Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 09:00 - 18:30
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17

Beta 2-agonister

Beta 2 agonister kaldes også for adrenergic bronchodialators, som er den engelske betegnelse for effekten af stofferne, som falder i denne kategori. Beta 2 agonister stimulerer forskellige dele af kroppen, men fælles for dem alle er, at de åbner bronkierne, som er luftvejene, der forbinder munden og lungerne. Beta 2-agonister bruges til at behandle symptomerne på astma, bronkitis, emfysema og andre lungesygdomme. Beta 2-agonister kan effektivt behandle hoste, hvæsen og vejrtrækningsbesvær ved at gøre det lettere for luften at komme til lungerne.

Beta 2-agonister kan tages på flere forskellige måder; enten som pulver eller som injektion. Injektionen bruges dog oftest i forbindelse med meget akutte situationer, hvor en person er blevet stukket af en bi, har spist eller drukket noget, som man ikke kunne tåle eller indtaget andre substanser. Inhalatoren udgør dog et glimrende alternativ til injektionen, da den er lettere at bruge, samtidig med at den meget effektivt kan forebygge og behandle et astmaanfald.

Beta 2-agonister mod astmaanfald

Beta 2- agonister placeres primært i to kategorier: Hurtigtvirkende og langsomvirkende beta 2-agonister.

Hurtigtvirkende

Hurtigtvirkende beta 2-agonister findes i form af en pille, inhalering, væske eller injektion. Den inhalerede dosering kommer i doseringsbestemte mængder, sådan man let undgår en overdosis. Dette er ofte tilfældet ved astmainhalatorer, hvor man sørger for, at man blot skal tage ét enkelt sug for at være beskyttet mod anfald i et givent tidsrum. Injektionerne kommer ikke altid i afmålte doseringer og derfor skal man være mere opmærksom på mængden.

Hurtigtvirkende beta 2-agonister udvider bronkierne. Det får hinderne omkring musklerne, som ligger omkring luftvejene, til at slappe af inden for 5 minutter. Når musklerne slapper af vil luftvejene blive udvidet og man kan lettere trække vejret i 3 til 6 timer. Beta 2-agonister kontrollerer ikke inflammationen i luftvejene som ofte kommer i forbindelse med et astmaanfald, men stoffet hjælper dig med at trække vejret.

Hvorfor skal man bruge hurtigtvirkende beta 2-agonister?

Disse hurtigtvirkende stoffer mildner meget hurtigt symptomerne på et astmaanfald. Hvis man eksempelvis har været i kontakt med et stof, som man er allergisk overfor, kan man meget hurtigt mildne de generende symptomer ved et astmaanfald. Disse symptomer ses ofte i forbindelse med en ukontrolleret hoste og en hvæsende lyd når man trækker vejret. Hurtigtvirkende beta 2-agonister er ikke kun gode til at behandle et igangværende astmaanfald: De kan også forebygge det, hvis man eksempelvis oplever astmaanfald i forbindelse med fysisk aktivitet. Hvis man sørger for at tage et sug af sin inhalator inden man varmer op, vil man kunne deltage i den fysiske aktivitet uden problemer.

Den inhalerede version af beta 2-agonister er ofte at foretrække fremfor en injektion, da det hurtigere og mere effektivt udvider bronkierne end en pille eller væske af samme dosering kan gøre det. Piller og væske medfører også ofte flere bivirkninger end inhalatoren.

Ens behandling varierer også efter ens alder, type af astma og hvordan man reagerer på behandlingen. Derfor vil børn under 4 år ofte blive behandlet anderledes end børn mellem 5 og 11 år. Undersøgelser viser, at mindre børn reagerer kraftigere på medicinen og ofte har en anden type astma end ældre børn. Derfor vil man ofte bruge den laveste dosering til mindre børn. Man øger herefter doseringen gradvist, sådan man kan fastslå ved præcis hvilken dosering man ser størst effekt. Der findes flere forskellige typer beta 2-agonister og derfor kan det være, at man vil prøve forskellige former for medicin, hvis den ene slags ikke virker efter hensigten.

Det samme er gældende, hvis man meget effektivt har kontrolleret sin astma i flere måneder med en bestemt dosering. I dette tilfælde vil man i samråd med lægen prøve at reducere doseringen. Herefter vil man skulle være meget opmærksom på både effekten og bivirkningerne.

Hurtigtvirkende beta 2-agonister bør ikke bruges flere gangen om dagen. Hvis dit barn ofte har brug for at bruge sin inhalator, bør du tale med din læge. I dette tilfælde skal i højest sandsynligt ændre doseringen af den langsomvirkende beta 2-agonist.

Hvor godt virker de?

Hurtigtvirkende beta 2-agonister skal altid prioriteres, hvis man oplever et igangværende astmaanfald. Den hurtigtvirkende astmamedicin virker næsten med det samme og hjælper dig med at trække vejret, fjerner hosten og den hvæsende lyd, som normalt er der når du trækker vejret. Beta 2-agonister kan meget effektivt forebygge et astmaanfald, hvis du er bekendt med, at du ofte får anfald under fysisk aktivitet. I dette tilfælde skal du blot tage en dosis af din hurtigtvirkende inhalator, som sørger for at dine bronkier er udvidet.

