Live chat 89 88 59 80
Patientvejledningen sidder klar: Man-Fre 09:00 - 18:30
  • Privat og fortrolig serviceDiskret pakke og betaling
  • Original og godkendt medicinfra vores apotek i England
  • Ingen skjulte omkostningerRecept og levering er inkluderet
  • Dag-til-dag leveringVed bestilling inden kl. 17

Hvad er allergi?

Allergi er meget almindelig blandt den danske befolkning. Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring 20 % af befolkningen lider af en eller anden form for allergi. Det kan være svært at give eksakte data, da allergi let forveksles med midlertidig forkølelse eller stoppet næse. Allergi kan også forsvinde af sig selv igen, og derfor er der nogle, som oplever allergi i de tidlige år af deres liv, mens andre først oplever det senere hen. Engelske undersøgelser har vist, at hele 30-40 % af befolkningen viser tegn på allergi på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Allergi opstår, når en persons immunforsvar reagerer på tilstedeværelsen af bestemte stoffer, som er harmløse for de fleste mennesker. Disse stoffer kaldes allergener, hvis de udløser et allergisk anfald. Allergener kan stamme fra husmider, dyr, pollen, insekter, svamp, madvarer og enkelte typer mediciner.

Atopy er den genetiske tendens, hvor man arver allergier, sygdomme fra sin forældre. Personer med atopy kaldes atopiske. Atopiske personer kan udvikle inflammation og hævelse i halsen, som følge af eksponering overfor et allergene.

Allergier varierer fra meget milde til potentielt livsfarlige. Allergier er en af de primære årsager til astma, hvorfor symptomerne på disse tilstande ligner hinanden.

Hvorfor bliver man allergisk?

Allergier er din krops reaktion på allergener – stoffer, som din krop anser som fremmede – hvilket er et udtryk for, at din krops immunforsvar er på overarbejde. Den første gang din krop bliver eksponeret for et allergene, vil din krop udvikle et antistof, som er øremærket netop dette stof. Antistoffet kaldes IgE og dette sætter sig fast på overfladen af celler, som findes i huden og i slimhinderne i næsen.

Når din krop bliver eksponeret for det samme stof, vil dine celler blive aktiveret og udløse en kraftfuld blanding af histaminer, leukotriner og prostaglandis, hvilket udløser en længere række symptomer på allergi, såsom løbende næse, hosten, ondt i halsen, kløende øjne osv.

Histaminet får også din krops luftveje til at trække sig sammen, ligesom ved et astmaanfald. Dette gør, at man har svært ved at trække vejret og man føler, at man skal hive efter vejret.

Man ved ikke præcist, hvorfor nogle udvikler allergi, mens andre ikke gør. Det stammer fra defekter i immunsystemet, som medfører den voldsomme reaktion på allergener. Undersøgelser viser, at der er mindre risiko for at udvikle allergi overfor et bestemt stof, hvis man er blevet eksponeret overfor det som barn. Men, disse tendenser kan man se bort fra, hvis ens forældre er allergikere, fordi risikoen for at udvikle genetisk forårsaget allergi er relativ stor.

Hvilke typer allergi findes der?

Nøglen til at kontrollere sin allergi ligger i, at man ved, hvad der forårsager den. Du bør tale med din læge, som kan teste for flere forskellige allergener, sådan du kan være sikker på årsagen. Herunder er de mest almindelige allergier beskrevet.

Fødevareallergi

Fødevareallergi eller madintolerance rammer næsten alle mennesker på et eller andet tidspunkt. Hvis du ofte får en ubehagelig reaktion når du spiser en bestemt fødevare, har du muligvis fødevareallergi.

  • Mælkeallergi. Hvis du har mælkeallergi er det en god ide, at holde sig fra madvarer, som indeholder mælk eller mælkeprodukter, da det er den eneste måde at forebygge en allergisk reaktion, som kan involvere hvæsen, opkast og vejrtrækningsbesvær
  • Æggeallergi. Hvis du har æggeallergi, er du oftest allergisk overfor æggehviden. Denne type allergi er mest udbredt blandt børn.
  • Kornallergi. Hvis du er allergisk overfor kornprodukter, er du allergisk overfor proteinet i kornet. Den eneste måde at forhindre en allergisk reaktion er at stoppe med at spise kornprodukter.
  • Nøddeallergi. Du bør undgå nødder, såsom peanuts, cashews og valnødder, og fødevarer, som indeholder nødder.
  • Fiskeallergi. Hvis din læge har identificeret fisk som et allergene, bør du stoppe med at spise alle former for fisk, da de alle indeholder de stoffer, som medfører et allergisk tilfælde.
  • Soya allergi. Soya allergier starter med sojabønner. Sojabønner er en bælgplante og derfor skal du stoppe med at spise alle former for bælgplanter, såsom kidneybønner, sorte bønner, linser, peanuts osv.

Sæsonallergier

  • Forårsallergi opstår om foråret, fordi træerne springer ud og luften er fyldt med pollen. Her påbegynder mange allergikere deres årlige ritual med at have en løbende næse og hoste.
  • Sommerallergier opstår om sommeren, hvor pollen endnu ikke helt er fjernet fra luften. Der er ikke nogle ting om sommeren, som direkte medfører allergiske reaktioner.
  • Efterårsallergi er en smule anderledes, men de kan være lige så frustrerende som forårs- og sommerallergier.
  • Vinterallergi opstår som regel på baggrund af, at vi er meget indendørs. Her er støvet fra pejsen, spore fra fugt og insektdele i luften de primære årsager til allergiske reaktioner. Alfa og omega for at undgå allergiske reaktioner om vinteren er at lufte grundigt ud.

Allergi overfor dyr

  • Hundeallergi er en af de mest almindelige former for allergi overfor dyr. Hundeallergi er ikke en let tilstand for en hundeelsker. Op mod 40 % af alle husstande har en hund. Hundehår kommer desværre alle steder i huset – også steder, hvor den aldrig har været. Derfor er det svært at være allergisk og have en hund på samme tid.
  • Katte allergi er en tilsvarende svær tilstand at have, hvis man gerne vil have en kat, eller kommer steder, hvor der har været katte.

Andre allergier

  • Høfeber er en immuntilstand, som er karakteriseret ved en allergisk reaktion, når man bliver eksponeret overfor pollen og andre stoffer. Høfeber er især svært om foråret, når alle planter, buske og træer springer ud.
  • Insektbid. Der findes flere typer allergier, hvor man er allergisk overfor bi- og myggestik. Men, det kan i mange tilfælde være svært at se forskel på symptomerne på et almindeligt stik og en allergisk reaktion.
  • Svamp. Der er rigtigt mange mennesker, som er allergisk overfor svamp, som følge af fugt derhjemme. Længere tids eksponering overfor svamp medfører allergi.
  • Solen. De fleste mennesker bliver brune eller forbrændte, hvis de opholder sig i solen i for lang tid. Men, nogle mennesker får meget let solskoldning eller oplever alvorlige hudreaktioner, hvis man opholder sig i solen.
  • Kosmetik. Selvom kosmetik kan hjælpe os med at se pænere ud, kan de også irriterer huden og forårsage en allergisk reaktion. Der findes en række ingredienser i kosmetik, som kan fungere som allergener.
  • Nikkelallergi. Man udvikler nikkelallergi, hvis man bliver eksponeret overfor nikkel i længere tid. Dette sker eksempelvis, hvis man bærer smykker, som indeholder nikkel.
  • Medicin. Mange typer medicin kan medføre en allergisk reaktion.
  • Støv. Hvis man lider af allergi overfor støv, vil man ofte opleve symptomer på forkølelse, hvis der er støv i lokalet.

Hvordan tester man for allergi?

Der findes to forskellige måder at teste for allergi. Enten tager man en prøve på eller af huden, eller også skal man have foretaget en blodprøve. Man tager dog ofte prøver af huden, fordi man kan se resultatet hurtigt og er som regel billige en end blodprøve.

Hudprøve

Her placerer man en lille mængde allergene på huden eller lige under huden, for at se, om der sker en reaktion.

  • Priktest. Denne test sker ved, at man placerer en enkelt dråbe allergene på huden, og derefter prikker man med en lille nål oven på dråben. På den måde kommer der en lille mængde allergene ned i huden. Hvis huden bliver rød, kløende eller hævet betyder det, at man er allergisk overfor dette sted. Dette kaldes en positiv reaktion.
  • Injektion. En lille mængde allergene bliver sprøjtet ind under huden. Denne test udføres sjældnere end priktesten, fordi selve prikket kan irritere huden, sådan man får et falsk-positivt resultat.
  • Plastertest. Her bliver allergenerne placeret på en række plastre, som man efterfølgende går med i mellem 24 og 72 timer.

Priktesten er den foretrukne hudtest, da den tager få minutter at udføre. Den er ofte meget præcis, fordi man i meget ringe grad irriterer huden og derfor minimeres risikoen for falsk-positivt resultat. Prikken i sig selv er meget mildt, da allergenerne blot skal nogle få millimeter ned i huden.

Hvis du har en allergisk reaktion fra et af stofferne, vil du opleve kløen og spændinger i huden. Men, denne fortager sig ofte efter nogle timer. Hvis symptomerne er meget generende kan man købe creme i håndkøb, som dulmer denne.

Blodprøve

Når man laver blodprøver leder man efter antistof i blodet. Blodprøver er ikke lige så sensitive som blodprøver, men man laver ofte kun blodprøver hos personer, som ikke kan gennemføre en hudprøve.

De mest normale former for blodprøver måler mængden af en bestemt type antistof i blodet. Den måler mængden også mængden af støttestoffer, som giver et direkte billede af, hvor god kroppen er til at reagere på fremmede stoffer.

Blodprøven er også hurtigt overstået, da lægen blot skal rengøre området han vil stikke i, lave en årepresse på armen, sådan blodårerne fremstår tydeligere og derefter ramme venen. En lille beholder vil efterfølgende blive fyldt med blod og denne sendes til laboratoriet. Det tager efterfølgende en uges tid at få resultaterne.

Hvordan behandles allergi?

Medicin kan hjælpe med at behandle milde former for allergi. Denne medicin kan oftest fås uden recept på apoteket, men det er altid en god ide at spørge sin læge til råds før man påbegynder et behandlingsforløb.

Antihistaminer

Dette er den primære medicin mod allergier. De kan bruges så snart man opdager de første symptomer på allergi. De kan også bruges til at forebygge allergiske reaktioner. Hvis du eksempelvis tager dem om morgenen på de dage du ved, at der er pollen i luften.

Antihistaminer kan tages som piller, creme, i flydende form, som øjendråber og næsespray. Hvilket produkt du skal vælge, afhænger af, hvilken del af din krop, der er påvirket af allergi.

Stoppet næse

Næsespray kan bruges som kortsigtet behandling for en stoppet næse, når denne sker som følge af en allergisk reaktion.

Denne type medicin kan fås som piller, flydende eller som næsespray. Det er dog vigtigt at du ikke bruger dem mere end en uge ad gangen.

Cremer

Rød og kløende hud kan behandles med håndkøbscreme, såsom:

  • Emollients (fugtighedscreme) som kan holde huden fugtig og beskytte den mod allergener
  • Calamine kan behandle kløen
  • Steroider kan reducere inflammation (se herunder)

Steroider

Steroider kan reducere inflammation. De findes som:

  • Næsespray og øjendråber mod inflammation i øjne eller næse
  • Creme
  • Inhalatorer mod astma
  • Tabletter mod udslæt

Immunterapi

En række personer, som oplever alvorlige allergiske tilfælde, kan muligvis drage fordel af immunterapi. Denne behandling indebærer jævnlige doseringer af allergener – enten som injektion, dråber eller piller – henover flere år.

Injektionen kan kun udføres af en specialist, da der er en lille risiko for alvorlige reaktioner. Dråber og piller kan som regel tages derhjemme

Målet med behandlingen er at hjælpe din krop med at vænne sig til allergenet, sådan eksponering overfor dette stof, ikke udløser en alvorlig reaktion. Dette gør også, at du ikke behøver den samme intensive medicinering som hidtil.

Andre behandlingsformer

Der findes en længere række midler og mediciner, som kan dulme symptomerne på netop din type allergi. Der findes dog for mange forskellige former for allergi til, at de kan nævnes her. Det er derfor anbefalet, at du taler med din læge, sådan i sammen kan finde den rigtige løsning.

Kan allergi forebygges?

Der findes ingen måde, hvorpå man kan forebygge at blive ramt af allergi. Tendenser viser, at man har mindre risiko for at blive ramt af høfeber, hvis man bor på en gård eller har spillet fodbold som lille. På samme måde, er der færre, som er allergiske overfor hunde, som har haft hund som barn. Men, for rigtigt mange tilfælde af allergi, er der ingen sammenhæng mellem allergene og ens opvækst.

Den eneste form for forebyggelse man kan lave, er at forebygge allergiudslaget. Det bedste du kan gøre, er at identificere, hvilken form for allergi du har og så sørge for, at du ikke bliver eksponeret overfor dette stof. Hvis du er allergisk overfor støvmider, skal du sørge for at gøre rent oftere end den gennemsnitlige familie.

Tag din medicin . Det er meget vigtigt, at du tager din medicin, som din læge har anbefalet dig. Denne medicin kan ikke kun forebygge, men også behandle et igangværende tilfælde.

Følg din kost Hold styr på hvad du spiser når du oplever symptomer på allergi. Dette kan hjælpe dig og din læge med at finde ud af, præcist, hvad det er, du er allergisk overfor. I teorien kan man være allergisk overfor alt, og derfor kan det være en enkelt bestanddel af din morgenmad, som gør udfaldet.

Gå med dit akutarmbånd Hvis du har haft en alvorlig allergisk reaktion, er det vigtigt, at du går med et akutarmbånd. På den måde ved andre, at du har en alvorlig allergi og derfor er det lettere at give dig den rette behandling, selvom du ikke kan kommunikere.

Være bekendt med, hvad ud skal gøre, hvis du får en allergisk reaktion. Hav altid et stykke papir på dig, hvor der står, hvordan du og andre skal reagere i akutte tilfælde.

Vælg
behandling
Udfyld kort skriftlig konsultation
Lægen udskriver recept
Apotek sender behandlingen