Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
Din kilde til information om sundhed

Der er nu flere overvægtige end undervægtige i verden

Fra Sundhed for alle 04 May, 2016

Vi har hørt det igen og igen på både TV og i aviser, og det er også derfor, at det ikke kommer som nogen overraskelse, at der lige nu er flere overvægtige personer i verden, end der er undervægtige. Disse nyheder bliver bragt i vores aviser til trods for grundige og omfattende oplysningskampagner, hvor vi bliver fortalt om fordelene ved korrekt kost og motion – og om konsekvenserne, hvis vi udelader det i vores hverdag.

Antallet af overvægtige i verden er netop nu på 641 millioner, hvor det i 1975 kun var 105 millioner. Det medicinske fagblad The Lancet har lavet en undersøgelse, hvor de har sammenholdt BMI (Body Mass Index) fra 20 millioner mennesker i 186 lande. BMI er et udtryk for, hvor meget man vejer i forhold til, hvor høj man er. Formlen lyder således: BMI=vægt i kg / (højde*højde). BMI kan ikke bruges til at lave en grundig kropsanalyse, men alligevel fungerer det over hele verden som en rettesnor for menneskers fysiske helbred. Man bliver kategoriseret som overvægtig, hvis ens BMI ligger over 30 – og i dette tilfælde er der altså mindst 641 millioner i denne kategori. Der er tilsyneladende flere kvinder end mænd, der bliver – og er – overvægtige.

Mænd

  • 1975 3.2 % af alle mænd var overvægtige
  • 2015 10,8 % af alle mænd er overvægtige

Kvinder

  • 1975 6,4 % af alle kvinder var overvægtige
  • 2015 14,9 % af alle kvinder er overvægtige

Dette betyder, at der i 1975 var dobbelt så mange overvægtige kvinder end mænd, mens der er i dag blot er 47 % så mange overvægtige kvinder som mænd. Dette er skræmmende data, da de helbredsmæssige konsekvenser på sigt kan være fatale. Diabetes, hjerteproblemer, slagtilfælde og forskellige typer af kræft er alle nogle af de primære årsager til dødsfald i USA. Disse lidelser kan i høj grad forebygges med sundlivsstil og vægttab.

Eksperterne bag undersøgelsen påpeger, at hvis denne tendens fortsætter vil en tredjedel af alle voksne være overvægtige i 2025. Dette vil gøre det umuligt at opnå de mål, som WHO (World Health Organization) har opsat, hvor deres mål var at stoppe fedmetendensen. Konsekvenserne begrænser sig ikke bare til den enkelte, som kan opleve komplikationer og have svært ved at gennemføre en almindelig hverdag. Samfundet kommer til at betale prisen for alle de overvægtige; dette er eksempelvis igennem tabt arbejdskraft og sygdomme, men de skal samtidig gøre sundt mad lettere tilgængeligt og billigere.

Eksperter råber vagt i gevær fordi det kan være svært for den enkelte at forstå, hvilke konsekvenser det vil have på tværs af landegrænser at så mange personer er overvægtige. Bill Dietz, som er direktør på Summer Redstone Center for forebyggelse af fedme i Washington mener, at man bør være bekymret over den hastige stigning af overvægtige i verden.

Undersøgelsen viser, at op mod en femtedel af alle overvægtige bor i engelsktalende i-lande: Australien, Canada, Irland, New Zealand, England og USA. USA alene har næsten 86 millioner overvægtige, som indtager en andenplads over landet, med flest overvægtige. Førstepladsen går til Kina, som har flest overvægtige.

Men, undersøgelsen førte også til andre interessante og skræmmende resultater. For samtidig med, at der bliver flere og flere overvægtige, så bliver der også flere undervægtige. Undersøgelsen viste, at der i 1975 var 330 millioner undervægtige i verden, hvilket er steget til 462 millioner i 2014. De lande med de flest undervægtige er Bangladesh, Indien, Afghanistan og Eritrea. Eksperter bag undersøgelsen konkluderede før publiceringen, at der desværre er en korrelation mellem antallet af overvægtige og undervægtige i verden.

"Problemet opstår både når mennesker ikke har mulighed for at spise mad og når mennesker ikke har mulighed for at spise nok sund mad. Det er roden til begge problemer." udtaler Majid Ezzati, som er forfatter ved organisation Bloomberg.

Kilder:

Submit comment
  • Dit Navn:*
  • Din e-mail:
  • Din kommentar:*
Forsæt med at læse
121doc Blog kategorier
Discover more
dårlige vaner påvirker din penis
Din penis er fundamentet for rigtigt mange aspekter i dit liv, både... Forsæt med at læse
træt mand med jetlag
Hvis du har rejst meget, så ved du udmærket, hvordan det føles at hoppe... Forsæt med at læse
mand får insulin
En ny undersøgelse viser, at mænd med type 2 diabetes og alvorlig mangel... Forsæt med at læse