Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
Din kilde til information om sundhed

10 gode råd til vægttab for diabetikere

Fra Sundhed for alle 25 Apr, 2013

Overvægt kan give forhøjet risiko for at udvikle type 2 diabetes og har du allerede type 2 diabetes kan et vægttab ligefrem være en vigtig del af behandlingen af sygdommen. Det er dog ikke altid nemt at tabe sig, fordi der er så mange forskellige faktorer, der kan spille ind. Derfor kommer der her 10 gode råd hvordan du skaber et sundt vægttab og får nogle sunde vaner, så du kan slippe af med din sukkersyge.

#1: Få overblik over dine kostvaner

De fleste mennesker har et svagt punkt i forhold til deres kost. Det kan fx være chokolade eller chips eller noget helt andet. Prøv at notere alt hvad du spiser på en uge. Dette giver dig et overblik over hvilke fødevarer du indtager og hvor du eventuelt nemt kan skære ned. Husk også at noteret mængderne af hvad du spiser. Ved at skabe bevidsthed omkring dine vaner, er det meget nemmere at lave dem om. De fleste oplever, at de spiser en masse ting, som de slet ikke er opmærksomme på, og så er det jo svært at ændre på det.

#2: Spis dig ordentlig mæt som diabetiker

Mange slankekure gør dig ikke ordentlig mæt og det vil derfor være meget sværere at gennemføre vægttabet. Sørg for at spise dig ordentlig mæt i de rigtige ting. Protein og masser af fibre er gode til at gøre dig mæt. Spis fedtfattigt kød som kylling, æg, bønner, linser, kikærter, grove grøntsager og rugbrød. Som diabetiker er det også vigtigt, at dit blodsukker holder sig nogenlunde stabilt hvilket er lettere hvis du spiser dig mæt i ordentlige fødevarer.

#3: Undgå de såkaldte tomme kulhydrater

Hvidt sukker, hvidt brød, hvide ris, hvid pasta… Ja det hele er hvidt og gør intet godt for din krop – uden over at smage godt måske. Det er selvfølgelig heller ikke en dårlig egenskab, men hvis du vil tabe dig, har du ikke plads til alle disse produkter, der kun giver dig en masse kalorier og ikke giver dig ordentlig næring. Erstat med fuldkornspasta, rugbrød, brune ris og undgå så vidt muligt sukker. Bare fordi du skifter til fuldkornspasta betyder ikke, at du bare kan spise løs, da der stadig er mange kalorier i det.

#4: Gå efter "alt-med-måde-princippet"

At være fanatisk fører sjældent til noget godt, og derfor bør du ikke fuldstændig benægte dig selv bestemte fødevarer. Det hele handler om mængden af det. Bliver du fx budt på kage på arbejdet, kan det være svært at stå imod. Spørg først dig selv om du egentlig har virkelig lyst til kage, eller om det bare er fordi, den er der. Hvis du har virkelig lyst til at smage den, så tag et lille bitte stykke, nyd det og spis langsomt, så det varer længere.

#5: Hav altid en sund diabetiker-venlig-snack på dig

Den største modstander hvis du vil tabe dig er et ustabilt blodsukker. Hvis du bliver sulten og der kommer en kage eller noget andet sødt og dejligt forbi, så er det nær umuligt at stå imod. Hav derfor altid en sund snack på dig, så du kan holde dit blodsukker stabilt. En sund snack kunne være en håndfuld nødder, groft knækbrød med avocado eller et

#6: Drik nok vand

Tørst kan nogle gange forveksles med sult, og man har derfor en tendens til at spise noget, selvom man slet ikke er sulten. Føler du, at du er sulten men, at du ikke rigtig kan finde ud af efter hvad, så prøv at drikke et glas vand i stedet og se om det ikke hjælper.

#7: Sørg for at sove rigeligt

Alverdens forskningsresultater viser, at du spiser mere når du er træt. Prøv at tænk over det næste gang du får lyst til at chokolade eller noget i løbet af dagen – måske er du i virkeligheden bare træt. Når kroppen er træt vil den have noget energi og det får man nemt gennem sukkerholdig og fed mad, og det er jo ikke det din krop har brug for nu. Så sørg for at sove nok, så du ikke spiser bare for at holde dig vågen.

#8: Motion som en del af behandlingen af sukkersyge

Hvis du vil have lidt mere plads i kalorieregnskabet, så sørg for at få en masse motion. Udover at motion forbrænder kalorier, så er det også godt for alverdens andre ting. For folk med type 2 sukkersyge er motion en af de vigtigste ingredienser til at komme af med sygdommen, da motion øger insulinfølsomheden i dine muskler. Så find en motionsform du synes er sjov og få indlagt så meget motion i den hverdag som muligt. Tag cyklen til arbejde, gå en tur i frokostpausen, spil badminton med vennerne, gå en lang tur med hunden osv., alting tæller med. Virkningen med forhøjet insulinfølsomhed varer nogle dage, så det er en god idé at træne regelmæssigt og minimum 2-3 gange om ugen.

#9: Find inspiration til sund diabetiker mad

Der findes et hav af bøger og blogs omkring sund madlavning og mange særligt om mad til folk med sukkersyge, og det er på ingen måde kedeligt at spise sundt. Det handler bare om at ændre sin indstilling om at sund mad er kedelig mad. Kigger du i diverse kogebøger med såkaldt "sund mad" vil billederne være betydeligt mere spændende og farverige end mange andre retter. Så find inspiration og dyrk den sunde livsstil.

#10: Hold fokus på sundheden frem for vægten

Hvis du hele tiden holder fokus på at være sund frem for lige præcis hvor meget vægten står på, så vil vægttabet forhåbentligt komme helt af sig selv. Find motivationen i noget andet end tallet på vægten, da det bare vil fylde for meget i hverdagen. Det handler om at tænke mere langsigtet og finde nogle gode vaner, frem for bare at stile efter et hurtigt vægttab, hvor de fleste ofte tager det hele på igen efter slankekuren er slut.

Behandling af sukkersyge

Lider du af type 2 diabetes kan motion, vægttab og sund kost være behandling nok. For mange vil en tabletbehandling dog være nødvendig. Læs mere om behandling med Metformin og hvordan det kan hjælpe dig til at få kontrol over din sukkersyge.

Læs mere
Submit comment
  • Dit Navn:*
  • Din e-mail:
  • Din kommentar:*
Forsæt med at læse
121doc Blog kategorier
Discover more
dårlige vaner påvirker din penis
Din penis er fundamentet for rigtigt mange aspekter i dit liv, både... Forsæt med at læse
træt mand med jetlag
Hvis du har rejst meget, så ved du udmærket, hvordan det føles at hoppe... Forsæt med at læse
mand får insulin
En ny undersøgelse viser, at mænd med type 2 diabetes og alvorlig mangel... Forsæt med at læse