Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
Din kilde til information om sundhed

Bliver for mange diagnosticeret med astma?

Fra Sundhed for alle 20 Apr, 2016

Da den unge løber Kasper Pedersen begyndte at have vejrtrækningsproblemer, blev der bestilt en tid hos lægen, som efterfølgende konkluderede, at han havde astma. Han fik udleveret en inhalator, som han brugte i 8 eller 9 måneder, men af en eller anden årsag hjalp det ikke på hans vejrtrækningsproblemer. Lægen øgede doseringen som reaktion på dette, men lige lidt hjalp det.

Kasper mente ikke, at han havde en lungesygdom. Og det viste sig at han havde ret. Den 16-årige knægt havde ikke astma, men havde i stedet problemer med hans stemmebånd, som fra tid til anden interfererede med hans vejrtrækning. Efter han blev diagnosticeret korrekt oplevede han store forbedringer på kort tid.

Det rejser dog stadig spørgsmålet om, hvorfor han fik diagnosticeret astma i første omgang. Men, nye undersøgelser viser, at astma måske bliver overdiagnosticeret hos børn.

Kronisk sygdom

Astma er karakteriseret ved en hvæsende vejrtrækning, hoste og periodevise vejrtrækningsproblemer, som til tider kræver indlæggelse. I nogle tilfælde kan det være dødeligt.

I Danmark bliver ca. hvert 3. barn diagnosticeret med astmatisk bronkitis, hvad ca. 1/3 af disse senere får stillet diagnosen astma. Dette betyder, at 7-10 % af skolebørnene i Danmark har astma, hvoraf 80 % af disse får det før skolealderen.

Astma er en af hovedårsagerne til, at børn bliver indlagt. Men det er blevet kritiseret, at astma diagnosen er blevet trivialiseret, hvorfor inhalatorer nærmest bliver foræret væk. De tilføjer også, at den hvæsende lyd, som er astmas første tegn, bliver meget frit fortolket og, at man behøver mere tydelige beviser før man stiller diagnosen. Denne hvæsende lyd kan nemlig forårsages af et utal af virale infektioner i den øvre del af luftrøret.

Børn kan fejle et utal af sygdomme, der kan minde om astma, men som kræver en helt anden behandlingsmetode end astma. Dette kan føre til, at man ikke får korrekt diagnosticeret børnene, og derved bliver nogle børn også overset. Der har også været tilfælde, hvor astma først er blevet opdaget når barnet bliver hentet af ambulancen. Dette er alt sammen grundet den manglende forståelse for astma og dens symptomer.

Bivirkninger og omkostninger

Det der kan gøres i den nuværende situation, er at overvåge børnenes respons på astmamedicinen. Det er samtidig vigtigt at være kritisk, fordi et barns tilstand kan forbedres på naturlig vis over tid. I stedet for at ordinere astmamedicin "for at være på den sikre side" bør lægerne være mere omhyggelige med diagnosticeringen. De inhalerede corticosteoioder igennem en inhalator kan forbedre livskvaliteten og reducere astmasymptomerne hos astmapatienter, men det kan samtidig også forsinke vækst og reducere immunforsvarets effektivitet i luftvejene, hvilket potentielt kan føre til flere vejrtrækningsrelaterede sygdomme, hvis det bruges i større doser. Det kan derfor potentielt være farligt at ordinere astmamedicin til patienter, der ikke har astma.

Det er helt essentielt at doseringen ikke bliver forøget, hvis barnet ikke reagerer på medicinen. Astma kan være en dødelig sygdom, som til forveksling ligner andre sygdomme, som også angriber luftvejene. Astma kan også være en hindring, hvis man vil dyrke sport på eliteniveau eller være pilot, da man ikke kan udføre disse aktiviteter, hvis man tager astmamedicin. En fejldiagnosticering kan derfor have store konsekvenser for både helbred og livskvalitet. Børn bruger ofte meget af deres fritid på at dyrke motion, som for eksempel fodbold og håndbold, men også generel leg i børnehaven kan være hindret at astma. Dette betyder, at selve barndommen kan blive berørt at en fejldiagnose.

Kilde:

Astma-allergi Danmark: Børneastma i tal

Submit comment
  • Dit Navn:*
  • Din e-mail:
  • Din kommentar:*
Forsæt med at læse
121doc Blog kategorier
Discover more
dårlige vaner påvirker din penis
Din penis er fundamentet for rigtigt mange aspekter i dit liv, både... Forsæt med at læse
træt mand med jetlag
Hvis du har rejst meget, så ved du udmærket, hvordan det føles at hoppe... Forsæt med at læse
mand får insulin
En ny undersøgelse viser, at mænd med type 2 diabetes og alvorlig mangel... Forsæt med at læse