Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 10:00-19:00
Din kilde til information om sundhed

Er en app lige så effektiv som p-piller?

Fra Kvinders sundhed 26 Apr, 2016

En ny innovativ applikation til din smartphone forsøger at gøre op med den udbredte brug af p-piller. Organisationen "Natural Cycles" har udviklet en applikation, som kombinerer brugen af et termometer, til at måle din kropstemperatur, og en kalender. Denne kalender bliver ofte henvist til som værende "rytme metoden", hvor man kan beregne dage, hvor der er hhv. stor og lille risiko for at blive gravid. Rytme metoden har været meget udbredt, men nu vil man ved hjælp af Big Data og omfattende viden om emnet kunne effektivisere metoden.

Fundamentet for denne applikation er en undersøgelse med over 4000 svenske kvinder, som besluttede sig for at undvære p-pillerne i 3 måneder, og kun bruge applikationen til at undgå graviditet. Ud af disse 4000 kvinder skete der 143 ikke-planlagte befrugtninger, hvoraf 10 af disse var grundet en fejl i applikationens prognoser. Efter denne undersøgelse og efterfølgende optimering har udviklerne anslået, at, hvis applikationen bliver optimalt benyttet, vil 5 ud af 1000 kvinder blive gravide, mens 7 ud af 1000 kvinder vil blive gravide grundet fejl i betjening af programmet.

Denne applikation er længe ventet af kvinder, som ikke kan, eller vil, bruge andre beskyttelsesmetoder af enten religiøse eller kulturelle årsager, eller fordi de er nervøse overfor hormonelle bivirkninger. Denne app kan omvendt også benyttes af kvinder, som søger at blive gravide, da den angiver dagene, hvor der er størst sandsynlighed for befrugtning.

Den største ulempe ved applikationen er, at den selvfølgelig ikke kan beskytte mod kønssygdomme, hvorfor et kondom stadig er anbefalet, medmindre men befinder sig i et fast forhold.

Er undersøgelsen repræsentativ?

Testpersonerne i undersøgelsen var frugtbare kvinder i alderen 18 til 45 år. Disse personer brugte applikationen 'Natural Cycles' som eneste præventionsmetode. Det er en abonnementbaseret løsning, som koster €50 om måneden, hvor man samtidig får et termometer med i købet. Kvinderne skulle opfylde en række kriterier for at blive godkendt til undersøgelsen:

  • De skulle bruge applikationen i minimum 3 måneder
  • De skal have indtastet data for minimum 20 dage
  • De måtte ikke have en planlagt graviditet i perioden

Kvinder udfyldte derefter datoen for deres menstruation, samt deres kropstemperatur i applikationen. Denne data blev efterfølgende behandlet af applikationen, og viste efterfølgende en kalender med grønne og røde markeringer, som repræsenterede sikre og usikre dage. Kvinderne skulle også løbende tage graviditetstests for at be- eller afkræfte applikationens effektivitet. Datene blev efterfølgende brugt til at bestemme metodens placering i det såkaldte 'Pearl Index', som er en måleenhed for præventionmidlers effektivitet. En høj score betyder stor risiko for at blive gravid ved et uheld, mens en lav score betyder, at det er en effektiv metode.

Pearl Indexet for applikationen blev beregnet til at være 0,5, hvilket vil sige, at 5 ud af 1000 kvinder vil blive gravide, selvom de følger metoden til perfektionen. Til sammenligning af p-piller en et Pearl Index på 0,3. Det som forskerne mangler for at kunne bestemme, om dette er en effektiv præventionsmetode, er en grundigere, direkte sammenligning med eksisterende metoder med en bredere demografisk testgruppe. De fleste af kvinderne i denne undersøgelse var 18 til 35 år, hvilket betyder, at metoden ikke nødvendigvis er lige så effektiv for andre aldersgripper.

Kvinderne bliver undervist i deres kroppe

Selvom omkring halvdelen af alle mennesker har menstruation i det meste af deres liv, er det utroligt, hvor lidt vi egentligt kender til denne biologiske proces. Der er relativt få eksperter, som forsker i, hvorfor kvinder oplever menstruation på forskellige måder. Hvorfor er det utroligt smertende for nogle, mens det stort set ikke berører andre? Hvorfor bløder nogle kvinder regelmæssigt, mens andre gør det uregelmæssigt? Hvad er PMS (præmenstruelt syndrom) overhovedet?

Menstruation er i mange samfund stadig et tabu, hvilket fører til, at mange kvinder ikke fortæller lægen om de eventuelle problemer de måtte opleve. Men, der er samtidig mange som ikke ved, at nogle alvorlige sygdomme kan påvirke menstruationen og derfor er det er vigtigt symptom. Flere og flere befrugtningsapplikationer bliver lanceret og dette er ikke kun med til at fjerne tabuet omkring emnet, men samtidig så lærer kvinderne også mere om deres kroppe. Ved at samle utrolige mængder data vil man kunne få ny indsigt i dette oversete emne og i fremtiden lave skræddersyede præventionsmetoder til kvinderne.

Kilder:

The Guardian: Fitbit for your period': the rise of fertility tracking

NHS: Would you trust a smartphone app as a contraceptive?

SBS: Phone app as effective as the contraceptive pill

Submit comment
  • Dit Navn:*
  • Din e-mail:
  • Din kommentar:*
Forsæt med at læse
121doc Blog kategorier
Discover more
dårlige vaner påvirker din penis
Din penis er fundamentet for rigtigt mange aspekter i dit liv, både... Forsæt med at læse
træt mand med jetlag
Hvis du har rejst meget, så ved du udmærket, hvordan det føles at hoppe... Forsæt med at læse
mand får insulin
En ny undersøgelse viser, at mænd med type 2 diabetes og alvorlig mangel... Forsæt med at læse