+45 89 88 59 80 Live chat
Vores Kundeservice Team er ledigt nu: Man-Fre 09:00 - 18:00
Din kilde til information om sundhed

Telemedicinen er slået igennem: Se din læge på mobilen

Fra Sundhed for alle 08 Dec, 2017

Telemedicin er en fællesbetegnelse for alle former for digitale sundhedsydelser som ikke involverer fysisk kontakt til sundhedspersonale. Mest udbredt indenfor telemedicin er muligheden for langdistance konsultation med læger og sundhedspersonale ved hjælp af et videoopkald, men også apps og anden teknologi der kan gøre ting som kun læger og sundhedspersonale kunne gøre før i tiden, betragtes som telemedicin, og er på nuværende tidspunkt i rivende udvikling.

Telemedicin har været brugt i Danmark siden omkring år 2014, dog primært som lokale forsøg, men i løbet af den seneste tid er det for alvor begyndt at blive udbredt, både i Danmark og internationalt. F.eks. kan Amazons intelligente højttaler, Alexa, i USA give folk instruktioner til at give hjertemassage, og flere andre store tech firmaer investerer og udvikler på nuværende tidspunkt forskellige initiativer indenfor telemedicin.

I Danmark er telemedicin indtil videre primært blevet brugt til langdistance behandling og monitering af hjertesvigt, KOL, sår på fødder og ben, samt selvhjælpsprogrammer til at bearbejdelse af psykiske lidelser såsom angst. Fordelen ved disse former for langdistancebehandling er at patienten har mulighed for at blive i eget hjem, hvilket gavner både patienten og lægen samt sparer det offentlige penge på sundhedsområdet i en tid hvor udgifterne til sundhed og helbred stiger grundet en aldrende befolkning. En undersøgelse fortaget af analysefirmaet Incentive viser at telemedicin vil kunne spare det offentlige system i Danmark mindst 800 mio. om året. Sundhedsindustrien er først for nyligt begyndt at udforske og udnytte de digitale muligheder og fremskridt ordentligt. Dette skyldes bl.a. en tidligere undervurdering af potentialet for telemedicin, men også en stigende teknologisk udvikling og ønske fra patienterne om at udnytte de nye muligheder som er tilgængelige.

Telemedicin-1-ny

Fremtiden banker på døren

Fremtiden byder formegentlig på et væld af apps og sensorer som kan bruges til automatisk diagnosticering af en bred vifte af sygdomme samt mulighed for at forudse og forebygge livsstilssygdomme baseret på data fra andre patienter. Vi har formegentlig kun set toppen af isbjerget indtil videre, i forhold til hvad vi kommer til at se i fremtiden. Både Google, Amazon, Apple og Philips, samt en lang række andre firmaer, investerer på nuværende tidspunkt massivt i udvikling af nye telemedicinske initiativer og teknologier. Desuden forsøger Apple og Google at gøre det så nemt som muligt for app udviklere og entreprenører at bygge telemedicinske apps og produkter som integrerer og virker med deres produkter.

Men uanset hvor mange nye muligheder fremtiden indeholder for telemedicin, vil der dog altid være en del sundhedstilstande som udelukkende kan diagnosticeres og behandles fysisk hos lægen eller på hospitalet, så vi bør ikke regne med at hospitalerne og lægeklinikkerne bliver lukket ned i nærmeste fremtid.

Kilder:

Blogdoctor

121doc er specialiseret i online sundhed, hvilket giver mulighed for at konsultere en læge og, hvis det er nødvendigt, købe receptmedicin sikkert på internettet. Vores service tilbyder en gratis konsultation og dag-til-dag levering til de fleste destinationer.

Skriv en kommentar:
  • Dit Navn:*
  • Din e-mail:
  • Din kommentar:*
Kunne du lide denne artikel?

Indtast din e-mailadresse for at modtage nyhedsbreve med tips og tricks til at forbedre dit helbred, inspirerende historier og tilbud.

Forsæt med at læse
121doc Blog kategorier
Discover more
Saks klipper cigaret
Det er blevet påvist i forsøg at tobaksrygning er ligeså vanedannende som... Forsæt med at læse
Astma Inhalator
Astma er en kronisk lungesygdom, og en af de hurtigst voksende folkesygdomme... Forsæt med at læse
Telemedicin App Cover
Telemedicinen er for alvor ved at slå igennem. Forsæt med at læse