Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
Din kilde til information om sundhed

E-cigaretter kan skade unge astmatikere

Fra Sundhed for alle 22 Apr, 2016

Elektroniske cigaretter (også kaldet e-cigaretter) bliver markedsført som et sikkert og sundt alternativ til almindelige cigaretter. Men, et hold eksperter har udsat dette "sunde alternativ" for gennemgående undersøgelser for at forsøge at komme til bunds i myten. Men, der kom en række overraskende resultater ud af denne undersøgelse, da det viste sig, at elektroniske cigaretter har en umiddelbar effekt på unge astmatikere.

Undersøgelserne viser, at røgen fra e-cigaretter har forårsaget akut pulmonal nyrefunktion i 30 minutter efter rygning. Resultaterne viser, at e-cigaretter har en væsentlig kortsigtet effekt på astmatikere, mens denne effekt ikke er nær så markant hos rygende ikke-astmatikere.

Det videnskabelige magasin CHEST har offentliggjort en artikel, hvor 54 unge blev delt op i to grupper, som var demografisk homogene. Den eneste forskel på de to grupper var, at den ene blev bedt om at holde sig til enten e-cigaretter og den anden til almindelige tobaks cigaretter. Ud af disse 54 unge mennesker, havde 27 en mild form for astma, der var relativ let at kontrollere med en lav dosis medicin. Den anden gruppe (også 27 mennesker) var helt sunde og raske unge.

Resultaterne viser, at e-cigaretter forårsagede mere skade og inflammation i luftvejene end almindelige cigaretter, og disse resultater var mere markante hos astmatikerne.

En af forskerne udtalte efter forsøget, at "denne undersøgelse er blot én ud af mange, som peger på, at e-cigaretter ikke er et 100 % "sikkert og sundt alternativ". Dette er især gældende for personer med astma, hvor der for almindelige raske mennesker stadig behøves flere undersøgelser for at konkludere på de langsigtede konsekvenser." Disse resultater har dog været så ensartede og vigtige, at projektet skal præsenteres på "CHEST Verdenskongres 2016" i Shanghai, Kina, mellem den 15 og 17 april.

Hvad er e-cigaretter?

E-cigaretter ligner næsten rigtige cigaretter. Enden af instrumentet gløder når du inhalere og når du ånder ud, puster du en røgagtig sky ud i luften. Det er den samme form for damp, som du ser hos gartneren, når han bruger damp til at underbygge en stemning omkring en stensætning. Alle e-cigaretter virker basalt set på samme måde: Indeni sidder der et batteri, et varmeelement og en gaspatron, som indeholder nikotin og andre væsker og smagsnuancer. Funktioner og omkostninger varierer efter kvalitet. Der findes en-gangs e-cigaretter, mens andre kan genoplades og har genopfyldelige gaspatroner. Populært sagt "damper" man, når man bruger en e-cigaret i stedet for at "ryge", som man gør på almindelig cigaretter.

Der har været meget diskussion om e-cigaretter er et sikkert alternativ til almindelige cigaretter, og der er endnu ikke præsenteret tilpas mange resultater til, at man kan drage en alment gældende konklusion. Nikotinen i patronerne er vanedannende, og når du stopper med "at dampe" vil man få abstinenser. Disse abstinenser omfatter depression, rastløshed, angst og, at man bliver mere irritabel. Nikotinen har en effekt på hjerterytmen og derfor kan det være farligt for personer med hjerteproblemer at starte og stoppe med at dampe (eller ryge) for ofte, da hjertet ikke kan tilvænne sig de skiftende omstændigheder.

Er det sikkert at ryge e-cigaretter

Indtil videre viser undersøgelser, at e-cigaretter er sikrere end almindelige cigaretter. Den største fare ved almindelig tobak er røgen og muligheden for at antænde materiale, såsom lagner eller gardiner. E-cigaretter har ikke den farlige, tjærefyldte røg og de kan heller ikke antænde brændbart materiale, da varmeelementet indeni ikke er stort nok til at kunne gøre dette – selv, hvis det blev eksponeret direkte overfor sådan materiel. Samtidig viser undersøgelser, at mængden af farlige kemikalier i e-cigaretterne er markant lavere end ved almindelige cigaretter. Men, der er stadig stor forskel på indholdet, alt efter kvalitet og leverandør.

Fordele Ulemper
Ingen tjære Nikotinen i e-cigaretter kan virke som en bro til almindelige cigaretter.
Færre farlige kemikalier i de fleste væsker Mange kendte bruger e-cigaretter, hvilket kan markedsføre rygning.

Hvad bør du vide om e-cigaretter

  • Hvis du ikke ryger skal du ikke begynde at dampe. Der er ingen helbredsmæssige fordele ved at dampe på e-cigaretter, mens der til gengæld er en vis risiko.
  • Hvis du prøver at stoppe med at ryge, er det bedre at prøve en metode, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelser har påvist, at nikotinplastre, tyggegummi eller medicin så som Champix virker. E-cigaretter kan måske være en effektiv måde at stoppe med at ryge, men der er ikke nok evidens for dette endnu.
  • Hvis du ikke planlægger at stoppe med at ryge, er det måske sundere at skifte til e-cigaretter. Snak med din egen læge om det.

Kilder


Submit comment
  • Dit Navn:*
  • Din e-mail:
  • Din kommentar:*
Forsæt med at læse
121doc Blog kategorier
Discover more
dårlige vaner påvirker din penis
Din penis er fundamentet for rigtigt mange aspekter i dit liv, både... Forsæt med at læse
træt mand med jetlag
Hvis du har rejst meget, så ved du udmærket, hvordan det føles at hoppe... Forsæt med at læse
mand får insulin
En ny undersøgelse viser, at mænd med type 2 diabetes og alvorlig mangel... Forsæt med at læse