Bivirkninger ved hurtigtvirkende beta 2-agonister

Alt receptpligtig medicin har bivirkninger. Men, det er dog ikke alle, som bliver ramt af dem. Alle mennesker er forskellige og derfor er alle astmatikere allergiske overfor forskellige stoffer og i forskellig grad. Derfor er det også forskelligt, hvordan man skal håndtere allergien. Din læge har set de fleste tilfælde og derfor kan i i samråd bestemme, hvilken medicin der er bedst til dig.

Eftersom din læge har ordineret dig behandlingen, har han vurderet, at fordelene opvejer ulemperne. Bivirkningerne vil muligvis forsvinde efter du har taget medicinen i noget tid. Hvis du er i tvivl om du oplever almindelige bivirkninger i forbindelse med behandlingen, bør du kontakte din læge.

Du skal dog være opmærksom på, at du kan opleve følgende:

  • Udslæt på huden
  • Hurtig hjerterytme
  • Hovedpine
  • Træthed
  • Kvalme
  • Opkast
  • Diare
  • Angst

Risikoen for bivirkninger er ofte større, når man tager medicinen i pilleform eller som injektion.

Hvad skal man være opmærksom på med hurtigtvirkende beta 2-agonister?

Eftersom de virker hurtigt og effektivt, vil mange mennesker bruge deres hurtigtvirkende inhalator i stedet for deres langsomvirkende medicin. Hvis man bruger hurtigtvirkende medicin for meget, vil man reducere effekten på lang sigt. Hvis du derfor bruger din hurtigtvirkende inhalator mere end to gange om ugen (medmindre du bruger den før træning) skal du begynde at fokusere på længere sigtet behandling.

Langsomvirkende

Langsomvirkende beta 2-agonister virker på omtrent samme måde som den hurtigtvirkende. Her er det dog ikke målet at behandle et igangværende anfald, men i stedet skal man sørge for, at man skal eksponeres relativt meget overfor det stof, man er allergisk overfor, før man oplever et anfald. På den måde kan man gennemføre en almindelig hverdag, uden at skulle tage højde for forskellige allergener.

Langsomvirkende medicin virker, som navnet antyder, ikke med det samme. Denne behandlingsform skal dog prioriteres, hvis man bruger sin hurtigtvirkende medicin mere end to gange om ugen. Langsomvirkende medicins effekt bliver ikke forringet på samme måde efter gentagende brug, som hurtigvirkende medicin gør.

Effektiviteten varierer efter dosering – og det samme gør risikoen for bivirkninger. Hvis man flere dage i træk oplever astmaanfald efter at have befundet sig i nærheden af et allergene, så bør man kontakte sin læge. Man vil i dette tilfælde øge doseringen, sådan ens tolerance overfor allergener bliver forøget.

Denne type medicin medfører de samme bivirkninger som hurtigtvirkende medicin. Risikoen og sværhedsgraden varierer som regel efter dosering, men eftersom vi alle er forskellige, så vil nogle opleve generende bivirkninger, selv ved lave doseringer, mens andre kan gennemføre et behandlingsforløb med en høj dosering uden bivirkninger.

Hvordan anvendes behandlingen?

Der findes flere forskellige måder at administrere stofferne på, men den mest anvendte metode er i form af en inhalator. En inhalator kan let hjælpe dig med at holde styr på, hvor mange doseringer du har taget og hvor mange du har tilbage.

Langt de fleste astmatikere skal tage både længerevarende og hurtigtvirkende medicin. Den længerevarende medicin skal tages en eller to gange om dagen, alt efter, hvor tolerant man er.

En inhalator er meget let et bruge. Den indeholder mellem 30 og 60 doseringer, og antallet af tilbageværende doseringer står på siden af inhalatoren. Man skal blot sørge for at ryste enheden, fjerne mundstykket og suge ind. I enkelte modeller skal man koordinere et tryk på toppen af inhalator med en inhalering, men denne ordineres kun, hvis man gentagende gange kan lave en succesfuld inhalering.

Man indånder det aktive stof i pulverform. Der kommer én fastlagt dosering i hver inhalering. Hvis man skal øge doseringen skal man tage flere inhaleringer med 10 sekunders mellemrum.

Ulovlig brug af beta 2-agonister

Beta 2-agonister bruges til at udvide bronkierne. Disse stoffer stimulerer luftvejene, sådan der kan komme mere luft igennem. Stoffet er meget brugt af astmatikere, som ser det som en livsnødvendighed at bruge stoffet til at komme igennem hverdagen. Men, der findes dog også et sekundært anvendelsesområde: Forbedre ens fysiske præstation. Atleter, som tager beta 2-agonister, kan øge deres fysiske præstation, fordi de har lettere ved at trække vejret og derfor tilføre ilt til deres muskler. Derfor er denne medicin ulovlig for atleter.

Beta 2-agonister som salbutamol har ofte været debatteret i forbindelse med sport. Når man tager en høj dosering af dette stof, kan den fungere som et anabolsk stof og derfor øge muskelvæksten i kroppen. Derfor er salbutamol kategoriseret som et anabolsk steroid, medmindre man kan fremvise en lægeattest på, at man har astma. Ligesom med alle andre steroider, vil denne øgede muskelvækst og øgede oxygenniveau medføre en øget risiko for helbredskomplikationer.

I 2006 vedtog World Anti-Coping Agency, at man ikke måtte bruge en række beta 2-agonister, såsom salbotamol, salmeterol, terbutaline og eformeterol, hvis man ikke har astma. Atleteten skal derfor kunne bevise, at det er nødvendigt at tage medicinen for at kunne deltage i sporten.

Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen