slimhinden i bronkierne, der ofte er forårsaget af rygning. Kronisk bronkitis er en tilbagevende tilstand, hvor mange i lange perioder skal hoste slim op for at kunne trække vejret ordentligt.

Symptomer på bronkitis

Bronkitis opdeles som sagt i to kategorier, hvor symptomerne er de samme, men frekvensen forskellig. Akut bronkitis kommer pludseligt, men forsvinder efter 2 til 3 uger. Kronisk bronkitis kommer igen og igen, og varer i længere tid. Dette er især tilfældet hos personer som ryger. Kronisk bronkitis betyder ofte, at man hoster slim op 3 måneder af året og som regel 2 år i træk.

Symptomerne er meget ens, selvom kronisk bronkitis er væsentligt mere generende end akut bronkitis. Det mest karakteristiske symptom på bronkitis er en vedholdende hoste, hvor man ofte forsøger at rense luftvejene for slim. Det er derfor meget almindeligt, at man hoster slim op, som enten kan være klar eller misfarvet. Den øgede produktion af slim gør også, at det bliver sværere at trække vejret og udføre fysisk belastende aktiviteter. Vejrtrækningsbesværet gør også, at man oftere og lettere føler sig svimmel fordi man kæmper for at trække vejret. Den øgede slimproduktion og de konstante forsøg på at hoste slimen op belaster også bronkierne og derfor er det ikke unormalt at have ondt i brystet.

Akut bronkitis forsvinder af sig selv og derfor kan man godt vente med at kontakte sin læge til efter én uges symptomer. Hvis hosten ikke er gået i sig selv, så er der en risiko for et alvorligere tilfælde af bronkitis.

Årsager til bronkitis

Bronkitis er ofte forårsaget af en virus og derfor er det også meget normalt at udvikle sygdommen når man er forkølet eller har andre luftvejssygdomme. Bronkitis kommer ofte et par dage efter en person har udviklet influenza eller forkølelse. Sygdommen begrænser sig dog ikke til virus, men kan også komme i form af en bakterie.

Bronkitis kan dog også forårsages ved at indånde ting, som irriterer bronkierne. Den mest almindelige irritant er røg fra cigaretter, men det kan også være inhalering af mad eller opkast i lungerne.

  • Cigaretrøg er den primære årsag til, at man udvikler bronkitis. Personer som enten ryger, eller har været passiv ryger i en kort årrække, har væsentligt øget risiko for at udvikle både akut og kronisk bronkitis.
  • Nedsat immunforsvar er en af de mest almindelige årsager til at man udvikler sygdommen. Belastningen af immunforsvaret kan stamme fra andre akutte sygdomme, såsom forkølelse eller fra en kronisk lidelse, som belaster immunforsvaret. Ældre, spædbørn og småbørn har større risiko for at få en infektion.
  • Du har større risiko for at udvikle bronkitis, hvis du arbejder med stoffer, som kan irritere lungerne såsom tekstiler, støv eller kemikalier.
  • Hvis du gentagende gange har oplevet sure opstød kan dette irritere din hals og øge risikoen for at du udvikler bronkitis.

Den primære årsag til bronkitis er som sagt rygning. Konsekvenserne ved rygning er dog ikke begrænset til bronkitis og derfor er det en god ide at finde et rygestopskursus, som man kan deltage i. Hvis der er flere i familien som ikke ryger, men alligevel bliver udsat for passiv rygning, så vil hele familien være i risikozonen for at udvikle både kronisk og akut bronkitis.

Kronisk bronkitis

Kronisk bronkitis opstår efter længere perioder med inflammation og irritation af bronkierne. Dette resulterer i en dyb, tør hoste, som fører slim op fra lungerne. Denne slim kan være grøn, gul eller hvid. Efterhånden som tiden går, vil produktionen af slimen blive øget. Slimen ophobes og begrænser til sidst luftvejene i bronkierne, sådan det bliver sværere at trække vejret. Vejrtrækningsbesværet er ofte ledsaget af en hvæsende lyd, som bliver værre med tiden og under fysisk aktivitet.

De mest almindelige symptomer på bronkitis er:

  • Svimmelhed
  • Feber
  • Kuldegysninger
  • Ømhed i brystet
  • Stoppet næse
  • Dårlig ånde

I de senere stadier vil kronisk bronkitis også ramme huden og læberne, som vil få en blålig farve grundet det manglende oxygen i blodet. Dette medfører også hævelse af benene og anklerne. Efterhånden som kronisk bronkitis forværres, vil symptomerne også variere i sværhedsgrad og frekvens. Eksempelvis kan hosten forsvinde midlertidigt, blot for at vende tilbage med fornyet styrke. Voldsommere symptomer kan udløses af flere ting, såsom:

  • Infektioner i luftvejene, såsom influenza eller forkølelse
  • Infektioner andre steder i kroppen
  • Eksponering overfor miljømæssige irritanter, såsom støv eller kemikalier
  • Hjertesygdomme

Kronisk bronkitis kan forårsages af flere ting, men over 90 % af patienter med denne tilstand, har inhaleret cigaretrøg, som passiv eller aktiv ryger. Røgen skader de små fimrerhår som sørger for at filtrere og rense luften, som passerer igennem bronkierne. Disse fimrerhår sørger for, atder ikke kommer snavs og andre fysiske irritanter i lungerne. Når røgen ødelægger disse små fine hår, vil irritanter lettere kunne nå lungerne. Derfor er rygning den primære årsag til kronisk bronkitis.

Akut bronkitis

Akut bronkitis opstår som regel, fordi man har en anden sygdom, som påvirker luftvejene. Bronkierne er det rørnet, som transporterer luft til og fra lungerne, og når disse bliver irriterede er risikoen for at udvikle akut bronkitis stor. Alle mennesker oplever akut bronkitis flere gange i løbet af deres liv, fordi man er meget mere disponeret til at udvikle akut bronkitis, når man er forkølet eller har influenza. Disse sygdomme påvirker luftvejene og medfører inflammation i bronkierne.

Akut bronkitis forsvinder ofte af sig selv inden for et par dage og har en ingen længerevarende konsekvenser. Hvis du bliver ved med at hoste, bør du dog kontakte din læge, da du muligvis har kronisk bronkitis.

Akut bronkitis behandles bedst ved at behandle den underliggende sygdom. Hvis du eksempelvis hoster slim op, samtidig med at viser tegn på forkølelse, vil din akutte bronkitis højest sandsynligt forsvinde, når du behandler din forkølelse.

Symptomerne på skut bronkitis

Symptomerne på akut bronkitis og kronisk bronkitis minder meget om hinanden. De mest almindelige bivirkninger er:

  • Hoste
  • Øget produktion af slim i halsen, som kan være hvid, klar, gullig eller grøn. Den er meget sjælden farvet af blod.
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Let feber og kuldegysninger
  • Ømhed i brystet

Hvis du har akut bronkitis, kan du opleve en generende hoste flere uger efter inflammationen er stoppet. Kronisk bronkitis defineres som en generende hoste i mindst 3 måneder, med tilbagefald i op til 2 år.

Hvordan behandles bronkitis?

Din læge vil i nogle tilfælde ordinere dig medicin, som kan hjælpe dig med at behandle eller reducerer generne ved bronkitis.

  • Antibiotika. Bronkitis kommer til tider som følge af en viral infektion, så derfor kan antibiotika ikke behandle den. Men, hvis din læge mistænker en bakteriel infektion, vil du få ordineret antibiotika mod infektionen.
  • Hostemedicin. Det bedst ikke er undertrykke hosten, da det er den eneste måde at få slimen op på. I slimen er de irritanter, som irriterer dine luftveje, så jo hurtigere du får dem op, jo hurtigere stopper hosten. Hvis din hoste forhindrer dig i at sove, kan det være en god ide at prøve at tage hostemedicin før sengetid.
  • Anden medicin. Hvis du har allergi eller astma, vil din læge muligvis ordinere dig en inhalator og anden medicin, som kan reducere inflammationen i luftvejene.
Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen